torsdag den 26. marts 2009

Bondedrengen fra Bodilsker blev social reformator

Bornholmeren og kordegnen H.C. Kofoeds idéer præger fortsat moderne socialpolitik.

Af Jarl Cordua

Artiklen om H.C.Kofoed og Kofoeds Skole blev bragt i Bornholms Tidende den 7. marts 2009.

Kofoeds Skole i København er en privat social institution, som har hjulpet tusindvis af mennesker i mere end fire generationer. Engang var det blot et lille værksted på Christianshavn, men i dag har skolen, der nu ligger på Amagerbro, 4000 elever i hovedstaden og tre filialer i store jyske byer. Initiativtageren til skolen, der i 2008 fejrede 80 års jubilæum for sin stiftelse, var bornholmeren og kordegnen Hans Christian Kofoed (1898-1952).

”Jeg gik forbi Dæmonernes Port
ud for Kofoeds Skole
Der stod en flok og drak sig ihjel
Hvis du tør, så kom med mig”


Sådan lyder en strofe fra Gasolin’s kendte sang ”Langebro”. Selvom det var i begyndelsen af 1970’erne, Kim Larsen mfl. skrev disse linjer, så præger billedet stadig mange danskeres opfattelse af Kofoeds Skole:
- Ja, det er rigtigt, men det holder nu ikke i dag, forklarer skolens forstander gennem 30 år Jens Aage Bjørkøe.
- Dengang boede både skolen og folkene bag Gasolin’ ude på Christianshavn. Kofoeds skole havde dog udviklet sig til at være noget helt andet, end det Kofoed stod for, siger Jens Aage Bjørkøe.
- Vi havde vel på det tidspunkt omkring 700 voldstilfælde på skolen om året. Der var mange alkoholiserede folk herude, flere havde polititilhold og ambulancerne måtte tit køre hertil for at hente folk, der var kommet til skade, forklarer forstanderen.
Blandt årsagerne til den uheldige udvikling var ifølge Bjørkøe, at personalet på skolen helt have afskaffet stifterens socialpolitiske idéer:
- Skolen var præget af den tids lige lovligt dogmatisk venstreorienterede tænkning, hvor socialarbejderne på skolen havde droppet Kofods socialpolitiske idéer om at hjælpe eleverne videre i tilværelsen. Da jeg tiltrådte som rektor, genopfandt vi simpelthen Kofoeds idéer, husker Bjørkøe.

Hjælp til selvhjælp
Men hvad gik H.C. Kofoeds idéer så ud på?
- Han mente kort sagt, at der skulle være en sammenhæng mellem at man skal yde, før end at man kunne nyde. Her på skolen får man derfor ikke almisser, men i stedet hjælp til selvhjælp. Det er ikke bare samfundets skyld, at man er havnet i en svær social situation. Man skal derfor selv yde noget for at rejse sig igen. Skolen giver den enkelte elev nogle værktøjer til at hjælpe sig selv, forklarer Bjørkøe.
Forstanderen understreger, at Kofoeds Skole ikke er et egentligt herberg eller et suppekøkken, men en skole. Og de mennesker, der kommer på Kofoeds skole, er hverken brugere eller klienter, men elever.
- Det er Kofoeds grundlæggende - og efter min mening geniale - idé, at mennesker kommer her for at lære et eller andet, som de kan bruge i deres tilværelse. De er ikke stakler, men mennesker med ressourcer. Pointen er, at det sociale arbejde faktisk mest foregår i sindet hos andre mennesker, mere end det går ud på at udfylde egentlige fysiske behov, forklarer Bjørkøe
Kofoeds skole definerer sig selv som ”en skole for livet”.
- Når vi hjælper mennesket, så er det hele mennesket: ”hoved, hånd og hjerte”. Det er ikke blot noget med, ”at man bare skal i gang igen”. Vi skal drage omsorg både for forstanden, følelserne og kroppen. Socialarbejde er ikke gjort med, at maven er fyldt op, mener Bjørke.
Han peger på, at hele landet har nydt godt af Kofoeds idéer, der ifølge forstanderen har præget de sidste tyve års socialpolitiske tænkning. Et eksempel er 1990’ernes socialreformer:
- Med disse reformer gik man netop væk fra passiv forsørgelse til i stedet at satse på aktivering og kompetenceudvikling af de mennesker, der af den ene eller den anden grund stod uden arbejde. Det var den tidligere radikale socialminister Aase Olesen, som stod i spidsen for at omsætte disse idéer til praktisk socialpolitik. Hun var i øvrigt formand for Kofoeds skole i 17 år frem til 2008, siger forstanderen.
Hvor mange elever har skolen?
- Elevernes antal kan opgøres på flere måder. Omkring 4000 personnumre er tilknyttet skolen, men ca. 2000 går på Kofoeds ”Universitet”.
90 procent af Kofoeds skoles indtægter kommer desuden fra de offentlige kasser:
- Skolen får tilskud både fra Københavns kommune, men står også på finansloven. Vi er stort set den eneste blandt de sociale institutioner i Danmark med dette privilegium, påpeger Bjørkøe.

Idéernes genfødsel
Forstander Jens Aage Bjørkøe kendte ikke til Kofoeds idéer, før han selv kom til Kofoeds skole i 1979:
- Min egen baggrund er, at jeg var præst på Vesterbro og aktivt deltog i bydelens sociale arbejde. I 1974 var jeg bl.a. med til at stifte værestedet Maria-Tjenesten, som blandt andet yder social hjælp og støtte til hårdt udsatte misbrugere på gadeplan. Og så kom jeg til Kofoeds Skole.
Som før nævnt var der et stort behov for Kofoeds idéer, som dog tilsyneladende var opgivet og glemt af den tids medarbejdere på skolen. Men Bjørkøe begyndte nu at studere ham:
- Da jeg læste hans bøger mv. fik jeg en aha-oplevelse. For her stod det jo alt sammen, og jeg var forbavset over, hvordan nogen dog kunne lade hans idéer gå i glemmebogen.
Det var dog ikke alle, der delte den nye forstanders begejstring:
- For mig var det sund fornuft, og derfor satte jeg alt ind på at ”genopfinde Kofoed og hans idéer” men blandt de socialarbejdere, der på det tidspunkt dominerede stedet, var det reaktionært tankegods. Deres mål var grundlæggende samfundsændringer, men efter min mening så skiftede de dermed fokus væk fra stedets centrale opgave, som er at hjælpe mennesker i krise, husker Bjørkøe, som blev mødt med hård modstand af dele af medarbejderstaben.
- Det tog ganske mange år – også med ubehagelige interne slagsmål på skolen - at få vendt udviklingen, men efterhånden vi fik rettet op på arven efter Kofoed. I dag er det på hans idégrundlag, vi arbejder ud fra, fastslår Bjørkøe.
Skolens image har dog skiftet meget gennem tiderne. Hvis man siger ordene ”Kofoeds skole”, så får man i reglen to reaktioner hos danskerne:
- Når talen falder på skolen blandt yngre danskere, kommer en del til at tænke på fulde grønlændere og som et opbevaringssted for svære alkoholikere dvs. den stemning, som man får i Gasolins gamle sang. Den tid har vi lagt bag os. Men I den ældre generation husker man Kofoeds idéer om, at den enkelte ”skal gøre noget selv, så hjælper vi til”. Tidligere dvs. før 1970 var skolens elever faktisk fortrinsvis bønderkarle, arbejdsløse og familiefædre, forklarer Bjørkøe.

Hvem var Kofoed?
Hvem var så denne Kofoed? Kofoed var en mand med livserfaring og havde selv oplevet at være en følsom og ustabil ung mand i årene omkring 1. verdenskrigs afslutning. Han var landmandssøn fra Bodilsker, som oprindeligt var udset til selv at få en karriere inden for landbruget. Men han sprang pludselig som kun 16-årig fra som landvæsenselev. Siden kom han til København for at studere.
- Kofoed så sin livsopgave som at tjene Gud og mennesker. Hans plan var derfor oprindeligt at blive præst, men så løb han ind i personlige kriser og nederlag, og da Kofoed var ca. 20 år fik han et nervesammenbrud. Siden opgav han at læse teologi og flakkede omkring som arbejdsløs i København. Han kendte derfor selv til den ydmygende oplevelse at skulle tigge om mad for eksempel ved at stemme dørklokker for en madpakke, fortæller Jens Aage Bjørkøe.
Det kom dog til en omvæltning i Kofoeds liv, da han i begyndelsen af 1920’erne blev lærer på en højskole, hvor han lærte metode og pædagogik.
Siden hen i 1928 startede han skolen, som vi i dag kender som Kofoeds skole.
Skolen blev hans liv og Kofoed blev i sin samtid en meget kendt skikkelse i offentligheden for sine socialpolitiske idéer. Han døde i øvrigt midt i sin gerning:
Kofoed rejste land og rige rundt for at skaffe penge til sin skole. På vej til et af sine utallige foredrag kørte han i bil imod et vejtræ ved Ringsted på vej til Storebæltsfærgen. Han døde et par dage senere af sine kvæstelser. .
- Kofoed omkom formentlig, fordi han faldt i søvn bag rattet. Men det er et gæt, for vi ved det ikke, siger Bjørkøe.
Der kom i øvrigt 2000 mennesker, da han blev begravet på Sundby Kirkegaard på Amager.


Hans Christian Kofoed (1898-1952)
Født på Brandtsgaard i Bodilsker.
Kofoed var landvæsenselev i Nordsjælland i 1914 og stod angiveligt til at skulle overtage en gård, nær fødegården, som hans ældste bror i øvrigt drev. Men af ikke helt oplyste årsager, så kom det ikke til at gå sådan.
Kofoed kom i stedet til at lave en omflakkende tilværelse i sine ungdomsår, hvor han blandt andet forsøgte sig som studerende i København. Det måtte han dog opgive på grund af et nervesammenbrud, formentlig fordi han i sin ungdom led af dårlige nerver.
Mere held i tilværelsen fik Kofoed, da han blev en afholdt leder af KFUMs soldatermission på Flakfortet i Øresund i vinteren1916-17.
I 1921-25 var han lærer på Hopstrup Højskole i Sønderjylland. Opholdet der, gav ham i høj grad inspiration til det sociale arbejde, han påbegyndte, da han startede en skole for mennesker, der havde behov for en hjælpende hånd i livet.
Kofod blev senere ansat som kordegn ved Christianskirken på Christianshavn
Han døde 54 år gammel ved en trafikulykke, da han kørte mod et vejtræ nær Ringsted.
Kofoed og hans kone Astrid ligger begge begravet på Sundby Kirkegaard på Amager.
Tager man den agtelse i betragtning, som stadig står om Hans Christian Kofoeds person, hans uegennyttige pionerarbejde for andre menneskers tilværelse samt de sociale visioner og inspirerende idéer som endda stadig regnes for moderne, så kan man roligt tælle ham med blandt Bornholms – ja måske endda Danmarks - største sønner.


Kofoed Skole
Skolen er stiftet 1928 med det formål at hjælpe arbejdsledige og socialt udsatte mennesker til at hjælpe sig selv.
Det er en skole, netop fordi det er et sted, hvor man lærer. Alle, der kommer på Kofoeds Skole, er derfor elever.
Skolens grundlag er folkeligt og kristent. Kernen i alt skolens arbejde er en dyb respekt for det enkelte menneske. Udgangspunktet er derfor en holdning om, at alle har lige værd og ret i samfundet.
Skolens pædagogiske metode er ”hjælp til selvhjælp” ud fra en overbevisning om, at ethvert menneske glædes og vokser, når det får mulighed for at skabe og tage ansvar for sit eget liv.
Gennem undervisning, værkstedsarbejde, rådgivning, praktisk hjælp og socialt samvær lærer hver enkelt elev at hjælp sig selv videre i livet.
Skolen har 4000 elever.
Hver dag kommer der mere end 600 elever på skolens afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg. Kofoeds Skole har desuden datterskoler i seks østeuropæiske lande.
Læs mere på www.kofoedsskole.dk