Min søn er mit livs læremester

Portrætartikel med Jørgen Due Madsen blev bragt i Bornholms Tidende den 10. maj 2007.

Mød den bornholmskfødte speciallæge Jørgen Due Madsen, der til dagligt hjælper stress- og depressionsramte videre i livet.

Af Jarl Cordua


















Den bornholmske speciallæge i psykiatri Jørgen Due Madsen (54) er en efterspurgt ekspert, når det gælder behandling af svære, men desværre ofte almindeligt forekommende psykiske lidelser.
Speciallægen har siden 1999 sammen med sin ligeledes bornholmskfødte kone, Annette Due Madsen, bestyret en meget læst brevkasse ”Spørg om livet” i Kristeligt Dagblad. Han er også en efterspurgt foredragsholder og har desuden ved flere lejligheder medvirket i programmet ”Go’ Morgen Danmark” på TV2 bl.a. med at debattere spørgsmålet, hvilken rolle patienternes religiøsitet kan spille i den psykiatriske behandling.
Bornholms Tidende mødte i april Jørgen Due Madsens til en snak om hans særlige job, opsigtsvækkende virke og ikke mindst om fødeøen Bornholm.

Jørgen Due Madsen er en åben, positiv, lattermild og smilende mand, men faktisk er hans hverdag fyldt med megen alvor. For til daglig er han både behandler og leder af Afdelingen for Angst- og depressionstilstande, der er et relativt nyt offentligt behandlingstilbud på Psykiatrisk center Ballerup. Afdelingen har netop specialiseret sig i behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser, såsom stress eller depression.

Adskilte patientgrupper
- Depressioner, angst og stress er folkesygdomme, som rammer rigtigt mange mennesker. Hidtil har det normale dog været, at denne gruppe patienter er blevet behandlet det samme sted som psykotiske patienter, der f.eks. er skizofrene, forklarer Jørgen Due Madsen.
Han har dog i stedet gjort sig til talsmand for, at man af hensyn til en effektiv behandling af de ikke-psykotiske patienter skiller de to patientgrupper ad. Det er nu lykkedes med etableringen af denne nye afdeling:
- Idéen med afdelingen er at yde patienterne en helhedsorienteret behandling, der tager udgangspunkt i psykoterapi dvs. i samtaler med patienterne kombineret med medicinsk behandling. Derudover rummer behandlingen f.eks. også undervisning, gruppeterapi og fysisk træning. Vi inddrager også de pårørende i behandlingen, men lægger også megen vægt på forebyggelse. Behandlingen har naturligvis baggrund i den nyeste forskning, man har, fortæller Jørgen Due Madsen, der som speciallæge er uddannet som psykiater. Dvs. at han er uddannet som læge, og specialuddannet i psykiatri. Desuden er han specialist i psykoterapi og samtalebehandling.

Åndelige værdier
Både i og uden for lægefaglige kredse er Jørgen Due Madsen kendt for at sætte fokus på patienternes åndelige værdier i behandlingen:
- Vi møder vores patienter som medmennesker, der fortjener respekt. De har måske mistet fodfæstet i deres liv og behøver hjælp til at erkende, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er så vigtigt i deres liv. De skal måske finde en ny retning. Jeg ser på patienter ud fra et helhedssyn, hvor psykoterapi er et af mine redskaber, men hvor jeg også spørger ind til mine patienters værdier. Baggrunden er, at netop patienternes egne åndelige værdier må bevidstgøres, sådan at de ikke kun styres af samfundets forventninger og en kortsigtet materialisme, som f.eks. nogle gange kan være baggrunden for, at de er blevet syge af stress, siger Jørgen Due Madsen,
Berøringsangsten i forhold til at snakke om Gud og religion i psykiatrien er det også vigtigt for ham at ændre på. Og det er ikke et synspunkt, som han står alene med. En dag holdt Jørgen Due Madsen et foredrag på Århus Universitet for 150 psykiatere, og bagefter kom en kollega over til ham og sagde:
- Jeg ved meget om mine patienters seksualliv, men jeg aner faktisk intet om, hvorvidt de beder aftenbøn.
Kollegaens bemærkning viser ifølge Jørgen Due Madsen, at der er en stigende faglig erkendelse af, at man også bør spørge ind til og inddrage patienternes individuelle åndelige værdier eller religiøsitet i psykiatrien.
- I gamle dage gik folk med sorg eller som havde psykiske lidelser til præsterne, der dengang i praksis fungerede som sjælesørgere. Psykologien blev opfundet som disciplin for 100 år siden og siden dengang var tanker om Gud, religiøse spørgsmål eller åndelige værdier ikke noget, man ofte berørte i den psykiatriske behandling. Det er heldigvis ved at ændre sig nu, siger Jørgen Due Madsen.

Samfundet stresser
Til trods for det, så er det ifølge Jørgen Due Madsen bestemt ikke altid tilfældet, at patienters religiøsitet er fremmende for behandlingen:
- Patienternes religiøsitet kan være ”en hjælper”, der kan få dem videre i rigtig retning ud af deres krise, men den er ”dobbeltsidig”, så usund religiøsitet kan nogle gange være destruktiv for, at patienten kommer videre i behandlingsforløbet. Under alle omstændigheder er mit budskab, at det er vigtigt at spørge ind til patienternes eksistentielle værdier, når de står midt i en tilstand af depression eller svær stress.

Hvad kommer stress af?
- Stress skyldes mange ting, men det handler om, at den der føler stress hele tiden oplever, at han eller hun ikke når de ting, som man har sat sig for. Alvorlig stress kan eksempelvis også komme af en svær skilsmisse, eller fordi man er blevet fyret fra ens job. Det er under alle omstændigheder store belastninger, der kræver meget af folk. Når mennesker bliver syge af stress, så sker det, fordi deres ”psykiske batterier” simpelthen er flade. Derfor kalder jeg stress og depression for en ”batterisygdom”, forklarer Jørgen Due Madsen.
Han er helt med på, at hans synspunkter dermed indeholder en god portion samfundskritik:

- Helt sikkert. For hvor længe skal vi som læger bare blive ved med at reparere på ofrene for en kultur, der i grunden er stressfremmende? Jeg mener, at psykiatere har taget alt for lidt fat på den del af problemet, der simpelthen skyldes, at mennesker overbruger deres tid og ressourcer. Der er efter min mening al for megen fokus på materialisme, hvor mennesker konstant stræber efter at anskaffe sig alle mulige ting som samtalekøkkener og store biler, som de tror gør dem lykkelige.

Hvad gør I ved det?
- Vi forsøger at hjælpe patienterne med at stoppe op og reflektere over deres liv, værdier og grænser. Vi lader dem selv indse, at de har et behov for måske at lægge livet om, for ikke at havne i samme situation. Vi lader dem fokusere på det, der giver dem livsindhold, som f.eks. deres nærmeste venner og familie. Patienterne bliver eksempelvis bedt om at forholde sig til spørgsmål som, hvilke værdier styrer mig og min tilværelse. Er det penge eller venskab? Og det er netop i den proces, at patienterne nogle gange erkender, at det ikke er jagten på materielle ting, men snarere deres egne åndelige værdier, der frem over skal udfylde deres tilværelse i stedet. Den del af behandlingen minder faktisk lidt om at gå på en højskole.

Yngste søn autist
Jørgen Due Madsen er selv opvokset med åndelige værdier. Han blev født i Bodilsker i 1952 i en kristen eller såkaldt ”missionsk” familie. I dag betragter han sig som praktiserende folkekirkelig kristen, der ind imellem kommer i kirken.
- Min far var landmand, men døde tidligt, da jeg kun var 10 år. Min mor var hjemmesygeplejerske i mange år og levede frem til år 2000.
Familien Due Madsen har fortsat en stærk tilknytning til Bornholm;
- Jeg har selv to søstre, der begge bor i Aakirkeby, og så er der min svigerfar, Arne Engell Kofoed, som er 89 år.
Jørgen Due Madsen og hans kone har tre børn:
- Vores ældste søn er snart uddannet psykolog, så vores interessefelt har jo nok smittet lidt af på ham, konstaterer Jørgen Due Madsen med et glimt øjet, men bliver så pludselig lidt alvorlig:
- Min yngste søn Frederik er 23 år. Han er autist, bor på institution og har ikke noget sprog. Det er faktisk ham, der har lært mig mest om livet. Man kan sige at jeg selv har smagt lidt af livets alvor. Det at være forælder til et meget handicappet barn har bestemt givet mig en helt anden klangbund og tilgang til mit arbejde end hvis jeg alene havde læst en masse bøger. Det har givet mig et livsindhold, der præger mit faglige arbejde dybt,forklarer Jørgen Due Madsen
Endelig består familien af husets datter på 16 år, der i øjeblikket går på efterskole.

Parkurser
Den bornholmskfødte speciallæges erfaringer og syn på psykiatri og religiøsitet har givet ham travlt med foredrag hos private virksomheder, på universiteter og naturligvis i lægefaglige sammenhænge, men han har også fået invitationer fra menighedsråd rundt omkring og er derfor ofte ude til ”sogneaftener” for at holde foredrag.
Jørgen Due Madsen underviser også i såkaldte PREP-kurser, hvor par arbejder med deres parforhold:
- Det er en slags kommunikationskurser for par, der bygger på den ny forskning. Kursisterne skal have en indsigt i, hvad der fremmer og hæmmer et parforhold samt hvilke ”ingredienser”, der indgår i et velfungerende parforhold. Det er ikke et kursus for par, der nødvendigvis har problemer med deres forhold. Det kan ligeså godt være velfungerende par, der bare er interesseret i at få lidt inspiration til at udvikle deres parforhold.
Kurserne finder sted i regi af organisationen ”Center for Familieudvikling” og sker sammen med Jørgen Due Madsens hustru, Annette, der er psykolog og familieterapeut og i øvrigt ansat som centerets daglige leder. Centeret har netop i april måned holdt såkaldte PREP-kurser for par i Svaneke. Foreningens aktiviteter får i øvrigt tilskud fra diverse private fonde samt Familie- og forbrugerministeriet.

Populær brevkasse
Sammen med Annette har Jørgen Due Madsen siden 1999 redigeret omkring 400 brevkasser i Kristeligt Dagblad, hvor de besvarer breve fra mennesker med ”ondt i livet”. På baggrund af de mange breve til brevkassen gennem årene udgav parret i 2003 bogen ”Sorgens mange ansigter” med beretninger fra mennesker, som på forskellig vis har oplevet, at livet er blevet tungt og vanskeligt.
Aviser og TV har også haft bud efter Jørgen Due Madsen, men scenevant på TV er han dog ikke blevet:
- Nej, for jeg er altid lidt nervøs, men der er faktisk nogle skuespillere blandt mine patienter, og de siger, at man altid skal være lidt nervøs, for ellers bliver præstationen ikke så god, siger Jørgen Due Madsen med et lunt smil.
Det er dog ikke lejlighedsvis optræden i TV, der driver værket hos speciallægen:
- Dybest set interesserer jeg mig for det enkelte menneske. Alle bærer på deres egen særlige historie, noget de ikke skilter med. Naturligvis er min interesse næret af en nysgerrighed, der dog har bund i en almindelig respekt for mit medmenneske, forklarer han.

Hans egen historie
Som ganske ung bestemte Jørgen Due Madsen sig for at blive læge, og inden han blev færdig på medicin-studiet på Københavns Universitet i 1980 gik han målrettet efter at arbejde med psykiatri og specialisere sig i samtalebehandling af psykisk syge patienter.
- Et af de første lægejobs jeg fik, som ung medicinsk student, var på Skt. Hans i Roskilde.

En lille hjælper
Hvornår lykkes speciallægen så i sit arbejde?
- Det er, når man oplever et menneske rejse sig igen og får fodfæste i sit liv. Jeg forsøger at give mine patienter særligt to ting, som de har brug for. Først omsorg og siden en udfordring for måske at give dem en mere slidstærk retning i deres liv. Men jeg øver mig også hele tiden i ydmyghed. For jeg er ikke Vorherre. Allerhøjst hans lille hjælper, understreger Jørgen Due Madsen med et smil.
- Når patienterne sidder nede i et mørk hul og ikke kan finde nogen retning, så forsøger jeg at hjælpe med at finde en udgang, hvor der er lys for enden af tunnellen, og så gøre vejen så kort som muligt. Det handler på en måde om tro, håb og kærlighed.
Da deres udsendte bemærker, at ”tro, håb og kærlighed” jo netop svarer til det velkendte citat af Paulus fra Nye Testamente, svarer speciallægen med et stort smil:
- Ja, men sund teologi er også sund psykologi.

Slapper af i Bølshavn
Der er ikke plads til megen fritid, selvom Jørgen Due Madsen gerne slapper af med at se fodbold i TV, men ellers er det bedste, han ved, at gå og rode ude i haven.
Familien er dog tilbage på Bornholm omkring fem gange om året, og siden at han og konen købte svigerfaderens hus i Bølshavn, er det stedet, hvor familien tilbringer deres sommerferie:
- Det sted er en lille perle og vores helle, og der leger jeg gerne ”handyman”, så meget som muligt. Og så holder vi af miljøet i Bølshavn og at gå og snakke med de lokale nede på havnen, fortæller Jørgen Due Madsen uden at skjule sin begejstring.
Det er også i huset i Bølshavn, at han forudser, at parret skal tilbringe endnu flere stunder, når de engang overgår til en tilværelse som pensionister.
- Til den tid bliver vi måske ligefrem deltidsbornholmere, slutter Jørgen Due Madsen.

---
Fakta om Jørgen Due Madsen
Født 1952 i Bodilsker, som søn af en landmand og en hjemmesygeplejerske.
Gift med psykolog Annette Due Madsen, der også er bornholmer.
Parret har to sønner og en datter.
Uddannet læge 1980 speciallæge i psykiatri, specialist i psykoterapi
Leder af Afdelingen for Angst- og depressionstilstande, Psykiatrisk Center Ballerup.
Forfatter og foredragsholder.
Sammen med sin kone Annette brevkasseredaktør siden 1999 på Kristeligt Dagblad.
Parret har bl.a. udgivet bogen ”Sorgens mange ansigter” fra 2003.

Masja Juel vil tilbage til Bornholm: Drømmen er at blive guldsmed

Portrætartikel med Masja Juel blev bragt i Bornholms Tidende den 3. marts 2007.


Mød Rønne-pigen, som i 2002 blev verdensberømt for sit nej til stening af kvinder i Nigeria.

Miss Denmark med samvittighed - nu vil Masja Juel være guldsmed






Bornholmske Masja Juel blev for fem år siden verdensberømt, da den daværende frisørelev og Miss Danmark nægtede at deltage i den internationale skønhedskonkurrence Miss World i Nigeria. En beslutning bornholmeren traf efter at have erfaret, at en nigeriansk domstol dømte en kvinde til døden ved stening på grund af utroskab.

Af Jarl Cordua

En regnvåd fredag i februar satte Bornholms Tidende Masja Juel i stævne på en café på Vesterbro, hvor den nu 28-årige bornholmer bor i dag. Masja Juels liv har ændret sig en del siden 2002. Hun har fx været tvunget til at droppe frisørfaget, men skal nu i gang med at uddanne sig til guldsmed.

Masja sagde nej
Det var i 2001, at Masja Juel blev kåret til Miss Danmark. Året efter i foråret 2002 var det meningen, at frisøreleven skulle repræsentere nationen ved den internationale Miss World konkurrence, der dette år skulle afholdes i det afrikanske land, Nigeria. Men i pressen læste den dengang 23-årige Rønne-pige, at en nigeriansk domstol havde idømt kvinden Amina Lawal til døden ved stening. ”Forbrydelsen” bestod i, at den enlige kvinde havde fået et barn uden for ægteskab. Ifølge nogle af Nigerias muslimske delstaters såkaldte sharialovgivning udløste utroskab en dødsdom, men i dette tilfælde blev dommen dog aldrig ført ud i livet, fordi Nigerias præsident fik den omstødt. Forinden tog Masja Juel så klar stilling til fordel for den nigerianske kvinde, at det gav genlyd over hele verden.
- Så snart jeg hørte om dødsdommen, blev jeg forfærdet. Det virkede meget mærkeligt på mig, at nogen kunne finde på at holde en skønhedskonkurrence i et land, hvor man dømte kvinder til stening. Det hang ligesom ikke sammen. Så på stedet traf jeg min beslutning om ikke at tage til Nigeria, fortæller Masja Juel.

Thornings opfordring
Masja Juel gik dog stille med dørene indtil, at hun i Ekstra Bladet så et læserbrev fra Helle Thorning-Schmidt, der dengang var medlem af EU-parlamentet. I læserbrevet opfordrede Thorning-Schmidt nemlig til, at Danmark ikke deltog i Miss World-konkurrencen på grund af dødsdommen over Amina Lawal:
- Jeg sendte en e-mail til Helle Thorning-Schmidt, hvori jeg skrev, at jeg var helt enig. Så man kan sige, at det var hendes læserbrev, der blev selve anledningen til, at jeg offentligt fik sagt klart fra i forhold til at deltage i Miss World-arrangementet, husker Masja Juel.
Bornholmerens beslutning kom ikke til at gå stille af, for efter at Ekstra Bladet havde skrevet stort om sagen, rullede den videre i de andre medier i Danmark, og interessen for sagen voksede sig hele tiden større. Det førte blandt andet til, at Masja Juel blev inviteret til at medvirke i en lang række TV-nyhedsprogrammer, som fx ”Go’ morgen Danmark” og ”Go’ aften Danmark”. Men det var kun begyndelsen til virakken om Rønnepigen:
- Helle Thorning opfordrede mig til at få flere af de andre landes deltagere til at melde sig fra konkurrencen. For hvis vi nu alle boykottede konkurrencen, så kunne vi måske flytte nogle holdninger, der kunne gavne kvindens situation i Nigeria. Det var en supergod idé, fortæller Masja Juel.

Forsøgt presset
Helt så glat gik det dog ikke, for kun fem andre deltagere fulgte boykotten, uden det dog på nogen måde gjorde Masja Juels bedrift mindre i verdensopinionens øjne. De få afbud havde ikke baggrund i manglende sympati for sagen, men var snarere et resultat af en effektiv PR-modoffensiv fra Miss World-organisationens side. Det fik Masja Juel også selv at mærke, for officials fra Miss World forsøgte hårdnakket at få hende til at stille op i konkurrencen:
- Der var en official, der virkelig forsøgte at presse mig, men hans argumenter gjorde faktisk ikke indtryk på mig. Han kunne have solgt egen bedstemor for at få mig med i det arrangement, men jeg var bare hård. Fx ringede han til mig og sagde, at Europaparlamentet ville have os til at tage af sted. Det viste sig at være direkte løgn. De havde forvansket en enkelt EU-parlamentarikers udsagn, og brugte nu det som argument overfor deltagerne, men Helle Thorning-Schmidt fik faktisk i stedet samlet EU-parlamentet i en protest mod dødsdommen i Nigeria, husker Masja Juel.
Det hele endte i øvrigt med, at Miss World-konkurrencen ikke kunne gennemføres i Nigeria. Uroligheder under arrangementet kostede omkring 200 mennesker livet, så i stedet blev arrangementet rykket til London, men Masja Juel stod fast ved sin beslutning om at blive hjemme:
- Når så mange mennesker var blevet slået ihjel, og det viste sig, at nigerianerne rent ”teknisk” stadig skulle stå for arrangementet, mens der stadig hang en dødsdom over Amina Lawal, så syntes jeg stadigvæk ikke, at der var nogen grund til at deltage.

Brev fra Per Stig
I den danske offentlighed var alle enige om, at den bornholmske pige havde reageret korrekt, og Masja Juel modtog mange roser fra meningsdannere og politikere landet over. Hendes popularitet steg, og også den danske regering viste sin anerkendelse af boykotten:
- Jeg fik et personligt takkebrev fra udenrigsminister Per Stig Møller (K). Han skrev dengang, at der ikke var nok fokus på problemet, og at der skulle gøres mere. Per Stig Møller understregede i hvert fald over for mig, at stening af kvinder bestemt ikke var noget regeringen så igennem fingre med.

Med mor til London
Da den danske skønhedsdronnings afbud og især hendes begrundelse blev kendt uden for Danmarks grænser begyndte udenlandske medier også at kontakte bornholmeren. Masja Juel nåede at blive meget omtalt i Storbritannien, især da den meget respekterede og anerkendte TV-mand Sir David Frost - måske briternes svar på Michael Meyerheim - inviterede hende på morgen kaffe og brunch i BBC s populære morgenprogram, ”Breakfast with Frost” eller på dansk: ”Morgenmad med Frost”, der er en slags engelsk udgave af Go’ Morgen Danmark.
- Min mor tog med mig til London, hvor en bil ventede for at køre os til et fint hotel, hvor vi blev indlogeret. Hos BBC interviewede Frost mig om sagen, bagefter fik vi brunch, og der skulle mor og jeg sidde på hæderspladsen lige ved af Frost, fortæller Masja Juel.
David Frost gjorde et særligt positivt indtryk på bornholmeren:
- Han var sød og rar og havde personlighed. Det var med cigar fra morgenstunden, kys på kinden og bagefter fulgte han mig helt ud til elevatoren. I TV-studiets kulisse sagde medarbejderne til mig, at de var stolte af, at have mig med i showet, og at de var så kede af, at den britiske deltager havde valgt at deltage i Miss World. Det var en meget stor oplevelse.
Masja Juel blev også interviewet til de britiske aviser The Guardian og The Evening Standard, men også den kendte amerikanske nyheds TV-station CNN ringede.
Der var også mange almindelige mennesker, der henvendte sig til Masja Juel:
- Der kom breve fra hele verden. Bl.a. fik jeg et avisudklip om sagen sendt fra Taiwan, hvor afsenderen bare havde skrevet: ”Miss Denmark, Masja Juel, Denmark. Men det nåede da frem. I alt fik jeg vel mellem 50-100 breve, og de var fra både kvinder og mænd. Brevene var alle sammen positive, og de var fra søde og oprigtige mennesker. Nogle sendte endda små gaver med. Bl.a. var der en der arbejdede i en souvenirbutik, der sendte mig en glaskrystal.
Masja Juel møder i dag stadig mennesker, der husker hendes Miss World-boykot:
- Det spørger da til det og udtrykker ofte deres respekt og opbakning til min beslutning dengang, men ellers er det bestemt ikke noget, som jeg selv går og gør opmærksom på.

Big Brother
Mediernes interesse for Masja Juels person varede ved et halvt års tid, og berømmelsen førte også til, at der kom et tilbud til hende om at deltage i det berømte og berygtede reality-TV-show ”Big Brother VIP”. Her skulle den bornholmske pige i 14 dage bo sammen med en halv snes andre kendte danskere i et hus, hvor allestedsnærværende kameraer næsten konstant optog interessante episoder mellem deltagerne, der måtte opstå undervejs:
- Det var en del penge i det, så det var svært at sige nej til. På den anden side var jeg også lokket af udfordringen i at være med og prøve at vinde konkurrencen. Det rykkede nogle grænser for mig at være med i sådan et program. For jeg er ikke sådan én, der har behov for at folk skal se og høre mig hele tiden, så jeg forsøgte at snige mig langs med panelerne, siger Masja Juel.
I showet deltog bl.a. skuespilleren Gitte Stallone og Lise Lotte Lohmann. Andre kendte deltagere var mandeterapeuten Carl-Mar Møller, nøgenmodellen Kira Eggers, politikeren Morten Messerschmidt(DF), musikeren Michael Teschl, curlingspilleren Helena Blach-Lavrsen og prædikanten Moses Hansen.
Big Brother blev alt i alt en positiv oplevelse for Masja Juel:
- Der var da et par ubehagelige episoder undervejs i showet, men generelt havde vi det sjovt. Jeg blev især gode venner med Kira Eggers, som var rigtig sød. Morten Messerschmidt var også en rigtig rar og venlig fyr, selvom jeg helst undgik at diskutere politik med ham. Efter ni dage var det slut, for da blev jeg ”stemt ud” af huset, men så hyggede jeg mig resten af tiden på et godt hotelværelse med lommepenge.

Receptionist hos Duus
Da Masja Juel i foråret 2003 efter endt læretid hos frisørparret Anne og Jan Breckling i Nexø blev færdiguddannet som frisør, flyttede hun til København:
- Det skulle ske noget nyt for mig. Jeg havde mod på eventyr, og jeg mente, at der var mere ”gang i den” i København. Samtidig var jeg også usikker på, om jeg skulle fortsætte med at være frisør.
Hun blev derfor receptionist på et af Københavns ”hotteste” reklamebureau ”Bates”, hvor bl.a. den fra tv så kendte reklamemand Jørgen Duus arbejdede:
- Han var alletiders – en rigtig sjov mand, husker Masja Juel, der tog telefonen hos Bates i det næste års tid.

Modefrisør i København
I 2004 fik hun lyst til at vende tilbage til frisørfaget og fik hurtigt et spændende frisørjob i Københavns indre by, og det blev til en hektisk, men sjov periode i Masja Juels liv:
- Der var to unge fyre, der havde deres egen modesalon i Pilestræde, og her blev jeg rigtig glad for at arbejde. Det var et ungt team, hvor der altid var gang i den i salonen. Der kom en masse folk, og som ”hang ud” med os efter arbejdstid. Vi festede hele tiden og levede ”det vilde liv”. Jeg var også single dengang, siger Masja Juel.
- Vi gik til en masse modefester, for her kom alle dem med de nye og sjove frisurer. Festerne gav os idéer og inspiration til andre frisurer, som vi på en eller anden måde kunne arbejde videre med i salonen.
Masja Juel så dog også modeverdenens skyggesider:
- Der var mange stoffer i modemiljøet, og selvom hverken jeg selv eller andre, som jeg omgik brugte det, så kunne man ikke undgå at lægge mærke til det. Du så det jo ude på toiletterne til modefesterne, hvor folk stod og sniffede kokain.

Tålte ikke farver
De glade dage fik en ende, da Masja Juel en dag besluttede at opgive frisørerhvervet:
- Jeg sloges med hovedpine og følte mig tit meget træt og uoplagt. Hver dag efter arbejdstid måtte jeg ligge og hvile mig et par timer. Hovedpinen havde jeg allerede haft i min læretid. Så kom jeg til nogle lægeundersøgelser, og de viste, at jeg ikke kan tåle hårfarver. Jeg kunne måske have fortsat som frisør, men omvendt vil jeg ikke gå på kompromis med mit helbred. Det er det trods alt ikke værd.

Træt af modebranchen
På samme tidspunkt fandt Masja Juel sin kæreste, som i øvrigt er fra Svaneke, og mødet med ham var også med til at give hendes liv en ny drejning:
- Mit stop som frisør gjorde, at jeg kom væk fra modebranchen, og så indså jeg, at der var andet i livet end fester. Modebranchen er en meget overfladisk verden, hvor det for mange hele tiden drejer sig om at få opmærksomhed. Det er da sjovt i en periode, men i længden er det trættende, siger Masja Juel, som ikke savner fortiden:
- Jeg har vel en anden indstilling til modebranchen end så mange andre, og det har sikkert hjulpet mig, at jeg holder begge ben på jorden. Det hjælper også, at jeg har fået en ordentlig opdragelse og kommer fra et godt hjem. Det giver én en solid ballast med i bagagen, selvom man sagtens kan ”falde i” alligevel. Men jeg er opdraget med frihed under ansvar, og mine forældre har altid stolet på min dømmekraft.

Søger læreplads
Efter at jobbet som frisør blev kvittet, læste Masja Juel dansk, engelsk og psykologi som HF-enkeltfag:
- Det var en tænkepause, hvor jeg overvejede fremtiden. Jeg overvejede at læse til jordmoder, men jeg syntes, at det blev for sent, før jeg blev færdig.
I stedet besluttede Masja Juel sig for at forfølge en anden gammel drøm, om at blive guldsmed:
- Jeg elsker smykker. Da jeg var lille gik jeg altid ude hos min far i hans værksted, hvor jeg syslede med alt muligt, og som barn tegnede jeg meget, så det det kreative har altid haft min interesse, siger Masja Juel der også har prøvet at designe smykker:
- Ved siden af frisørsalonen, hvor jeg arbejdede, lå en guldsmed, som ud fra mine idéer lavede smykker, dog kun til mig selv.
Uddannelsen til guldsmed varer fire år, og derfor begynder Masja Juel inden så længe på teknisk skole, hvor hun skal gå det næste år.
- Jeg søger dog med lys og lygte efter en læreplads, men det er som at finde en nål i en høstak, erkender Masja Juel, som både leder i København og på Bornholm.
Ind imellem har bornholmeren også arbejdet som fotomodel, men den karriere bruger hun ikke meget tid på:
- For at være helt ærlig, så interesser det mig faktisk ikke. Lige nu lever jeg af at servere på en fransk restaurant her på Vesterbro.

Tilbage til Bornholm
Hendes nærmeste familie bor stadig i Rønne. Masja Juels mor gør rent på sygehuset, mens hendes far er smed hos TN’s maskinværksted i Rønne. Forældrene får dog mindst én gang om måneden, besøg af deres datter, og det er Masja Juels plan efter endt uddannelse som guldsmed, at hun og kæresten flytter tilbage til Bornholm:
- Jeg kunne godt tænke mig at blive selvstændig med eget værksted og butik. Drømmen er at designe og lave egne smykker på bestilling og sælge dem til en fornuftig pris, slutter Masja Juel.