Portrætartikel med skuespilleren Sofie Stougaard blev bragt i Bornholms Tidende den 16. september 2006.
Af Jarl Cordua
Bornholmske Sofie Stougaard har stor succes som skuespiller. Nu vil hun også være filminstruktør.
De fleste kender Sofie Stougaard fra rollerne som Karina i TV-serien Nikolaj og Julie eller som ”Diana” fra Punkt 1-reklamerne. Især bornholmerne husker hende også fra rollen som den bornholmske fiskerhustru ”Sonja” i Lotte Svendsens film ”Bornholms Stemme” fra 1999. Bornholms Tidende inviterede Sofie Stougaard på en snak over en kop kaffe om tiden efter filmen og hendes karriere frem til i dag. En augustdag møder en smilende og veloplagt Sofie Stougaard op på ”Café Phister” i Vanløse iført frisk korthårsfrisure, lyseblå jakke og jeans.
Modne kvinder
Havde rollen som Sonja i ”Bornholm Stemme” betydning for Sofie Stougaards videre skuespillerkarriere?
- Bestemt. Den karakterrolle fik mig til at springe nogle udviklingstrin over. Ikke at det gjorde noget, men indtil da havde jeg kun spillet unge piger. Nu trådte jeg ligesom i karakter og begyndte bl.a. at spille mere modne, snusfornuftige, varme og moderlige kvinder, fortæller skuespilleren.
- Der kom en hel del roller med andre spændende karakterer. Lige efter ”Bornholm Stemme” spillede jeg med i et Jokum Rohde-stykke, hvor jeg er en selvmordskandidat, der er lidt for skrøbelig til denne verden. Så spillede jeg Kim i TV-serien ”Langt fra Las Vegas”. Hun var også en følsom type, sådan en, der leder efter den store kærlighed her i livet, siger Sofie Stougaard, som føler sig ”utrolig privilegeret” som skuespiller:
- Jeg har altid fået interessante roller. Hvis en rolle mangler noget dybde, så er det min opgave som skuespiller at give den personlighed, fylde den ud. Hvis karakteren går lidt i en bestemt retning, så prøver jeg at dyrke det.
For nylig har Sofie Stougaard medvirket i en biograffilm for første gang i seks år. Det sker i komedien ”Lotto”, der havde premiere i juni. Den handler om en gruppe arbejdskammerater, der vinder den helt store lottogevinst, men har lidt svært ved at dele præmien ligeligt:
- Det var en god karakterrolle med kant. Personen, jeg spiller, viser sig at være usympatisk og skurkagtig. Det har jeg ikke prøvet før, så det var spændende, siger Sofie Stougaard.
Drak fløde
Skuespilleren går gerne selv langt for at fylde en rolle ud. Også sådan rent bogstaveligt. Udviklingen af det fysiske ved en rolle er i øvrigt et særligt kendetegn for samarbejdet mellem instruktøren Lotte Svendsen og Sofie Stougaard. Ex. da hun skulle spille ”Sonja” i ”Bornholms Stemme”, var de begge enige om, at fiskerhustruen skulle have lidt flere former:
- Figuren krævede lidt mere på sidebenene, så der blev ”til både gården og gaden”. Så jeg tog et par kilo på ved at drikke fløde, husker Sofie Stougaard.
Men de overflødige kilo kom af igen, for skuespilleren løbetræner tre gange om ugen:
- Det har jeg gjort i tyve år. Jeg løber en halv time, og så laver jeg noget gymnastik hjemme på stuegulvet. Faktisk er jeg i min bedste form lige i øjeblikket, fordi jeg i forbindelse med optagelser til en ny Far-til-fire film både skulle lære at spille tennis og ride i en rustning.
Udlandet
Mange danske skuespillere som Iben Hjejle, Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen har medvirket i store udenlandske film. Vil Sofie Stougaard også prøve kræfter med udlandet?
- Jeg er aldrig blevet kontaktet af filmfolk fra udlandet. På den anden side har jeg aldrig gjort noget for at sælge mig selv. Det er jeg ikke så god til. For mig har det altid været sådan, at mit sidste job føder det næste, forklarer skuespilleren.
Instruktør
Sofie Stougaard går sine egne veje for, at give sig selv nye udfordringer:
- Den seneste tid har jeg også brugt på at udvikle mig til filminstruktør. Jeg har ikke gået på filmskole, men forsøger i stedet at lære håndværket ved at prøve det af. Jeg er nok sådan en, der bare kaster mig ud i det. Indtil nu er projekterne for det meste været finansieret for mine egne penge, men det er sket i håb om senere at kunne lave større film, forklarer hun.
Springet til at instruere film er dog ikke så stort, mener Sofie Stougaard:
- At instruere film ligger jo i forlængelse af det at være skuespiller. Det drejer sig stadig om fortælle historier. Som skuespiller arbejder man meget i nuet. Det er i et øjeblik, at man skaber noget. At være instruktør er en helt anderledes og længerevarende skabende proces. Du er med i alle led i en films produktion. Oveni gælder det om at finde og synliggøre sit eget aftryk. Alt fra hvordan filmplakaten skal se ud, til at skrive og instruere de enkelte scener i filmen. Hvordan skal lyden være? Og så skal man også skrive filmens manuskript, siger Sofie Stougaard, som får hjælp af en manuskriptforfatter og en såkaldt dramaturg:
- Det er en, der er med til at finde ud af en overordnet ramme for filmens handling. Vi skal sammen finde ud, hvad der er ”den gode historie” i filmen. Hvad skal rækkefølgen skal være, og hvor er vendepunkterne i filmens handling, forklarer Sofie Stougaard, der har lavet to korte film, der begge varer lidt mere end tyve minutter.
Kortfilm
Den seneste film ”Solia” handler om en ung kvinde, som mister sin meget ældre mand, og under begravelsen møder hun fordomme. Kærlighedsforholdet har hverken hendes egen eller mandens familie haft fidus til. Faktisk har de altid troet, at hun i sin tid tog manden for pengenes skyld. Men på selve begravelsesdagen sker der ting og sager, der vender op og ned på det hele. I hovedrollerne ses skuespillerne Maria Rich og Niels Anders Thorn.
- Filmen er meget ambitiøs og lavet på lavt budget. Det var svære forhold, mener Sofie Stougaard, der havde hjælp fra otte skuespiller og 25 statister.
Hun vil ikke udelukke, at filmen bliver vist på TV, men vil lige se, hvordan den bliver modtaget på festivalen i udlandet. Men hvorfor ikke vise den herhjemme?
- Det ved jeg ikke endnu. Vi får se, siger Sofie Stougaard med et drilsk smil.
- Jeg holder kortene tæt ind til kroppen. Filmen er lidt eksperimenterende, og jeg vil gerne lige se det endelig resultat, før jeg træffer min beslutning. Indtil nu har jeg kun fået gæld ud af det. Til gengæld har jeg lært utrolig meget, forklarer Sofie Stougaard.
Korkprop
Gennem livet har Sofie Stougaard udfordret sig selv, og succeserne er ikke kommet uden forhindringer:
- Min force i livet er en indre drivkraft, som er svær at stoppe. Jeg har måttet kæmpe for mine resultater. Ingen appelsiner er kommet flyvende ned i min turban. Ind imellem har jeg dog fået så mange klø, og som kvinde får man særlig mange. Man siger, der er ligestilling i det her land, men det er der jo ikke. Og så er der en hel del jantelov rundt omkring, mener Sofie Stougaard.
Men uanset hvad, så ligger det ikke til hende at give op:
- Min fordel er måske, at jeg er ligesom en korkprop, der bliver ved med at dukke op til vandoverfladen igen. Jeg er stædig og har da opnået så meget, at man kan kalde mig en ”veletableret skuespiller”. Til det vil jeg sige: Og? For mig handler det om at give mig selv nogle udfordringer her i livet. Og hvorfor ikke blive ved med det? Jeg håber, at jeg som 75-årig - blot som et eksempel – kunne finde på at læse russisk på universitetet, og at jeg til den tid fortsat har gejsten!, fastslår Sofie Stougaard.
Forbrugeraktivist
Sofie Stougaard er også kendt fra reklamefilm-serien for hårde hvidevaregiganten Punkt1, hvor hun spiller den højtråbende forbrugeraktivist ”Diana”, som hele tiden forsøger at boykotte firmaet:
- Jeg har været glad for at have lavet serien og er på ingen måde flov over den. Reklamefilmene er blevet vist mange gange, så folk kender dem, men i mit liv fylder de faktisk uendelig lidt. Det har vel taget seks dage i alt at lave hele serien. På kun to dage blev i alt seks reklamefilm optaget, som så bliver sendt hele året. Men efter tre år så stopper jeg. Det er nok nu, og jeg er ikke sikker på, at jeg skal lave flere reklamer. Alting har en ende, mener Sofie Stougaard.
Skuespilleren er dog også helt på det rene med, at aftalen – udover at finansiere hendes instruktørdrømme – også har været god for familiens økonomi:
- Både min mand og jeg har freelancejobs med to børn og et hus. Der skal penge til og der kan godt gå to-tre måneder mellem to jobs. Og så har jeg i øvrigt sagt nej til et hav af tilbud om at lave reklamefilm. Men man får ikke mig til at stå og sige til folk, at de skal købe et eller andet produkt. Jeg sagde ja til at lave Diana, fordi det var en sjov karakter, og den står jeg ved.
Debut i Rønne
Det har dog især været Sofie Stougaards to roller i de populære TV-serier ”Langt fra Las Vegas” og ”Nikolaj og Julie”, som har gjort hende verdensberømt i Danmark:
- Det var to gode roller, der har været med til at føde nogle nye ting som fx interessen for at instruere film. I en periode på fem år holdt det mig væk fra de skrå brædder på teatrene, siger Sofie Stougaard, der synes, det er svært at vælge:
- Det er hårdere at spille teater end at lave film. På teateret producerer du de samme følelser aften efter aften. Det kræver, at man ”tager blylodder på og sænker sig ned i dybet af den menneskelige sjæl”. Og så er der de skæve arbejdstider. Det er ikke altid lige sjovt at skulle sige farvel til sine børn kl. seks om aftenen for at tage ind på teateret, fortæller skuespilleren Sofie Stougaard, der var 19 år, da hun søgte ind på skuespillerskolen og kom ind i første forsøg.
Debuten foregik i øvrigt på Rønne Teater i et stykke af Corneille, altså fransk dramatik på vers fra 1600-tallet, og oplevelsen husker skuespilleren tydeligt:
- Det var et gæstespil med Det Danske Teater, og hele familien sad på forreste række. Og derfor fik jeg dårlige nerver. Pludselig gik klappen ned, og jeg begyndte at tale sort - endda på vers. Alligevel fik jeg ved en slags selvopholdelsesdrift talt mig tilbage i stykket, og ingen – ikke engang mine medspillere - opdagede mit ”svinkeærinde”, husker Sofie Stougaard.
- Ved at veksle mellem film og teater prøver jeg kræfter med forskellige genrer og mærker andre ”temperaturer”, rumlige figurer og især på teateret de menneskelige tragedier.
På film har Sofie Stougaard især medvirket i komedier:
- Det er skønt at spille komedier, men til gengæld er det at skulle være sjov - noget af det sværeste, mener skuespilleren.
Født på 3. hylde
Sofie Stougaard er en ægte hjemmefødning:
- Jeg er født i Svaneke. Mor spiste amerikansk olie og drønede så rundt om et rundt bord. Og så kom jeg!
Jeg plejer at sige, at jeg blev født på tredje boghylde. For halvdelen af det hus, som vi boede i, var dengang et offentligt bibliotek, fortæller skuespilleren.
Blev der talt bornholmsk derhjemme?
- Nej, desværre, siger Sofie Stougaard med eftertryk.
- Men min far blev født i Rønne og flyttede siden fra øen med sine forældre. Min mor er født på Frederiksberg. Som store børn flyttede de hver især begge tilbage til øen med mine to sæt bedsteforældre.
Familien Stougaard flyttede senere til en gård i Klemensker, hvor forældrene havde keramikværksted.
Tilflyttede keramikere, der bor på en gård på landet...blev Sofie og hendes to søstre så frit opdraget?
- Det var en blandet cocktail. Mine forældre kørte rundt i en bil med malede blomster på siden, og der var bestemt rum for frihed og kreativitet. Men hjemme hos os var friheden stadigvæk under ansvar, og vi blev også opdraget med faste rammer og regler, siger Sofie Stougaard.
Utilpasset barn
Fra starten af lå det i kortene, at Sofie Stougaards evner gik i retning af synge, male eller lave skuespil.
- Fra jeg var fem år, vidste jeg, at jeg ville være skuespiller, siger Sofie Stougaard.
Hvad skyldes den noget tidlige karriereplanlægning?
- Det der gjorde det, var rollespillene på ungpige-kammeret, som jeg lavede sammen med veninderne.Men det var også mosteren, skuespilleren og teaterinstruktøren Ulla Gottlieb, som gjorde lille Sofie interesseret i teaterets verden:
- Og så duften af København og Ulla Gottliebs parfume. Jeg blev fuldstændig opslugt af teaterverdenen, når jeg så hende spille på Københavns scener og længdes efter selv engang at give ungpigerollerne liv på scenen, husker Sofie Stougaard.
Men det var ikke altid lige nemt for omgivelserne at tackle den kreative energiske pige:
- Jeg var et utilpasset barn, der havde svært ved at sidde stille i skolen og havde i det hele taget ikke nemt ved at indordne mig under autoriteter. Desuden drømte jeg mig lidt væk fra det hele. Det gav problemer i skolen oppe i Klemensker, for jeg lavede ballade. Da jeg i 8. klasse kom på Rønne Privatskole, satte man i stedet fokus på mine kreative sider, og dem fik jeg lov at dyrke. Det var jeg dybt taknemmelig for. Det var der, jeg fandt ud af, at der var ting, som jeg var god til.
Mødte Lotte
På privatskolen mødte Sofie en ligesindet med samme interesser og ambitioner:
- Jeg mødte Lotte Svendsen på dramatikholdet. Dengang var hun 11, og jeg var 13 og vi blev veninder. Efter Bornholms Stemme var vi i en hel del år begge med i teatergruppen Emmas Dilemma. Og så hun er en super god gudmor til min ældste datter, roser Sofie Stougaard.
Værner om familien
Går man som skuespiller så meget til premierer og drikker champagne sammen med alle de andre kändisser?
- Sjældent. Jeg har nogle andre værdier end at gå til den slags. Det er min familie og mine nærmeste venner, som jeg bruger tid på. Og så værner jeg om mit privatliv. Det er helt vildt, hvad man kan blive udsat for - især af nogle af de kulørte ugeblade. Ligesom alle andre - og især da jeg var yngre – har jeg helt sikkert festet igennem, men det sker nu helst under private former, siger Sofie Stougaard.
Elsker Bornholm
Skuespilleren har ikke glemt sine bornholmske rødder og besøger Bornholm tre-fire gange om året.
- Jeg elsker Bornholm. Familien har et sommerhus ved Balka Strand, som vi får lov at låne, siger Sofie Stougaard, der dog også har overvejet selv at købe sommerhus på øen.
Hendes egen familie består af de to døtre og ægtemanden Torbjørn Rafn, som er dramatiker og har skrevet en hel del stykker til radioteateret. For tiden er han i gang med manuskripter til TV og spillefilm.
I den senere tid har skuespillerinden været en del mere på Bornholm end ellers, fordi hendes far keramikeren Peter Stougaard blev syg og døde i foråret:
- Min far fik lungehindekræft, fordi han havde arbejdet med asbest i sin ungdom, men levede med det i mange år. Men det er jo en frygtelig sygdom, forklarer Sofie Stougaard.
Hun har dog stadig megen familie på Bornholm, som hun ofte besøger:
- Ud over min mor, som bor i Østermarie, så lever min farmor stadig og bor i Svaneke. Endelig bor min ene søster Nille med hendes familie i Allinge samt onklen og tanten i Rønne.
---------------------------------------------------------------------
Sofie Stougaard kort:
Født 1966 i Svaneke.
Datter af keramikerne Anne og Peter Stougaard.
Opvokset på en gård i Klemensker.
Uddannet på Statens Teaterskole 1991.
Debut på Rønne Theater.
Roller i adskillige radiospil, teaterstykker, TV-serier og film.
Grundlægger af teatergruppen ”Emmas Dilemma”
Nomineret til både en ”Bodil” og en ”Robert”- pris for indsatsen som den kvindelige hovedrolle ”Sonja” i filmen Bornholms Stemme 1999.
Kendt for medvirken i tv-serier som ”Langt fra Las Vegas” og ”Nikolaj og Julie”.
Kendt som forbrugeraktivisten ”Diana” i Punkt 1-tvreklamerne.
Instruktør af kortfilmene ”Det første skridt” (2005) og ” Solia” (2006).
Gift med dramatikeren Torbjørn Rafn.
Parret bor i et hus i Vanløse med deres to døtre på 5 og 10 år.
