Portrætartikel af den bornholmskfødte heavyrock-trommeslager Kennet Olsen blev bragt i Bornholms Tidende den 4. november 2006.
Af Jarl Cordua
Den bornholmsk-fødte trommeslager Kenneth Olsen er rockstjerne i det internationale heavy rock band ”Royal Hunt”.
Som dreng drømte Kenneth Olsen (39) om at blive rockstjerne. Men da drømmen gik i opfyldelse, blev trommerne lagt på hylden i ti år. Nu har han fundet trommestikkerne frem, og slår nu igen takten til Royal Hunts koncerter over hele verden.
Da Kenneth Olsen var dreng, boede han i en lejlighed i Gartnervangen i Rønne sammen med sin mor og lillesøster:
- Ligesom så mange andre var jeg sportsidiot , men det sluttede den dag, jeg fyldte 13 år, da morfar forærede mig et trommesæt. Fra da af brugte jeg faktisk al min tid på trommer og musik, husker Kenneth Olsen, der lærte sig selv at spille trommer:
- I skolens musiktimer lærte jeg at holde en grundrytme - en simpel ¼-dels takt. Men resten er faktisk selvlært.
I stedet sad teenageren på sit værelse med en kassettebåndoptager og lyttede intenst til musikken:
- Først lærte jeg trommernes forskellige lyde på båndet, og så sad jeg med mit trommesæt og slog på det, indtil jeg fandt den rigtige lyd, der passede, forklarer Kenneth Olsen.
Så længe Kenneth Olsen kan huske, har han været fascineret af musik, og interessen har han ikke fra fremmede:
- Min far spiller harmonika og havde tidligere et orkester, hvor de spillede danske slagere af den slags, man hører ude i de små haver på Frederiksberg. Min mor hørte mere poppet musik som Queen, Elton John, Dr. Hook og Rod Stewart, husker Kenneth Olsen.
Musikalsk åbenbaring
Kenneth Olsens egen musiksmag blev formet en dag i 10. klasse på Rønne Privatskole, hvor han fik en musikalsk åbenbaring:
- Der kom en ny pige i klassen, der havde en del plader med hård rockmusik. Da jeg hørte AC/DC og Iron Maiden for første gang, så skete der et eller andet. Jeg tænkte: Findes der sådan noget musik? Fra da af gjaldt det om at komme til at spille hård rock, fortæller han.
Det bornholmske musikmiljø i midtfirserne var ikke til det hårde, så i stedet kom trommelageren med i en stribe bornholmske amatørbands med meget forskellige stilarter:
- Der var rockbandet ”Fragile”, som var inspireret af Jean Michel Jarre. Senere spillede jeg percussion i funk-bandet ”Flux”, hvor vi spillede covernumre. Og så var jeg med i et band, der spillede populær dansk rock, husker Kenneth Olsen.
Droppede ud af HF
Som 17-årig besluttede Kenneth Olsen at forfølge drømmen om at spille hård rock. Han droppede ud af HF og flyttede til København. Gennem en annonce i den blå avis søgte han efter musikere og fik dannet et heavy rock band.
- Desværre gik det som så mange gange før. Musikken blev for poppet til min smag, så det droppede jeg igen og i stedet fandt jeg et job på et reservedelslager hos Ford og blev der et par år, fortæller Kenneth Olsen.
Undervejs blev han dog introduceret til det københavnske undergrundsmiljø for heavy rockmusikere ved at komme på de barer og diskoteker, hvor de ”hang ud”:
- Det var folk, der måske havde lavet en plade, og som selv mente, at de var ”på vej op”. Men ofte var der for megen snak og for lidt realiteter i projekterne, griner Kenneth Olsen.
Royal Hunt
Efter mange mislykkede forsøg i forskellige heavy bands blev Kenneth Olsen en dag pludselig ringet op af musikerkollegaen André Andersen, som længe havde ledt efter trommeslageren, for at få ham med i sit band.
- Vi havde nogenlunde samme musiksmag, og han insisterede på, at jeg skulle høre dem spille. Selvom jeg sagde nej fire gange, endte jeg med at tage ud for at høre dem. Efter 20 sekunder tabte jeg både næse og mund, for det var lige præcis den musikstil, som jeg længe havde savnet. Musikken var melodisk, hård, men også teknisk svær at spille. Jeg havde det, som var jeg otte år og alene i en slikbutik, husker Kenneth Olsen, der straks gik i gang med at øve med bandet, der dengang hed ”Apart”, og som senere blev til succes’en ”Royal Hunt”.
"Apart" havde på det tidspunkt en ren dansk besætning. Dengang og nu er bandets leder, kunstneriske omdrejningspunkt og sangskriver dansk-russiske André Andersen, der i øvrigt er uddannet klassisk pianist ved musikkonservatoriet i Moskva.
- Netop på grund af Andrés musikalske baggrund har vores musik en del klassiske elementer i sig, og numrene er bygget op lidt ligesom klassiske værker, forklarer Kenneth Olsen.
Pladekontrakt
Bandet havde allerede lavet en single, men sangskriveren André Andersen havde derudover skrevet numre nok til en hel plade. Så Royal Hunt gik nu i gang med at indspille en plade, som de også selv skulle finansiere. De manglede også et pladeselskab, så bandets medlemmer rendte selskaber over hele verden på dørene med deres demobånd, men det blev til over 500 afslag.
Pludselig en dag var der bid. I Japan var denne form for heavy rock, som Royal Hunt spillede på dette tidspunkt i starten af 1990’erne, blevet ret populært:
- Der var en japansk rock-DJ, der kunne lide vores single og derfor spillede den hele tiden i radioen. Så begyndte det at eskalere, og pludselig fik vi fire tilbud om pladekontrakter. Men det havde vi jo ikke forstand på, så vi hyrede et amerikansk selskab til at sørge for, at vi fik den bedste kontrakt, fortæller Kenneth Olsen.
Fik et chok
Royal Hunt indspillede den første plade ”Land of Broken Hearts” i februar 1992, og samme år spillede de blandt andet på Midtfynsfestivalen, men noget gennembrud blev der aldrig tale om i Danmark. Til gengæld skete der noget i Japan:
- Vi tog til Japan for at spille fem koncerter, og da vi kom derud, fik jeg et chok. Allerede i lufthavnen blev vi overøst med blomster og gaver fra pladeselskabet, og der stod 40 fans, der havde vundet billetter til at møde os. Vi anede intet om modtagelsen og følte os nærmest flove, fordi var ret trætte efter den lange flyvetur, fortæller Kenneth Olsen.
Bagefter tog bandet ind på hotellet for at hvile ud, men der stod yderligere 150 fans, for der var arrangeret fest samtidig med, at der skulle tages billeder og skrives autografer.
- Det viste sig, at vi var meget større, end vi overhovedet havde forestillet os. Mellem 700 og 2500 mennesker havde købt billet til hver koncert, der alle var udsolgte. Det var ret vildt, for det havde vi jo aldrig prøvet før.
Mens bandet var i Japan, var der fans overalt:
- De vidste, hvor vi spiste, og opsøgte os. Vi havde kun spillet otte koncerter herhjemme, hvor vi selv stillede alle instrumenter op osv. Men i Japan kunne vi nøjes med bare at komme til koncerten. Så det endte lidt med, at man - for en gang skyld - følte sig lidt vigtig, ikke?, griner Kenneth Olsen.
Royal Hunts debutplade solgte også godt:
- I Japan røg der 80.000 eksemplarer over disken på tre uger, og pladen endte med at sælge 150.000 eksemplarer, hvilket var ganske meget, husker Kenneth Olsen.
Hjemme i Danmark gik Royal Hunt igen i studiet, hvor de lavede endnu en plade” Clown in the Mirror, som dog ”kun” solgte 50.000 eksemplarer.
Mick Jaggers promoter
En stor del af de penge, som bandet havde tjent i Japan, brugte Royal Hunt nu i et forsøg på at slå igennem i USA:
- Vi boede i New York i tre måneder og havde vel en 25 jobs i mindre klubber på østkysten med 400 gæster pr. gang, og det gik egentlig godt. Vi brugte dog en masse penge på en dyr promoter, hvis opgave, det var at få os i bladene. Idéen var, at omtalen kunne skabe interesse om vores musik, koncerter osv. Hun arbejdede også for Mick Jagger og Janet Jackson, så vi var nok ikke store nok. Der skete i hvert fald ikke rigtig noget, erkender Kenneth Olsen.
Det lykkedes da heller ikke for Royal Hunt at slå igennem ï USA, hvor bandet indspillede deres tredje plade ”Moving Target”, der udkom i 1995.
- USA havde stadig været en fed oplevelse, og vi havde mod på at gøre endnu et forsøg på at slå igennem. Så vi tog til Japan for at tjene pengene, der skulle finansiere en ny USA-koncertturné, fortæller Kenneth Olsen.
Planen var at starte i Los Angeles og turnere rundt i USA i en stor bus. Men bandet blev ramt af uheld, da bandets leder og keyboardspiller André Andersen blev så syg, at turnéen mere eller mindre gik i vasken, fordi mange koncerter i begyndelsen måtte aflyses. Men det slog ikke Royal Hunt ud:
- Vi fik det bedste ud af det og holdt udgifterne nede ved at bo i vores bus. Faktisk endte jeg med at have spillet i 32 amerikanske stater. Det var utrolig sjovt at opleve USA. Den ene dag lå du på stranden, og den næste stod du på ski, husker trommeslageren.
Stopper karrieren
Da bandet kom hjem til Danmark i 1996, gik Kenneth Olsen med planer om at stoppe karrieren:
- Jeg var træt af alle de penge, der smuttede mellem hænderne på os. Men også af det hårde turnéliv, hvor du rejser syv-otte måneder om året. Oveni havde mine ører været udsat for høj musik i så lang tid, at jeg havde fået en smule tinnitus, forklarer Kenneth Olsen.
Han blev dog overtalt til at tage på en Europa-turné, hvor Royal Hunt spillede 35 koncerter på 1½ måned. Men da Kenneth Olsen kom hjem, var det slut.
- Dengang var jeg omkring de 30, følte mig rodløs og havde brug for at tænke over livet. Jeg så jo mine kammerater blive voksne og få børn. Selvfølgelig prøvede jeg at spille lidt med andre bands, men det blev jo aldrig det samme. Det var som at starte forfra, og så blev jeg træt af alle dem, der var mere interesseret i at høre om, hvad jeg havde oplevet med Royal Hunt frem for selv at arbejde for sagen. Det er jo et arbejde og kræver noget, hvis man vil være professionel musiker, men folk ville hellere snakke frem for at øve og tage tingene alvorligt. Så jeg opgav at spille musik fuldstændigt, fortæller Kenneth Olsen, der stillede trommerne i kælderen, hvor de samlede støv de næste ni år. I stedet var han i en periode selvstændig med salg og udlejning af solarier, plus at han havde andre småjobs.
Tilbage efter ni år
Royal Hunt kørte videre med en ny trommeslager og fortsatte med at udgive plader. Bandets leder André Andersen skiftede også ud i bandet, efterhånden som de originale medlemmer faldt fra. De to musikere holdt dog forbindelsen, og efter flere overtalelsesforsøg lykkedes det André Andersen i efteråret 2004 at få Kenneth Olsen tilbage i bandet. Trommeslageren måtte ned i kælderen og finde sine trommer frem igen:
- Jeg gik i gang med at øve mig og fandt ud af, hvor meget jeg egentlig havde savnet at spille. Det var rart at spille igen og være tilbage i bandet. Det har jeg virkelig ikke fortrudt. I dag er jeg nået frem til, at jeg skal fortsætte med at spille musik altid. En gang musiker – altid musiker. Sådan er det bare, erkender Kenneth Olsen.
I dag er tiden en anden for heavy rock end den var i de gyldne starthalvfemsere. For rockmoden skiftede i løbet af årtiet fra heavy til ”grunge”-stilen, der bedst kendes fra bands som Nirvana og Pearl Jam. Dette modeskift gjorde, at Royal Hunts pladesalg siden faldt mærkbart. Oveni er bandets indtjening ligesom andre musikeres ramt af ulovlig piratkopiering. Ifølge Kenneth Olsen er tommelfingerreglen den, at hver gang bandet sælger en CD, så bliver der downloadet to ulovlige ”gratis” piratkopier.
I dag består bandet af den amerikanske forsanger John West, som bor fast i New York og har en solokarriere ved siden af. Det kræver derfor god planlægning, hver gang bandet tager på turné eller indspiller plader i Danmark. For hver gang skal John West og de to øvrige bandmedlemmer bassisten Per Schelander og guitaristen Marcus Jidell - begge fra Sverige - flyves ind.
Turnélivet
Hvad laver en rockmusiker så på en turné, når han ikke lige står på scenen og spiller?
- Faktisk bruger vi meget tid på at slappe af, når vi ikke spiller koncert. Vi spiser altid sammen lige efter vores koncert, og i vore yngre dage festede vi tit igennem. Der var en Europa-tur, som blev en lang fest, men normalt sidder vi bare på hotelværelset eller i bussen og evaluerer aftenens koncert. Måske laver vi om på showet eller prøver nogle nye idéer af. Det er jo et arbejde, så vi forsøger ligesom alle andre professionelle mennesker hele tiden at forbedre vores produkt, forklarer Kenneth Olsen.
Har Royal Hunt så levet en rock’n roll-livsstil med stoffer osv?
- Vores buschauffører kører jo rundt med mange bands og oplever lidt af hvert. Flere af dem troede faktisk, at vi var et kristent band, netop fordi vi ikke sad og røg hash eller tog stoffer i bussen. Der har aldrig været stoffer i bandet, men vi kan godt lide at få nogle ordentlige sjusser indimellem. For selvfølgelig skal der være plads til at feste lidt, når vi er på tur, siger Kenneth Olsen.
Sjældent i Danmark
Bandet giver sjældent koncerter herhjemme, men i marts i år gav Royal Hunt en enkelt, men velbesøgt koncert i Amager Bio i København for Danmarks relativt lille heavy rockpublikum. I stedet er det i lande som Tyskland, Japan og Rusland, at der er størst interesse og marked for bandets musik. Til sammenligning har Royal Hunts sidste plade ”Paper Blood” fra 2005 ifølge Kenneth Olsen i Danmark solgt 500 eksemplarer, mens den på verdensplan til gengæld har solgt 80.000.
Men hvad er egentlig Royal Hunts planer for den nærmeste fremtid?
- Den 21. november udkommer vores nye live-DVD, der er optaget i Skt. Petersborg. I februar 2007 tager vi på en længere turné rundt i Europa, og næste efterår spiller vi i Mexico og Australien, fortæller Kenneth Olsen.
Arbejder ved siden af
Hvad er egentlig forskellen på hård rock og heavy rock?
- Der er ikke den store forskel, men hård rock er efter min mening mere melodisk og blues-præget. Man hører også mere keyboard end guitarer, forklarer Kenneth Olsen.
Trods berømmelsen og den pæne succes i udlandet kan Kenneth Olsen ikke leve alene af sin musik. Derfor er han nødt til at tage nogle småjobs for at kunne leve:
- Jeg tager sådanne vikarjobs på fabrik osv. Det er ikke muligt for mig at passe et almindeligt arbejde, når jeg ind imellem pludselig skal på turné i en måned og må stoppe midt i det hele. Det tager jeg med. Heldigvis har jeg en kæreste, som selv interesserer sig for rockmusik. Hun har også forståelse for, at jeg tager af sted og kan være længe væk.
Overvejer Bornholm
Kan man forestille sig, at Royal Hunt en dag kom og gav koncert fx i Musikhuzet?
- Vi har faktisk talt om det, men det skulle så ske i forbindelse med en turné. Problemet er, at tre af bandets medlemmer bor i udlandet. Skulle jeg selv spille på øen, er det nok mere realistisk at tage derover med et af mine to fritidsbands, siger Kenneth Olsen.
Han kommer selv stadig en del på Bornholm og har også en mening om det bornholmske musikliv:
- Der er meget talent og mange dygtige musikere på øen. Der er i det hele taget sket rigtig meget for det bornholmske musikliv siden jeg flyttede og Musikhuzet og andre små spillesteder er kommet til. I dag har de unge langt bedre og flere øvefaciliteter, end vi havde, mener Kenneth Olsen
Hvis det kan løfte det bornholmske musikmiljø, bidrager han også gerne med sine erfaringer:
- Lige nu går jeg og overvejer et par idéer, slutter Kenneth Olsen.
-------------------------------------------------------------------
Kenneth Olsen - kort
Født 1967 i Rønne.
Opvokset i København og Rønne.
Kenneths mor Helga var også bornholmer og drev bl.a. en frugt og grøntforretning i Rønne og siden hen en kiosk i Svaneke. Mange ældre bornholmere husker måske morfaderen Ingolf Rasmussen som blev kaldt ”den blinde børstenbinder”.
Kenneth har en morbror og tante, der bor i Rønne.
Skolegang bl.a. på Rønne Privatskole og Rønne Statsskole.
Spillede i midten af firserne i en række bornholmske amatørbands
Trommeslager i heavyrock-bandet ”Royal Hunt” 1989-1996 og igen fra 2004
Blev i 1996 kåret som den 9. bedste trommeslager i verden af det japanske rockpublikum
Royal Hunt blev i øvrigt samme år kåret af japanerne som verdens bedste liveband.
Desuden spiller han også i to fritidsbands, der har Whitesnake og OneTwo-covernumre på sætlisten.
Bor i lejlighed i Gentofte.
Læs mere om Royal Hunt på hjemmesiden: www.royalhunt.com
