Den bornholmske vinmager

Portrættet af Henrik Poulsen blev bragt i Bornholms Tidende lørdag den 2. februar 2008.




Nexødrengen Henrik Poulsen laver eksklusive vine i Californiens vindistrikt, Napa Valley. Vinsmagning er bedst tidligt om morgenen, mener han.







Af Jarl Cordua

For syv år siden kom Henrik Poulsen til Californiens berømte vindistrikt, Napa Valley. Målet var dengang som nu at blive bedre til at lave vin, men undervejs har Nexø-drengen slået rod og skabt sig en tilværelse som den vist eneste bornholmske vinmager i hele Californien. Bornholms Tidende talte med ham, da han fejrede jul hjemme på fødeøen.

Henrik Poulsen er kun 36 år, men er allerede en erfaren herre, når det gælder vinproduktion. Efter et ophold i Frankrig har han de seneste syv år arbejdet på californiske vingårde - såkaldte ”Wineries”- og senest på en lille vingård i området Rutherford midt i Napa Valley.
- Vi overtog stedet i juli 2006. Sammen med min chef, vinmageren, er det mit ansvar som assisterende vinmager at stå for renoveringen af vingården og de omkringliggende marker. Det er et større arbejde, der først forventes færdigt en gang i 2009, fortæller Henrik, der som assisterende vinmager har meget forskellige og omfattende ansvarsområder:
- Jeg er ansvarlig for alt, der vedrører selve vinproduktionen samt den daglige drift af vingården. Dertil kommer også administration, som giver en del kontakt til det offentlige.

Tidlig vininteresse
Den bornholmske vinmager har et godt bud på, hvor fra hans oprindelige interesse for vin stammer:
- Mine forældre holder også af god vin. Min far trak indimellem en særlig god vin op, som min bror og jeg, da vi blev gamle nok, fik lov at smage. Det har utvivlsomt ansporet min interesse.
Som ung mand arbejdede Henrik på Hotel Balka Søbad i fire sæsoner som køkkenmedhjælper, hvor han fik kendskab til og interesse for både mad og vin. Alligevel gik han ikke i kokkelære:
- Jeg indså, at et arbejde som kok ville være alt for stressende for mig, så den idé droppede jeg, for i stedet at blive udlært som vinhandler i Hellerup. Læretiden gjorde mig nysgerrig i at få et større indblik i vinfremstilling, og derfor begyndte jeg studiet af en engelsk specialuddannelse – en såkaldt ”Master of Wine (MW), som er en slags ph.d.-uddannelse inden for vinens verden. Siden 1954 er der uddannet mindre end 300 kandidater.

Endte i Californien
Henrik havde dog mod på at lære mere om vin og drog derfor ud i verden:
- Min plan var at tage på en tur rundt i nogle af verdens bedste vinregioner, Sydeuropa, Californien, Chile og Argentina i Sydamerika, Australien og Sydafrika. Idéen var at bruge 12 måneder på hvert kontinent.
Første etape forløb planmæssigt, da han begyndte på et 13 måneders såkaldt volontør-ophold på det danskejede slot, Chateau de Haux i Bordeaux i det sydvestlige Frankrig. Henrik syntes dog, at han endnu manglede at få lidt mere jord under neglene og besluttede derfor at acceptere et tilbud om at komme på et 4-måneders høst-ophold i Napa Valley, Californien på vingården ”Newton Vineyard”. Opholdet endte med, at han blev hængende og undervejs fandt bornholmeren sammen med amerikanske Kathy. Dermed blev rundturen på kontinenterne endeligt droppet, og i 2004 blev parret viet på Københavns Rådhus.

Kvalitet frem for alt
Efter i flere år at have lagt sin indsats hos Newton Vineyards, fik Henrik i 2006 et tilbud han ikke kunne sige nej til:
- En tidligere kollega ringede og tilbød mig et job. Vi skulle hjælpe to forretningsfolk, der var gået sammen om at købe en lille vingård, Alpha Omega Winery, der på langt sigt skulle fremstille en af Napa Valleys bedste vine. Jeg så det som en spændende udfordring at få lov til at starte et helt nyt projekt op, accepterede tilbuddet og har arbejdet der siden.
Henrik og hans chef, den schweiziskfødte vinmager Jean Hoefliger, måtte dog starte helt forfra:
- På vingården var der til at begynde med ikke mere end fire hektar jord, og bygningerne på gården, så vi måtte investere i meget nyt udstyr. Vi ville hverken dengang eller nu gå på kompromis med kvaliteten, så derfor måtte vi investere i et helt nyt produktionsanlæg, blandt andet 27 små temperatur-styrede gæringstanke. Vores investorer har fra begyndelsen været klar til at betale, hvad det koster for at kunne lave kvalitetsvin. At have dem i ryggen giver betydelig sikkerhed, fordi vi ved, at de tænker langsigtet og derfor også er tilstrækkeligt tålmodige”.
Det er ifølge Henrik ikke ualmindeligt, at folk fra andre erhverv investerer i vinproduktion:
- I Californien og navnlig i Silicon Valley (et område syd for San Francisco med mange højteknologiske virksomheder red.) findes der mange IT-millionærer. For eksempel solgte en af dem sin IT-virksomhed for 200 mill. dollars og købte så i stedet en vingård.

Lang høstsæson
I Californien varer høsten gerne ti-tolv uger, hvor til sammenligning det kendte franske vindistrikt Bordeaux som oftest har en høstsæson på blot tre-fire uger.
- Vi begynder i august og slutter sidst i november. I år var de sidste druer først i hus 29. november. I høstsæsonen starter arbejdsdagen kl. seks om morgenen med at få druerne ind, og det sker at vi først går hjem kl. 3 om natten. Når der er mest at lave i høsttiden, kan jeg have en arbejdsuge på op til 120 timer, siger Henrik.
De lange arbejdstider er der forståelse for på hjemmefronten:
- Min kone har tidligere selv arbejdet i vinindustrien og ved, hvordan det ind imellem kan være.
I USA er der ikke tradition for, at man holder lang ferie:
- I realiteten har jeg kun to ugers ferie, som jeg bruger i julen. Da jeg var trainee kunne jeg under høsten ogsaa arbejde op til 17 timer om dagen og kun med 1 ugentlig fridag, som jeg i øvrigt brugte på at sove igennem, for at kunne være frisk til arbejdet den næste dag.

Køber druerne
Omkring 60 procent af druerne i Napa Valley dyrkes af avlere, der ikke selv laver vin. På vingården Alpha Omega Winery køber man derfor også de druer, der er nødvendige for produktionen.
- Vi finder gode avlere på langtidskontrakter eller leaser en mark. På en vinstok vokser der typisk mellem 15-25 klaser, men da vi stiller krav om, at der kun må sidde en klase pr. skud på hver vinstok, så bliver 50-75 pct. af klaserne skåret af vinstokkene. Det giver nogle gode druer, men vi må derfor også give høje priser. Et tons druer kan nemt koste 12.000$ eller 60.000 danske kr.
Men her hører udvælgelsen ikke op, for efter selve afstilkningen af drue-klaserne bliver hver enkelt drue også sorteret.
- Det siger sig selv, at der er tale om en utrolig arbejdsom og tidskrævende proces, men det er nødvendigt, for at kunne producere en vin, der kan konkurrere med de bedste i verden, konstaterer Henrik.


Franske egetræsfade
Efter gæring og presning af vinen, bliver den lagt på fade.
- Derved ilter man vinen nænsomt. Det er vigtigt, for uden ilt, så udvikler vinen sig ikke. Undervejs i denne proces, smager vinmageren og jeg regelmæssigt på vinen, for at kunne foretage eventuelle justeringer. Måske er det nødvendigt at foretage en såkaldt ”omstikning”, hvor vi separerer bundfaldet fra vinen. Eller justere indholdet af svovldioxid i vinen, der er vigtig for at styre vinens modningsproces. Undervejs kan vi også ændre blandingsforholdet i vinen af hensyn til smagen, forklarer Henrik
Til at hjælpe sig med arbejdet har han i øvrigt fire erfarne medarbejdere, såkaldte “kælder-rotter”.
- Vinene ligger på forskellige egetræsfade alt efter, hvilken type vin man ønsker at lave. Vi benytter udelukkende fade fremstillet af fransk egetræ, for derved at få en mild smag af træ i vinen. Der er i øvrigt en del vinproducenter, der snyder ved blot at smide egetræsspåner i vinen, for derved at opnå den ønskede smag og garvesyre uden kostbare indkøb af vinfade.

Smager om morgenen
På vingården blandes de forskellige vine for dermed at lave en kvalitetsvin, som smager godt og harmonisk.
- Vi smager på vin, men drikker den ikke. Den spytter vi ud. Til gengæld kan vi i løbet af en formiddag nå og smage på over 100 vine, forklarer Henrik, hvis erfaring er, at effektiv professionel vinsmagning helst bør begynde tidligt om morgenen, hvor smagsløgene er skarpest, og i øvrigt slutte før frokost.
Napa Valley distriktet har i øvrigt samme høje status for californisk vin, som det kendte Bordeaux-distrikt har for fransk vin. Området måler 50 km fra nord til syd, hvor 85 % af produktionen er rødvin, mens resten er hvidvin. Vin fra Napa Valley koster gerne fra 300 kr. flasken og opefter. I Californien bliver der som bekendt produceret meget såkaldt forbrugsvin, som eksporteres til hele verden, men den form for vinproduktion er der ikke noget af på Alpha Omega Winery.

Eksklusiv vin
Det tager to-tre år fra indhøstning af druerne til at man kan slå proppen af vinflasken og nyde den. På Alpha Omega Winery venter Henrik Poulsen og hans kolleger derfor på, at de første halvandet års anstrengelser lever op til deres egne store forventninger.
- Vores første rigtige høst var i 2006. Det vil sige, at vinen først bliver givet fri til salg i 2009, forklarer Henrik.
Imidlertid tager det lang tid at opbygge et navn, som vinproducent. Derfor har vingården i mellemtiden købt vin af druer, der er høstet fra hans gamle arbejdsplads Newtons marker.
Der er i øvrigt restriktioner på udbuddet af vin for ikke at skabe overproduktion, og derfor har myndighederne kun givet vingården tilladelse til at producere 20.000 kasser vin årligt.
- Vi kommer næppe nogensinde over 10.000 kasser. I 2006-årgangen er der således kun produceret 6000 kasser á 12 flasker. Producerede vi mere ville det i øvrigt også gå ud over vinens kvalitet. Ideen er jo, at det skal være en eksklusiv vin.
Vingården forsøger også på anden vis at skabe sig et ry som gode producenter:
- Vi har sendt et par flasker til den berømte og internationalt anerkendte amerikanske vinskribent Robert Parker, hvis anbefalinger kan være forskellen mellem succes eller fiasko. Så nu afventer vi hans dom, siger Henrik fortrøstningsfuld.

Som varmt brød
På vingården havde man håbet på en blød opstart, men lige nu kan deres produktion allerede ikke følge med efterspørgslen:
- Vores vine er for livsnydere med en særlig passion for at drikke eksklusiv vin. Det er kutyme, at kunderne melder sig ind i vores vinklub, hvor de får to flasker vin fire-fem gange om året. Der er slet ingen problemer med at få solgt kvalitetsvin, for det bruger mange californiere gerne penge på. Vi håbede på at 3-400 kunder det første år ville melde sig ind i vores vinklub, men vi fik 1200 abonnenter. Ved årsskiftet til 2008 er der 1800 kunder på vores mailingliste.
Vingården laver i øvrigt både rødvine, hvidvine og dessertvine. Priserne for disse vine er ifølge Henrik Poulsen moderate efter amerikanske forhold:
- De af vores vine som bliver frigivet i 2009 ligger prismæssigt omkring 50-200$ (300-1000Dkr..).
Alpha Omega Winery har ingen planer om at eksportere vin, og derfor skal man ikke regne med at se vin derfra på danske vinhandleres hylder.
Vinmageren har i øvrigt kun pænt at sige om dansk produceret vin:
- Det er ganske glimrende. Man har dog ikke udviklet en særlig lang tradition for vinproduktion, og det gør nok en stor og afgørende forskel, når det gælder om at opnå den højeste kvalitet. Husk på, at Frankrig og Californien til sammenligning har henholdsvis 300 års og 150 års erfaringer med vinproduktion.

Vinsmagning
Henrik erkender, at han også i fritiden drikker vin:
- Jeg overholder næppe lægernes anbefalinger om højst 21 genstande om ugen, for det er sjældent, at der ikke står en flaske vin på middagsbordet, som oftest californisk, men også gerne fra Frankrig, Spanien eller Italien.
Vinmageren har i øvrigt smagt en hel del gode vine i sin karriere:
- Under min uddannelse hos to københavnske vinhandlere fik jeg lov til at smage fantastiske vine, husker Henrik og to meget eksklusive franske Bordeaux-rødvines allerbedste årgange, nemlig Chateau Cheval Blanc 1947 og Chateau Petrus 1959 tæller blandt hans store smagsoplevelser.
Trods gode år med sit arbejde og udsigt til mere succes, så ser Henrik ikke sit liv i vinbranchen som særligt glamourøst.
- Det er ikke for pengenes skyld, at jeg laver vin, for de er egentlig ikke så store. Det er min lidenskab at lave god vin. Det er simpelthen drivkraften i mit liv.
Henrik regner det derfor ikke for sandsynligt, at han en dag vender tilbage for at slå sig ned på Bornholm:
- Nej, for jeg finder mig nok ikke tilrette med et normalt fuldtidsjob, erkender han
Omvendt føler han sig heller ikke specielt bundet til at blive boende i USA:
- Egentlig bosatte jeg mig i USA på grund af et godt jobtilbud. Skulle jeg en dag få et tilbud fra Frankrig, og hvis min kone ellers var indforstået med det, så flyttede jeg gerne dertil, siger vinmageren, der bor med familien i et lille hus 30 kilometer fra sin arbejdsplads.

Bornholm er ferie
Henrik fastholder kontakten til familien i Danmark:
- Jeg ringer gerne hjem til familien i Danmark et par timer hver weekend. Naturligvis savner jeg både dem og mine venner. Men skal man have kontakt med dem, skal det jo planlægges, for selvom en flyrejse til Danmark “kun” varer seksten timer, så gør tidsforskellen på ni timer, at man ikke ”bare lige” kommer forbi eller ringer for at sige hej.
Bornholmeren kan dog godt tage sig i at savne fødeøen:
- Bornholm er for mig ensbetydende med ferie og afslapning, og derfor kommer man da til at savne øen ind imellem.
Hvert år vender han og Kathy dog hjem for at fejre jul hos hans forældre, der stadig bor i barndomshjemmet på Aasen i Nexø.
Henriks far, H.C. Poulsen, drev i øvrigt år tilbage en større smedeforretning i Nørregade.
I juledagene blev der også tid til at mødes med gamle venner fra Østlandet, blandt dem Peter Bræstrup, medindehaveren af Kjaerstrup Chokolade i Snogebæk. Et møde Henrik så frem til:
- Vi forsøger hvert år at mødes til vinsmagning. I 2006 fik vi smagt nogle flasker, der både pris og kvalitetsmæssigt var helt i top.
Henrik har stadig en hel del vin opmagasineret i Danmark, og til årets vinsmagning havde han fundet nogle interessante vine frem af gemmerne. Således var ”årets tema” en såkaldt ”vertikal-smagning” dvs. en helt række forskellige årgange af den fine Bordeaux rødvin Chateau Batailley fra området Pauillac.
- Vi skal smage årgange helt tilbage fra 1960’erne op til årgang 2000. Det bliver ikke en helt billig omgang, men i kraft af gode kontakter har jeg købt vinen til en god pris for år tilbage. Det bliver dog alligevel vinsmagning med vin til op imod 500 kr. flasken, konstaterer den californiske vinmager fra Nexø.


--------------------------------------------------------------------------
Kort om Henrik Poulsen:
Født 1971 i Nexø, hvor han voksede op som søn af Minna Poulsen og smedemester H.C. Poulsen.
Uddannet som vinhandler i Hellerup og København.
Han har siden 2000 arbejdet på vingårde i det berømte vindistrikt Napa Valley i Californien og fra 2006 som del af et lederteam som assisterende vinmager på vingården Alpha Omega Winery, der producerer eksklusiv vin af høj kvalitet.
Henrik Poulsen er amerikansk gift.
Læs mere på www.aowinery.com

Retssalen er skiftet ud med golfbanen

Portrættet af Robert Koch-Nielsen blev bragt i Bornholms Tidende den 26. januar 2008.














Den kendte advokat nyder sit otium blandt andet med at oversætte bøger om golfhumor.

Af Jarl Cordua

Den bornholmskfødte og stadig kendte erhvervsadvokat Robert Koch-Nielsen kan se tilbage på et begivenhedsrigt liv som advokat for mange store klienter i dansk erhvervsliv blandt dem rejsekongen Simon Spies. Hans navn er også sat i forbindelse med andre kulørte erhvervspersonligheder som Bøje Nielsen og Kurt Thorsen. Endelig har Robert Koch-Nielsen også opnået den ære, at få opkaldt en hel lov efter sig.
Nu er han pensionist og bruger blandt andet tiden på at spille golf og oversætte små bøger med vittigheder fra golfbanen.
En dag i efteråret kom Bornholms Tidende forbi Robert Koch-Nielsens hjem - et større hus på en stille vej i Charlottenlund - for at høre lidt om hans tilværelse før og nu og ikke mindst om advokatens bornholmske forbindelser.

Allerede i 70’erne blev Robert Koch-Nielsen kendt som en af landets bedste skatteadvokater. Men hvorfor dog interessere sig for noget så tørt som skatteret?
- Jeg havde to onkler, der læste jura. Så det blev egentlig anledningen til, at jeg prøvede det fag. Min farbror var ansat som jurist i Købstædernes Forening, som svarer til Kommunernes Landsforening i dag, og specialist i skat og regnskaber. Han blev min mentor, da jeg var ung jurastuderende, og opfordrede til, at jeg specialiserede mig i skatteret. Han så, at der i fremtiden ville blive stor efterspørgsel efter viden om skat. Så det gjorde jeg, og han fik ret.
Efter sin juridiske embedseksamen fra Københavns Universitet i 1958 blev Robert Koch-Nielsen ansat hos advokat Jacob la Cour, som han senere gik i kompagniskab med.
- Jacob la Cour var dengang blandt de førende og meget få advokater, der var inde i skattelovgivningen, husker Koch-Nielsen.

Skatterådgiver
I starten af tresserne ændrede politikerne skattelovgivningen med henblik på at beskatte aktieavancer, formuer, fast ejendom, pensioner og selskaber. Skattelovgivningen blev meget kompliceret for almindelige mennesker, så specialiseret viden og indsigt i skattelovgivningen kom til at spille en rolle for mange, og da stod Koch-Nielsen klar for at tilbyde sin ekspertise.
- Især i årene omkring kildeskattens indførelse i 1970, hvor året forinden var blevet gjort skattefrit, medførte, at det blev nødvendigt for virksomhederne at efterspørge rådgivning om de specielle skatteretlige forhold, som de skulle være opmærksomme på, forklarer Robert Koch Nielsen.
Men skatteret kunne ikke udfylde hele den bornholmskfødte advokats tid:
- Man kan ikke holde ud kun at beskæftige sig med skat. Så halvdelen af min tid gik med også at rådgive om erhvervsjura, dvs. selskabsret og deslige. Men de to discipliner skattejura og erhvervsjura er omvendt også nært forbundne, bemærker han.

Nøgen ind og ud
Som årene gik, blev advokatkontoret la Cour & Koch-Nielsen fusioneret blandt andet med en anden i offentligheden kendt advokat Jørgen Grønborg, sådan at kontoret en overgang hed Koch-Nielsen og Grønborg. Efter endnu et par fusioner hedder advokatkontoret nu blot ”Plesner” og er Danmarks 3. største. I 1999 besluttede Robert Koch-Nielsen sig at trække sig helt ud af virksomheden.
- Når man er ude, så er man ude, konstaterer Koch-Nielsen usentimentalt. Og det passer ham fint:
- Jeg kan selv huske, hvordan det var, når gamle partnere kom tilbage på kontoret. Man havde ærligt talt for travlt til at tale med dem. De var - set med professionelle øjne - ikke længere interessante på samme måde, nu hvor de var ude af alle sagerne osv. Så dengang lovede jeg mig selv, til sin tid ikke at udsætte mine efterfølgere for at have mig rendende.
Normalt koster det intet for en advokat at blive partner i et af de københavnske advokatfirmaer.
- Men man bliver selvfølgelig kun optaget af de øvrige partnere, hvis man kan bidrage med den nødvendige arbejdskraft og viden, forklarer den erfarne advokat.
- I begyndelsen er der en skævdeling af overskuddet, hvor de ældste partnere får mest. Til gengæld får partnerne intet med ud, når de forlader virksomheden ud over, hvad der står på ens kapitalkonto som indskud. Man kan derfor ikke tage penge med ud for sin goodwill, f.eks. en oparbejdet kundekreds. Jeg plejer at sige, at som partner går man både nøgen ind og nøgen ud, siger Koch-Nielsen og ler.

Afløste Glistrup
Igennem sin ca. 40 år lange erhvervskarriere fik Koch-Nielsen kontakt med enkelte farverige klienter. Blandt dem var Simon Spies, som han overtog fra en anden bornholmskfødt skatteadvokat, nemlig Mogens Glistrup:
- Glistrup medvirkede i en fjernsynsudsendelse den 30. januar 1971, der handlede om, hvordan borgerne afleverede selvangivelse efter nogle nye regler i kildeskatteloven. Udsendelsen endte med at gøre ham berømt. Det var ved den lejlighed, Glistrup beskrev skatteunddragere som nogle, der gjorde et ”farligt, men fædrelandsnyttigt job”. Ikke længe efter blev han politiker og havde ikke længere tid til at passe sine klienter, og så blev jeg Simon Spies’ nye advokat.
Samarbejdet forløb udmærket.
- Jeg sad med til morgenmøderne i øvrigt sammen med Mogens Glistrup, som de første par år fortsatte med at deltage. Møderne fandt sted 3-4 gange om året og var en slags bestyrelsesmøder for Spies-koncernen. Derudover deltog en revisor og udvalgte medlemmer af direktionen, og så sad vi og drøftede, hvad der nu var på dagsordenen.
Møderne fandt sted kl. seks om morgenen om vinteren og kl. fem om sommeren.
- Årsagen til det tidlige tidspunkt var, at Spies var blevet irriteret over, at hvis møderne fandt sted klokken ni om formiddagen, så risikerede han, at vi i mellemtiden var blevet optaget af andre møder. Desuden passede det tidlige mødetidspunkt til hans livsrytme, for han var faktisk – hvad mange måske ikke tror - et udpræget A-menneske, der sædvanligvis gik meget tidligt i seng og stod tidligt op.

Tæt på Spies
Koch-Nielsen arbejdede tæt på Spies i 1970’erne og frem til den legendariske rejsekonges død i 1984:
- Når det kom til forretninger, så var en han overordentlig sober, dygtig, men også forsigtig forretningsmand. Mange har et billede af ham, som den dér festpapegøje, og han tog helt sikkert også nogle ordentlige ture indimellem, men det lever ikke helt op til virkeligheden. Men der var bestemt nogle drabelige fester, hvor det blev gået rigtig til den med sjov og ballade, hvor jeg også deltog.
Beskrivelser af ledelsesmøderne i Spies-koncernen har tegnet et billede af rejsekongen som tyrannisk, men det kan Koch-Nielsen ikke helt genkende:
- Han kunne godt være hård over for sine chefer og spille dem lidt ud mod hinanden. Men jeg så det nu som om, han ville have dem til at skærpe deres argumentation på møderne.
Advokaten endte i øvrigt også med at blive ven med sin klient og deltog både i Spies’ bryllup og begravelse.
- Faktisk kunne jeg rigtig godt lide Spies og fik også et tæt forhold til ham Jeg skrev hans testamente og blev udpeget til at være såkaldt eksekutor, hvor jeg skulle udrede boet efter ham.Koch-Nielsen besøgte også Spies, mens han lå ude på Hvidovre hospital:
- Han var helt afpillet til sidst og var godt selv var klar over, at det var slut. Jeg tror, det ærgrede ham, at han ikke fik et par år mere, så han kunne nå at køre hele forretningen rigtig i stilling for sin hustru Janni Spies.
Med Spies død begyndte Koch-Nielsens tid i rejsekoncernen også at rinde ud:
- Jannie Spies giftede sig jo med en advokat, siger Robert Koch-Nielsen med et stort smil og tilføjer:
- Så lige pludselig var der mange mennesker, der skulle blande sig i tingene. Så jeg trak mig stille og roligt fra det hele.
Koch-Nielsen fortsatte dog i årene efter som bestyrelsesmedlem i den almennyttige Spies-Fonden, indtil at han trådte ud som 70-årig.

Lex Koch-Nielsen
Koch-Nielsen blev i 1970’erne også berømt i Danmark for at have udtænkt, hvordan private danskere fuldt lovligt kunne investere i såkaldte anpartsselskaber, sådan at de kunne spare penge i skat.
Sammen med to partnere satte han anpartsprojekterne i system i selskabet ”DMK Leasing”, hvor forbogstaverne står for ”Det Moderne Kontor”, fordi den ene partner udgav et blad, der hed sådan.
- Vi var meget store med at sælge anparter i 70’erne og 80’erne i blandt andet hoteller og A.P. Møller-skibe. Det var succesrige foretagender, som folk var glade for.
Firsernes anpartsselskaber blev dog dengang og siden mødt med megen hård kritik. Til det siger Koch-Nielsen:
- DMK og DIFKO var blandt de seriøse projekter på markedet, men desværre var der mange andre useriøse udbydere, hvor det endte med, at folk blev snydt.
Koch-Nielsen forklarer:
- Vores projekter gik ud på, at private mennesker kunne investere eksempelvis i skibe, hvor de som ejere kunne afskrive skibenes værdi og dermed nedbringe deres indkomstskat. Efter nogle år blev skibene solgt og så blev den samlede værdi af afskrivningerne større end den beskatning, som anpartshaverne fik af gevinsten ved skibssalget. Anpartshaverne fik dermed løbende nogle fradrag, som de kunne bruge til at nedbringe deres indkomstskat. Desuden kunne de udskyde deres skattebetaling, som de også kunne konvertere til en lavere skat.
Men sidst i firserne fik anpartseventyret en ende:
- Vores succes irriterede skiftende skatteministre, så de strammede lovgivningen, så det med tiden ikke længere var rentabelt.
Da den afgørende stramning af skattelovgivningen kom i 1989, kom den ligefrem til at hedde Lex (”lov”) Koch-Nielsen.
- Det kom den nok kun til at hedde, fordi jeg måske var lidt mere kendt end så mange andre, der arbejdede med anparter.
Stramningen endte dog ikke med at gå meget ud over Koch-Nielsen og hans partnere rent økonomisk.
- Vi solgte DMK til Sydbank en måned før, regeringen strammede lovgivningen. Så det blev ikke helt den samme gode forretning for køberne. Så blev vi beskyldt for at have vidst alt om det i forvejen, men vi anede ingenting. Det var et rent held, bedyrer advokaten.

Boet efter Bøje
Koch-Nielsen har fået megen ros af sine klienter gennem årene, men den landskendte og meget omdiskuterede entreprenør og netop afdøde Bøje Nielsen var ikke blandt hans største fans. Da Bøje Nielsen i 1983 gik konkurs tog det - Robert Koch-Nielsen og øvrige af Sø- og Handelsretten udpegede kuratorer - 10 år at endevende boet.
Sagen endte med, at Bøje Nielsen viste sig at blive solvent og fik en check på 89 millioner kr. Bøje Nielsen mente dog, at kuratorerne ikke gjorde arbejdet godt nok, fordi de havde ”foræret” værdierne væk og med salæret på 40 millioner kr. taget sig for godt betalt.
- Faktum er, at kuratorerne gjorde et godt arbejde. Det skyldes ukendskab til sagen, at nogen kan sige den slags vrøvl, mener Koch-Nielsen.
Ikke desto mindre anlagde Bøje-Nielsen i første omgang sag mod kuratorerne, men det tog Koch-Nielsen helt roligt:
- Det er den mest latterlige sag, der nogensinde er rejst, og han var helt uden chance for at vinde den, siger Koch-Nielsen og forklarer:
- Sagen var, at vi fik ophævet nogle kautionserklæringer som Bøje Nielsen havde afgivet til nogle af sine gældsatte aktieselskaber. Desuden fik vi lavet en aftale med kreditorerne og skattevæsenet. Alt dette gjorde, at Bøje Nielsen kom ud af det hele med en pæn sum penge.
Koch-Nielsen lægger ikke skjul på, at sagen efter hans mening i virkeligheden bunder i noget helt andet:
- Problemet var, at Bøje Nielsen igennem en længere årrække havde været misbruger af alkohol og piller, og det gik ud over hans evner til at handle fornuftigt. Det var derfor blevet en slags livsløgn for ham, at det var uretfærdigt, at han blev erklæret konkurs.
Men hvorfor tog det så mere end 10 år at endevende Bøje Nielsens konkursbo?
- Store konkursboer tager tid, fordi alting skal endevendes. Værdierne skal jo realiseres, og måske er det nødvendigt at føre retssager for at få styr på alle aktiver og tilgodehavender. Bøje Nielsens konkursbo var en rodebutik af rang, og derfor tog det så lang tid, at få ryddet op.

Cirkus Thorsen
I slutningen af sin advokatkarriere blev Koch-Nielsen landskendt, da han i begyndelsen blev sat i forbindelse med den såkaldte PFA-skandale. Først i sommeren 2007 og dermed otte og et halvt år efter, at skandalen rullede i medierne, kunne Robert Koch-Nielsen sætte et endeligt punktum for sagen. Det skete, da han i et civilt søgsmål blev pure frikendt af Højesteret for at have noget medansvar for skandalen.
- Jeg var på intet tidspunkt personligt involveret, men det var rart at få det overstået. Så vi lod en flaske champagne springe.
Koch Nielsen lærte Kurt Thorsen at kende i firserne, da han var en ung entreprenør og på vej frem.
- Jeg var aldrig hans faste advokat, men Thorsen kom til mig, fordi han mente, at jeg skulle løse særlige svære sager for ham. Især hvis det havde forbindelse til udlandet.
I begyndelsen af 1990’erne var Thorsen ved at gå konkurs.
- Han havde blandt andet bundet en masse penge i en pløjemark ved Århus. Pludselig vendte alle ham ryggen, men jeg hjalp ham med det praktiske, sådan at han fik en ordning med sine kreditorer og slap for at gå konkurs, husker advokaten.
I lang tid hørte Koch-Nielsen ikke fra entreprenøren. Men i 1996 præsenterede Thorsen ham for et ferieby-projekt i Spanien.
- Det så egentligt fornuftigt ud, og det ville jeg gerne hjælpe ham med.

Gik grassat
Kurt Thorsen ville købe et ejendomsselskab, som var eget af Danske Bank, der dog ikke ville sælge til ham. Alligevel kom et salg i orden til sidst på den betingelse fra bankens side, at Robert Koch-Nielsen medvirkede og fik en fuldmagt over selskabet.
- Det var kulminationen på to-tre års arbejde for Kurt Thorsen. Nu var han tilbage igen på banen i ejendomsbranchen, og han græd af glæde. Jeg var en stor helt i hans øjne, men det blev faktisk også det sidste arbejde, som jeg udførte for ham.
Men da begyndte tingene ifølge Koch-Nielsen at gå skævt.
- I efteråret 1998 gik Kurt Thorsen helt grassat. Der var ikke grænser for, hvad han nu skulle lave. Men i stedet begyndte det ret hurtigt herefter at køre skævt for Kurt Thorsen, fordi han begyndte at involvere sig med en bank i Liechtenstein (LGT Bank), der var fuld af numre. Samtidig fik han en ny finansiel rådgiver, der pludselig kom ind i billedet. Jeg kunne se, at Thorsens engagementer ville kræve for meget arbejde, så jeg holdt mig til at rådgive ham omkring det spanske projekt.

Falske garantier
Koch-Nielsen undgik dog ikke at blive inddraget i Thorsen-affæren:
- Thorsen købte i slutningen af 1998 ejendomsselskabet Gefion. Hvorefter erhvervspressen begyndte at ringe til mig fordi de ville vide, hvem der stod bag ham økonomisk. Jeg var ikke involveret købet af ejendomsselskabet, men jeg sagde naturligvis til Thorsen, at PFA måtte stå frem, for jeg havde jo fået at vide, at det var PFA det stod bag lånegarantierne, fortæller Koch-Nielsen.
Men Rasmus Trads fra PFA kunne ikke stå frem, for så ville det have vist sig, at lånegarantierne var falske.
- Thorsen påstod i øvrigt, at det ikke var dansk kapital, der stod bag ham. Men det vidste jeg ikke passede, og derfor sagde jeg til Thorsen, at jeg ikke længere ville have noget med ham at gøre.
Derefter sendte Koch-Nielsen en pressemeddelelse ud, hvor der stod, at han aflyste ethvert samarbejde med Thorsen.
- Så meddelte PFA pludselig, at de ikke havde stillet lånegarantier. Det passede jo ikke helt, men mit problem var, at jeg som advokat havde tavshedspligt.
I stedet talte Koch-Nielsen med sin kompagnon advokat Jørgen Grønborg, som siden gik over vejen til sin genbo, der var formand for Københavns Fondsbørs og talte med ham. Derefter ramlede hele sagen. Kurt Thorsen blev afsløret og siden idømt seks års fængsel som hovedmanden i sagen.
- Midt i det hele fik jeg pludselig en opringning fra en bekendt, som spurgte, om jeg ikke kom over til ham. Der sad Kurt Thorsen. Jeg har aldrig set et menneske så fuldstændig opløst. Han forsøgte at overbevise mig om, at det var Rasmus Trads, der havde stået bag det hele. Men jeg var nu aldrig selv i tvivl om, at Kurt Thorsen var hovedmanden, selvom at han nok havde bildt sig selv ind, at det hele i virkeligheden var Trads skyld.

Ud af firmaet
Medieomtalen skabte også en del turbulens og omtale, som også kunne mærkes på Koch-Nielsens advokatkontor, og aviserne skrev, at advokaten trak sig som partner for netop ikke at skade kontorets renommé. De spekulationer afviser Koch-Nielsen:
- Kontoret havde en ordning om, at man som 65-årig kunne trappe ned til 80 procent af tiden, og jeg havde noget tid forinden meddelt, at det ville jeg benytte mig af. Jeg havde i mange år arbejdet hårdt og kunne nu se frem til at skulle bruge tid på denne sag. Så jeg gik ud af firmaet og flyttede mine få tilbageblevne sager hjem, så jeg selv kunne afvikle dem løbende.

Stævnet
Robert Koch-Nielsen blev sammen med Thorsens advokater og banken i Liechtenstein stævnet ved et civilt søgsmål af den norske rigmand Kjeld Inge Røkke. Årsagen til søgsmålet var, at Røkke ikke kunne sælge sin aktiepost i selskabet Gefion på grund af PFA-sagen.
- Røkkes strategi var at stævne alt og alle for medansvar for de tab, som han mente, at han havde lidt i forbindelse med PFA-sagen. I 2004 frikendte Landsretten mig for at have noget ansvar, hvorimod LGT Bank og bankens advokater blev dømt til at betale Røkke 67 millioner kr.
Rent teknisk skulle hele sagen så gå om i Højesteret. Men reelt var Koch Nielsen allerede ude af sagen på det tidspunkt, og anden omgang kostede faktisk Røkke endnu en million kr. i omkostninger til Robert Koch-Nielsen. Advokatkontorets ansvarsforsikring dækkede Koch-Nielsens omkostninger.
Robert Koch-Nielsen har faktisk kun én gang været i retten i den sag for at afgive vidneforklaring.
- Men jeg har dog skullet bruge tid og kræfter på at sætte mig ind i sagen, der var ret omfattende. Den fyldte fire ringbind.

Handicap på 14,9
Advokaten har spillet golf i over 25 år, men efter at han er overgået til pensionisttilværelsen, er der blevet tid til meget mere golf:
- Mens jeg arbejdede var det måske kun hver anden weekend, men som pensionist bliver det til 2-3 gange om ugen afhængigt af vejret.
Pensionistens golfhandicap er pænt: 14,9.
- Det skal holdes ved lige, erkender Koch-Nielsen.
Imidlertid er det ikke kun glæderne ved selve golfspillet, der interesserer ham. Indtil videre har Koch-Nielsen også fået udgivet tre små bøger med vittigheder fra golfbanen.
- Det er bøger af to amerikanske forfattere, som jeg med møje og besvær har fået rettighederne til at udgive. Siden har jeg oversat dem til dansk og fået dem udgivet på et lille forlag. De sælger faktisk fint, og jeg har to bøger til på vej.
Bøgernes humoristiske tilgang til golfspillet passer til Koch-Nielsens egen:
- Jo, for det skal være hyggeligt og morsomt at spille golf. Og så får man jo god motion af at gå 18 huller over tre-fire timer. Det bliver til en tur på 8-10 km.
Advokaten har også fastholdt andre vaner fra sit arbejdsliv:
- Jeg spiller tennis hver mandag kl. syv med min gamle partner Jørgen Grønborg. Selvom vi begge er holdt op med at arbejde, har vi dog fastholdt tidspunktet. Det er en god måde at starte ugen op på.

God kunst
Advokaten er kunstinteresseret, og Robert Koch-Nielsen og hans kone holder derfor af at gå på maleriudstillinger. I sommer besøgte de Nolde-museet i Søbøll lige syd for grænsen.
I stuerne i hjemmet hænger der både malerier af blandt andre af Oluf Høst, Børge Hansen, Per Leergaard, Egill Jacobsen, Mogens Hertz og Hans Voigt Steffensen.

Svanekegården
Foreninger med tilknytning til Bornholm har på forskellig vis også nyt godt af advokatens ekspertise og arbejdskraft. De bornholmske hjemstavnsforeninger har en fond med midler, som de deler ud af, og Koch-Nielsen sad med i bestyrelsen i nogle år, indtil at han faldt for aldersgrænsen:
- På et tidspunkt lavede politikerne fondslovgivningen om, og så kom de en dag fra hjemstavnsforeningerne og spurgte mig, om jeg kunne hjælpe dem med at få formalia på plads. Reglerne var således, at hvis advokatsamfundet udpegede en uafhængig advokat, så opfyldte fonden betingelserne for at være en selvstændig fond. Så jeg sagde til advokatsamfundet, at hvis de udpegede mig, så påtog jeg mig hvervet. Det gjorde de, og så hjalp jeg hjemstavnsforeningerne. Man kan sige, at det har været min måde at udføre lidt frivilligt arbejde, siger advokaten.
- Fonden støtter blandt andet hjemstavnsforeningernes træf med lidt midler. Men jeg kan særligt huske, da vi delte lidt penge ud til en fodboldklub for unge bornholmere i København. De skulle bruge midler til trøjer osv. og skrev en utroligt morsom ansøgning, der slet ikke var til at stå for.
Koch-Nielsen har også været involveret i skabelsen af kultur- og foredragsstedet Svanekegården.
- Preben Harris var primus motor for at omdanne ”Gårdkonen”, der var en forfalden bygning i Svaneke i nærheden af hvor han boede, og som man kunne udnytte til et kultursted. Det blev siden til Svanekegården. Sammen med Ole Espersen og Lisbeth Schlüter – Poul Schlüters kone – tog vi initiativet til at få projektet op at stå. Mit job blev at stå for de juridiske rammer, og så ”hjemsøgte” jeg forskellige fonde for at få de nødvendige midler blandt dem Spies-Fonden, hvor jeg dengang selv sad i bestyrelsen.

Sommerhus på Bornholm
Robert Koch-Nielsens forældre var begge indfødte bornholmere.
- Min morfar kom fra Sverige, men ellers er mine aner bornholmske så langt tilbage, som nogen i familien kan huske. Jeg har to fætre tilbage på Bornholm, som jeg stadig har kontakt med.
Advokaten er siden sin ungdom kommet på Bornholm og har også et sommerhus.
- Det er et tidligere husmandssted, der ligger ved Aakirkeby syd for Søndre Landevej, men inde i landet.
Koch-Nielsens kone er fra Nordjylland og har et hus ved Jammerbugten, og det er dér, familien nu primært holder sommerferie.
- Men jeg er på Bornholm et par gange om året. Mest for mig selv eller også har jeg god ven, som jeg spiller golf-turneringen Bornholm Closed (”Bornholm Lukket”) med. I modsætning til ”Bornholm Open” er det bare en lukket hyggeturnering, hvor han og jeg er de eneste deltagere, forklarer Koch-Nielsen.
- ”Turneringen” afvikles hvert år i september, og den går simpelthen hen ud på, at vi tager en runde på hver af Bornholms fire golfbaner på fire dage.

Ægte bornholmer
Koch-Nielsen har kun en snert af sin oprindelige bornholmske accent tilbage:
- Vi snakte borrinjholmsk jemma. Men jeg vendte mig af med at tale bornholmsk. Som advokat taler man meget, og det er nu engang vigtigere, at folk reagerer på indholdet frem for, hvordan ens sprog nu lyder.
Men i ferierne på Bornholm bliver sproget genoplivet;
- Særligt min yngste datter er god til at fange de bornholmske ord. Så når vi er på Bornholm, så venter vi altid ”på pustinj” og vi skal altid ”ij Brøksen”.Robert Koch-Nielsen er far til to døtre, der er begge er i fyrrerne. Han er morfar til fire børnebørn.
Advokaten har også på anden vis formået at bevare relationerne til fødeøen og sad i mange år i bestyrelsen for de to store bornholmske virksomheder Ejnar Jensen & Søn og Peterson-Beck.
- Det var to succesrige bornholmske virksomheder, og det var en positiv oplevelse at arbejde sammen med dem.
Han har også bevaret venskaber til bornholmere blandt andet den tidligere justitsminister Ole Espersen og forhenværende ambassadør Herluf Hansen, der begge gik i samme klasse som Koch-Nielsen på Statsskolen (Bornholms Gymnasium red.) og senere blev studiekammerater, da de begyndte at læse jura på Københavns Universitet.

Vikinge-formand
I sit otium er Robert Koch-Nielsen blevet formand for Charlottenlund Vikingelaug. Hvad er så det?
- Ja, det er en længere historie, som jeg nok lige bliver nødt til at forklare. I 1985 døde min kone efter længere tids sygdom. Et års tid efter traf jeg så min nuværende kone, som boede på Christianshavn, mens jeg boede i Søllerød. Esther, som også er jurist, insisterede på at vi skulle finde et nyt fælles hjem, og det blev så her i vores hus på Viggo Rothes Vej i Charlottenlund. Jeg holdt meget af hende, men hun havde den vane, at hun var vinterbader. Imidlertid fandt jeg Esther så attraktiv, at nettoresultatet blev, at jeg måtte leve med hendes vinterbadning, forklarer Koch-Nielsen.
Men så let slap han ikke:
- Det kære menneske forærede mig så et medlemskab af det lokale vinterbadelaug. Naturligvis fik hun lokket mig med i vandet. Og allerede første gang var det en fantastisk fornemmelse. I hvert fald når man kommer op! Så lige siden har vi faktisk begyndt hver dag med at tage cyklerne og køre ned til Øresund for at bade. Det er forfriskende, og man bliver så veloplagt, når man kommer hjem. Og nu har jeg været formand for lauget i et par år, slutter Robert Koch-Nielsen.



----------------------------------------------------------------------------

Kort om Robert Koch Nielsen

Født 1934 i Nexø som søn af brugsuddeler i Aakirkeby, Andreas P Koch-Nielsen og hustru Else Louise.
Student fra Rønne Statsskole 1953.
Uddannet jurist fra Københavns Universitet i 1958.
Advokat i København siden 1962.
Formand for Dansk Skattevidenskabelig forening 1980-2001.
Medlem af advokatrådets bestyrelse 1981-1987.
Har blandt andet skrevet juridiske artikler i diverse tidsskrifter.
Oversætter og udgiver bøger om golfhumor
Gift. Har to børn og fire børnebørn.
Bor i Charlottenlund nord for København.