Thøger passer på pengene

Portrættet af Senior Portefølje Manager Thøger Svendsen, Nordea Invest Fund Management A/S blev bragt den 24. juni 2006 i Bornholms Tidende.

Af Jarl Cordua




Thøger Svendsen








Bornholmske Thøger Svendsen (34) forvalter milliarder af kroner for Nordea Invest, der med en femtedel af markedet for investeringsbeviser er landets næststørste investeringsforening.
En dag i maj kigger Bornholms Tidende forbi investeringsforeningens hovedkontor i Nyropsgade i København.

Fru Hansens penge
Omkring halvdelen af Nordea Invests kunder er ifølge Thøger Svendsen almindelige mennesker, der sparer op til deres pension eller vil investere deres penge i værdipapirer, og gerne vil sprede risikoen. Den anden halvdel af kunderne er store pensionskasser, som har sat en del af deres penge i investeringsbeviser. Sammenlagt ejer kunderne i Nordea Invest investeringsbeviser for 152 mia. kr.
- Det er faktisk den almindelige hr. og fru Hansens penge, som vi forvalter, forklarer Thøger Svendsen, der har titel af ”Senior Portefolio Manager”.
- Ofte er det sådan, at bankerne anbefaler en investeringsforening, som de samarbejder med, og derfor er der en hel del Nordea-bankkunder, som investerer i Nordea Invests beviser. Men vi er faktisk ikke en del af Nordea, siger Thøger Svendsen, der stammer fra Nexø. Hans far - Mogens Svendsen - er på Østlandet kendt som mangeårig indehaver af virksomheden Bornholms Skibsradio, der sælger kommunikationsudstyr og elektronik til skibe. Sidste sommer blev virksomheden dog overdraget til en svigersøn.

Udenlandske aktier
Thøger Svendsen er ansvarlig for den del af Nordea Invests investeringer, der foregår i IT-aktier og europæiske aktier:
- Hvis nu en kunde, Jensen foretrækker at investere i amerikanske aktier, så kan han eller hun vælge at købe et investeringsbevis, der består af en række forskellige amerikanske aktier. Men en anden kunde Larsen synes måske bedre om investeringsbeviser, der består af asiatiske aktier eller noget helt tredje og køber derfor dem, forklarer Thøger.
Investeringsforeningers beviser er ikke helt ligesom almindelige aktier. De er underlagt stor lovgivning og bliver strengt reguleret, netop fordi kunderne er private personer:
- Det er derfor relativt sikkert at investere i en investeringsforening, netop fordi der er en stor risikospredning. Så hvis fru Hansen køber for 100.000 kr. ”Nordea Invest Europa”- investeringsbeviser, så må vi ikke bare gå ud og købe aktier i et enkelt europæisk aktieselskab. Faktisk er grundregelen den, at værdien af investeringsbeviset for fem procents vedkommende højest må bestå af aktier fra et enkelt selskab. Dvs. at investeringsbeviser er sammensat af en mængde aktier i mindst 20 forskellige selskaber. Taber man lidt på den ene selskabs aktiekurs, så kan det opvejes af stigninger i kursen på andre selskabers aktier, siger Thøger.
- Kurserne på vores investeringsforeningsbeviser fastsættes flere gange dagligt, og kunderne kan præcis ligesom med almindelige aktier, dagligt følge med i hvor meget de er værd, forklarer Thøger.

Pensionsformue i svin
I øjeblikket investerer investeringsforeninger kun i aktier og obligationer. Men ifølge Thøger Svendsen har lovgivningen for nylig åbnet op for, at pensionssparere også kan investere i guld, olie, svin, fødevarer – ja praktisk taget alt.
- På den måde kan man sætte sin pensionsformue sammen af en masse meget forskellige aktiver.Råvarepriser udvikler sig anderledes end kurserne på aktier og obligationer, så på den måde spreder man risikoen, forklarer Thøger.
Før der investeres, bruger Nordea Invest en række rådgivere uden for huset, der løbende og grundigt analyserer de forskellige aktiers styrker og svagheder:
- Det er vi nødt til, for vi har ikke selv tid til at gå alle selskaberne efter i sømmene. Jeg har ansvaret for mit eget aktieområde, og derfor er det mig, som i sidste ende bestemmer, hvad der investeres i, siger Thøger, der sammen med kun fire kolleger forvalter Nordea Invests samlede aktiver.
- Det er ikke sådan, at man kun sidder med sine egne aktier. Vi hjælpes ad og er stand-in for hinanden og følger hinandens områder, fortæller Thøger.

Nyheder døgnet rundt
Når Thøger møder ind på sit kontor ved halv nitiden, begynder han med at skimme den elektroniske indbakke for nyheder:
- Dér ligger nyheder fra USA med vurderinger af, hvordan det gik på det amerikanske aktiemarked i løbet af natten. På dette tidspunkt er de asiatiske børser også ved at lukke, og det følger vi også, sådan at vi har et overblik, før de europæiske børser i London, Frankfurt og Paris åbner ved nitiden. Hvis aktierne har klaret sig dårligt fx i USA, så vil det ofte betyde at aktiekurserne i Europa falder, siger Thøger.
Restbunken med e-mails består af afregninger på tidligere aktiehandler og vurderinger af, om handlerne er sket til en fornuftig pris.
Thøgers arbejde består især i at følge med i dagens strøm af internationale nyheder inden for finans, erhvervsliv og politik. Derfor er han via sin computer koblet op på store internationale finans-nyhedstjenester som Reuters og Bloombergs. Årsagen til, at man følger med i nyhederne, er den enkle, at investeringsbeviserne naturligvis påvirkes af udviklingen på verdens aktiebørser:
- Hvis verdens største firma Microsofts aktier falder 10 pct., og vi har investeret i dem, ja så påvirker det negativt værdien af vores investeringsbeviser inden for globale IT-aktier, forklarer Thøger.
Også nyheder om, hvordan de store landes økonomier klarer sig, har stor betydning:
- Hvis nu der kommer et nøgletal fra USA, der viser, at den økonomiske vækst har været højere end forventet, så får det positiv indflydelse på kurserne for de enkelte aktier – også i Europa. Store politiske omvæltninger kan også spille ind. Et eksempel er den bebudede nationalisering af Bolivias olie og gas. Bliver det til noget, får det selvsagt betydning for aktiekursen på de olie- og gasselskaber, som arbejder i området, siger Thøger.
Thøger og hans kolleger får i løbet af dagen telefonopringninger fra kunder og journalister, der vil høre deres vurderinger af udviklingen på aktiemarkedet:
- På skift skriver vi en lille døgnrapport over de vigtigste nyheder og udviklinger, som vi lægger ud på hjemmesiden til vores kunder.
Thøger oplever, at hans arbejde og interesse for finansverdenen flyder sammen:
- Der sker noget hele tiden, og ingen dag ligner hinanden. Så egentlig er jeg ret heldig, at jeg sidder her og får penge for at læse nyheder og komme med mine vurderinger, siger Thøger.

Læste i London
Efter en matematisk studentereksamen fra gymnasiet i Rønne tog Thøger til København for at læse økonomi på Københavns Universitet. Da bachelorgraden var i hus, pakkede han i sommeren 1997 to kufferter – én med bøger og en anden med tøj – for at drage til England:
- Jeg læste en mastergrad i finansiel økonomi på University of London, fortæller Thøger.
- Vi var kun 12 elever i klassen, og vi kom fra hele verden bl.a. Fjernøsten og Sydamerika. I det hele taget var studentermiljøet fantastisk, siger Thøger, der havde et lille værelse på universitet og finansierede opholdet ved hjælp af SU og et par legater, samt god vilje fra bankrådgiveren.

Skift til finansverdenen
Hjemme igen fik Thøger som 27-årig et job hos det multinationale tandpasta-firma Colgate, hvor han stod for indkøb af markedsanalyser af, hvordan salget gik for firmaets produkter i Norden. Men det afgørende skift til finansverdenen kom, da han efter halvandet år fik job i den store pensionspengetank PKA, som forvalter en lang række offentligt ansattes pensionsmidler:
- Her blev jeg finansanalytiker i et nyoprettet kontor, hvor vi arbejdede med, hvordan man bedst minimerer risici ved investeringer, husker Thøger
Men en dag i sommeren 2001 ringede Nordea Invest og tilbød ham hans nuværende job.
Finansverdenen er et sted, hvor der ofte tjenes mange penge, og hvor en ekstravagant livsstil og højt pengeforbrug følger i kølvandet. Men det er ikke en del af Thøgers hverdag, fastslår han:
- Selvfølgelig bliver der indimellem tjent store penge især blandt de børsmæglere, som vi også har kontakt til. Men vores del af branchen handler om at forvalte andre folks penge, og derfor er det ikke her hos os, man oplever "guldflippere", vurderer Thøger.

Investér med omtanke
Før man kaster sig ud i at investere, skal man gøre sig klart fra starten, hvor stor en risiko, man vil tage, lyder Thøger råd til folk med mod på investeringer:
- Hvis man er typen, der ligger vågen, fordi man er bange for, at ens investeringer falder fem pct. i værdi over natten, så er man jo ikke særlig risikovillig, mener Thøger
Det har også stor betydning, om man er ung eller gammel. Jo ældre man er jo kortere tidshorisont og jo lavere risikovillighed:
- En person, der står lige over for at blive pensionist skal jo ikke ud og gamble med sin pensionsformue og sætte den over styr ved investeringer med høj risiko for tab. En yngre person, har bedre tid og mulighed for senere i livet at eventuelt indhente et tab ved en risikofyldt investering, forklarer Thøger
Ikke overraskende er god rådgivning også vigtig, før man begiver sig ud på aktiemarkedet:
- Tag alle gode råd med et gran salt. Og lad være med at investere i ting, du ikke forstår. God rådgivning får man oftest i sin bank, men man skal stadig se sig for. Man skal altid tænke sig om og bruge sin sunde fornuft, når man handler, fastslår Thøger Svendsen.

Drømmejob
Thøger ligger ikke skjul på, at han har fundet sit drømmejob:
- Det er fagligt udfordrende, og der sker noget nyt hver dag. Men kravene til vores produkter udvikler sig hele tiden, og rent fagligt må jeg også følge med, siger Thøger.
Det er også baggrunden for, at en del af hans fritid bliver brugt til at læse videre:
- Jeg læser selv en såkaldt ”CFA”, der er en international finansanalytiker eksamen. Det er dog ikke noget med at gå i skole. Man læser selv pensum op, og så går man til eksamen, forklarer Thøger.
- Resten af fritiden bliver brugt på at spille lidt golf, vinsmagning, gode bøger og et stort netværk af venner - også på Bornholm, siger Thøger Svendsen.

Mobildiskotek
Blandt vennerne fra drengeårene er Peter Bræstrup - medindehaver af KjaerStrup-chokolade i Snogebæk. I teenageårene havde Peter og Thøger sammen med to andre drenge fra Nexø et populært mobildiskotek ”Nighttrain”, som de turnerede med på Bornholm:
- Vi toppede i slutfirserne, og på det tidspunkt var vi Bornholms største. Vi spillede til sportsstævner som Østersø Cup, byfester og skolejubilæer. Og jeg har ikke tal på de mange fredage eftermiddage, hvor vi spillede til sodavandsdiskoteker på Nexø Fritidshus. Det var ikke de store penge, men vi havde det jo bare sjovt, fortæller Thøger.

Skal giftes
Til sommer får Thøger formentlig selv brug for et mobildiskotek. Den 29. juli skal han og kæresten gennem 11 år Pia giftes. Brylluppet står på Fyn, hvor bruden stammer fra. Til gengæld er bryllupskagen fra Bornholm. Den har ungdomsvennen Peter Bræstrup nemlig lovet at stå for.

På Bornholm falder sindet til ro

Portrættet af erhvervsmanden Mads Krage, formand for Destination Bornholm blev bragt i Bornholms Tidende den 3. juni 2006.

Af Jarl Cordua

Allerede i drengeårene tabte Destination Bornholms formand, Mads Krage sit hjerte til Christiansø og Bornholm. Siden han i 2004 fratrådte som Netto-direktør, har han og fruen derfor fået langt mere tid til sommerhuset i Melsted. Krage (61) er dog en særdeles aktiv pensionist med bestyrelsesposter i en lang række store danske virksomheder som Tulip og Toms.

En sommer i slutningen af 1950’erne tog en 12-årig fynsk knægt alene på ferie på Christiansø for i et par uger at bo hos en fiskerfamilie. Oplevelsen betød, at Mads Krage indledte en livslang kærlighedsaffære med Christiansø:
- Jeg boede hos Carla og Arne Nielsen - et fiskerægtepar med syv børn, og så blev jeg betaget af fiskermiljøet, det frie liv og naturen derovre. Det blev nogle meget lange sommerferier, hvor jeg tit tog med ud at fiske, husker Mads Krage, som fastholdt forbindelsen til fiskerfamilien. Men de var ikke de eneste, som den unge Mads knyttede livslange bånd til:
- Søren Hansen, som er fyrassistent på Christiansø, og jeg blev venner som helt unge, og det er vi stadig. Så hver sommer tager vi derover og er stadig med ude at fange sild, fortæller Mads Krage.

Sommerhus i Melsted
Det er dog i Melsted, at familien Krage har deres lille sommerhus:
- Vi var længe på udkig, men fandt så et hus vi kunne lide, og som lå tæt på havnen i Melsted. Fra Gudhjem er der jo heller ikke så langt til Christiansø, bemærker Mads Krage.
Mads Krage og hustruen Lise, der er overlærer, har siden sin pensionering hver sommer holdt en måneds ferie på Bornholm:
- Det ligger også altid fast, at vi er på Christiansø den sidste uge af juli, hvor der er sommerbal og karneval, fortæller Mads Krage, som også deltog i øens vinterkarneval i marts måned.
- På Christiansø møder vi jo mange mennesker, fastboende og bornholmere. Vi kommer der, fordi vi føler os godt tilpas og godt behandlet. Men i det hele taget har jeg det sådan, at når jeg kommer til Bornholm, så falder sindet lidt til ro, forklarer Mads Krage.

Større turistsatsning
Siden januar i år har Mads Krage været formand for Destination Bornholm. Dermed er han med til at lægge sporene for udviklingen og markedsføringen for bornholmsk turisme. Det er en opgave, som formanden går op i med liv og sjæl:
- Bornholm byder på enestående naturoplevelser, fred og ro samt en række gode familieaktiviteter. Så kan man få rigtig gode kulinariske oplevelser samt en masse kultur og historie. Nu kan man endda opleve et jordskælv hos NaturBornholm, Det er da fantastisk,fastslår Mads Krage, da jeg spørger ham, hvad Bornholm egentlig har at tilbyde sine gæster.
At sikre fremgang for Bornholms turisme er ikke en let opgave. På landsplan mistede Danmark sidste år 16 pct. af de tyske turister, og det ramte især øens turisme. I januar kritiserede Mads Krage som nytiltrådt formand regeringens turismeudspil, som han ikke fandt ambitiøst nok. Han mener, at bevillingerne til dansk turisme generelt er blevet beskåret.
- Et eller andet sted kræver en turistsatsning også nogle offentlige penge. Når 12,4 pct. af beskæftigelsen på Bornholm er i turismen, så er det en satsning, der for samfundet alt i alt er et fantastisk godt regnestykke, mener Mads Krage.

Tysk konkurrence
Samtidig peger han på, at tyskerne med offentlige støttemidler har investeret massivt i deres egen turistsektor ved østersøkysten, som dermed er i direkte konkurrence med Bornholm om de tyske turister:
- Tyskerne har renoveret hoteller, bygget nye marinaer og opført tilbygninger til hoteller med såkaldte ”wellness-centre” (kur- og helsecentre). Det er alt sammen meget flot og ofte relativt billigt. Eksempelvis er fødevarer billigere i Tyskland på grund af en lavere moms på madvarer. Derfor må vi gøre noget ekstraordinært og lave en målrettet og realistisk kampagne på det tyske marked, så flere af de 80 millioner tyskere vælger Danmark og Bornholm som feriested, mener Mads Krage.
Alligevel advarer Krage imod, at man er for udfarende i forsøg på at råbe landspolitikerne op:
- Det er vigtigt, at det er ét samlet Bornholm, der med én stemme taler til det politiske Danmark. De gode råd, bør helst samles i én indstilling. Det er ikke nok med stor debat på Bornholm om turismens fremtidsmuligheder. Hvis man vil præge landspolitiske beslutninger, så må man vinde debatten på landsplan, fastslår Mads Krage.

Optimist
Vækst i turismen kræver dog også bedre trafikforbindelser:
- Hvis vi vil have vækst i turismen, så må vi også have noget overkapacitet på færgerne. Og det koster jo penge, konstaterer Mads Krage, der optimistisk mener, at tiden arbejder for Bornholm:
- En femtedel af polakkerne har en levestandard på niveau med gennemsnittet for danskerne. Det kommer os til gavn på et eller andet tidspunkt, selvom vi endnu ikke annoncerer særlig meget i Polen, siger Mads Krage
Terrorfrygten kan også få turister til at vælge Bornholm:
- Mange rejsemål ude i verden bliver af nogle opfattet som usikre på grund af terror, og får dem til at foretrække roligere destinationer, vurderer Mads Krage.
Destination Bornholms ny direktør, Kim Hjorth Caspersen tiltræder i midten af juni, og det ser formanden frem til:
- Vi skal fortsætte Destination Bornholm udmærkede udvikling. Især er hjemmesiden blevet rigtig god. Vores nye direktørs brede kulturelle baggrund bl.a. som chef for det danske kulturinstitut i Edinburgh hænger fint sammen med, at kultur - i bred forstand - er noget af det, som skal sælge Bornholm, fremhæver Mads Krage.

En guds gave
Historierne om tempelherrerne på Bornholm bør udnyttes i Bornholms turismes markedsføring - også selvom det rent historiske korrekte i sagen er omdiskuteret. Det mener Mads Krage, der peger på, hvad en roman som ”Da Vinci Mysteriet” har betydet for besøgstallet på Louvre-museet i Paris.
- Filmen ”Tempelriddernes skat” og Erling Haagensens bøger om tempelherrerne og de bornholmske rundkirker er da alt sammen en guds gave rent markedsføringsmæssigt for Bornholm. Dertil kommer Bornholms Middelaldercenter, som er fantastisk sted, hvor der også er aktiviteter for børn og unge. Det handler om, at Bornholms turisme hele tiden fornyer sig, og vi udvikler idéer og skaber nye koncepter for turisterne, påpeger Destination Bornholms formand.

Manufakturhandler
Mads Ole Krage voksede op i Odense, som søn af en far, der var i herreekvipering hele sit liv. Han endte som afdelingschef i en stor forretning i Odense, mens moderen passede hjemmet.
I starten af tresserne fulgte unge Mads i farens fodspor og blev selv faglært manufakturhandler i en forretning på Vesterbrogade lige ved Frihedsstøtten:
- Jeg solgte strikkede sweaters med motiver af angorasommerfugle til amerikanerne. De gik som varmt brød, husker Mads Krage, der siden begyndte i Dansk Shell.
- Der var et forhandlernet på 25 benzinstationer, som jeg skulle passe. Derefter var jeg smøroliesælger i nogle år. Af samme grund blev jeg kaldt for en ”grease-monkey” (fedt-abe), forklarer Mads Krage med et glimt i øjet.
Det blev dog detailgiganten Dansk Supermarked, som blev Mads Krages skæbne: Først blev han chef for en tekstilafdeling i Bilka-varehuset i Hundige, men allerede efter et par blev Krage udnævnt til chef for Bilkas nye varehus i hjembyen Odense.
- Det var en stor chance og mulighed. Jeg var jo kun 30 år, husker Mads Krage.

Netto-eksperimentet
I 1980 mente Dansk Supermarked, at ”eksperimentet” - et nyt lavpris-supermarked - skulle sættes i søen. Mads Krage blev sat i spidsen for projektet, som alle i dag kender som ”Netto”.
- Det var faktisk svært. Det lyder underligt, men vi havde ikke ingen penge. Selvom vi havde en ”rig onkel” (ejeren - den nyligt afdøde Herman Salling) i baghånden, så var man meget tilbageholdende med projektet til en start. Men vi startede ud på Godthåbsvej på Frederiksberg, og så gik det ellers slag i slag, siger Mads Krage.
Det tør siges. I dag er Netto den største succes i dansk dagligvarehandel med 1000 butikker i fem lande - heraf ligger de 370 i Danmark.
Efter 24 år som adm. direktør gav Mads Krage for to år siden stafetten videre til bornholmeren Claus Juel-Jensen - søn af Aakirkebys tidligere borgmester Birthe Juel-Jensen og bror til venstrepolitikeren Peter Juel-Jensen:
- Claus blev for 12 år siden ansat som en af ”de unge løver”, som vores lederaspiranter blev kaldt. Så han er ”egen avl”, bemærker Mads Krage.

Netto på Bornholm
Mads Krage løber på ingen måde fra sin Netto-baggrund. Han er bevidst om, at mange af de tilbud, han har fået siden sin ”pensionering” har sin baggrund i hans særlige erfaringer og ubetingede succes i detailhandlen:
- Når jeg er blevet spurgt, om jeg ville gå ind i bestyrelsen for en række virksomheder, så er det, fordi jeg som Nettos tidligere direktør har indsigt i dagligvarehandel. De har lyst til at se, hvordan tingene ser ud på den anden side af disken. Grunden til, at man spurgte mig, om jeg ville være formand for Destination Bornholm, tror jeg igen er min baggrund som Netto-direktør - dog kombineret med min interesse for Bornholm, vurderer Mads Krage.
Han peger på, at Netto-forretningerne tidligt solgte bornholmske produkter i Netto, fx blåskimmelost fra mejeriet i Klemensker, bornholmske unghaner fra Bornpoultry og fiskekonserves fra konservesfabrikken i Nexø.
- Bornholm i fødevaresammenhæng var en god historie i Nettos brochurer. Da vi begyndte med Netto i Rønne i 1993 gik det heller ikke stille af. Det var en stor succes. Vi tog de samme priser dér, som i resten af landet, og det kunne bornholmerne godt lide, siger Mads Krage med lille smil.

Bæredygtigt
Men handel handler ikke altid om, hvad der til sidst står på bundlinjen, så Mads Krage er også formand for Max Havelaar Fonden. Organisationen forestår handel med kaffe og andre fødevarer fra udviklingslandene, og er samtidig garant for, at produktionen foregår under bæredygtige forhold:
- Det er en god og meningsfuld beskæftigelse at være med til at sikre bønderne en ordentlig betaling for deres arbejde, siger Mads Krage, der kan glæde sig over, at netop Max Havelaar-produkter i første kvartal 2006 har solgt 62 pct. mere end første kvartal sidste år.

Fritiden
Trods stor tilknytning til Bornholm regner Mads Krage ikke med, at han en dag bliver fastboende på øen:
- Det tror jeg ikke. Vi har boet i Greve i mere end 30 år og har en stor berøringsflade på Sjælland. Også vores børn bor her, påpeger Mads Krage.
Sønnen arbejder i koncertbranchen, mens datteren går på handelsskole.
I stedet bliver Mads Krage i sine hjemlige stuer dagligt mindet om Bornholm og Christiansø. Et kig rundt i familien Krages hjem i Greve vidner om stor indsigt og interesse for bornholmsk malerkunst. Væggene er fyldt med smukke malerier, næsten kun med motiver fra Christiansø samt kyststrækningen mellem Gudhjem og Svaneke. Mads Krage skjuler ikke, at netop malerkunst er en meget stor fritidsinteresse:
- Min kone og jeg går gerne på maleriudstillinger og er med i en privat kulturel forening. Også når jeg læser bøger, er det gerne om kunst. Men ellers holder jeg af at fiske, spille golf og badminton, slutter Mads Krage.
Selvom Mads Krage har fået mere fritid, så er han stadig en travl herre. Samme aften som dette interview foregik, rejste Mads Krage - sammen med resten af bestyrelsen for ”LD Investeringfond” - en uge til Kina for at se på virksomheder.
Christiansø og Kina - Mads Krage spænder vidt.

Sportsstjernernes bornholmske advokat

Artikel om Martin Dahl Pedersen blev bragt i Bornholms Tidende 6. maj 2006

Af Jarl Cordua

Bornholmske Martin Dahl Pedersen er advokat i København. På kundelisten står sportsstjerner som fodboldspilleren Martin Jørgensen og svømmeren Mette Jacobsen.



Advokat Martin Dahl Pedersen er partner i advokatformaet Kromann Reumert

Rønne-drengen Martin Dahl Pedersen (37) er partner i landets næststørste advokatfirma Kromann Reumert i København. Han fører sager for en række af landets sportsstjerner, men er også blandt Danmarks førende eksperter i den del af juraen, der beskæftiger sig med rettigheder til værdier, der ikke umiddelbart kan måles og vejes – den såkaldte ”immaterielle” ret:

- Jeg rådgiver og fører retssager for mine klienter for at afklare, hvem der har ophavsrettigheder til bøger, film, musik, sider på Internettet samt radio og TV, forklarer Martin Dahl Pedersen.

Sportsjournalist
Egentlig ville Martin have været sportsjournalist. I gymnasiet var han ansat på Bornholms Tidende som referent og dækkede fodbold- og håndboldkampe. Jobbet havde han fået
af Tidendes sportsredaktør Carl-Johan Pickel, som i sin tid underviste Martin i maskinskrivning på Østre Skole:
- Jeg var også dengang meget optaget af idræt og indså, at jeg nok ikke blev sportsstjerne, men så var sportsjournalistikken jo det mest nærliggende alternativ, siger Martin.
Gennem studietiden i København fortsatte han i øvrigt sin tjans med at referere fra bornholmske holds sportskampe ”ovrefra”.

VU-formand
Martin voksede op i Rønne som søn af to selvstændigt erhvervsdrivende forældre: Hans mor Lone Schmidt Pedersen havde gennem en årrække Sjøstrøm’s Salon i Rønne og faderen Ib Dahl Pedersen var indehaver af Øens Revision. Begge er i dag gået på pension.
I gymnasiet i Rønne blev han optaget af politik og var i et par år formand for Rønneafdelingen af Venstres Ungdom. I hans gymnasieklasse gik også de senere venstrepolitikere Søren Pind og Jesper Schou Hansen.
- Jeg er og var meget optaget af det politik, men mistede interessen for det organisatoriske arbejde, siger Martin.
Det var også i gymnasiet, at han mødte sin senere kone Kirsten, der også er fra Rønne. Hun arbejder som klinisk diætist i Hjerteforeningen. Parret bor i Gentofte og er forældre til en pige på otte og to drenge på seks og tre år.

Advokaterne i TV
Det var tv-serien ”Advokaterne”, der fik Martin sporet ind på juraen:
- Jeg var utroligt fascineret af retssagsdramaerne i serien og optaget af spillet mellem advokaterne, når de argumenterede i retten. Det var langt fra virkeligheden, men det vidste jeg jo ikke dengang, bemærker Martin.
Efter sin sproglige studentereksamen i 1988 valgte Martin at læse jura på Københavns Universitet frem for at prøve lykken indenfor sportsjournalistikken;
- Dengang kunne man kun læse journalistik i Århus, og det var for langt væk for mig - også mentalt. Men alt i alt var nok lidt tilfældigt, at jeg endte med læse jura, siger Martin
På universitet mødte Martin advokater fra det advokatfirma, der i dag hedder Kromann Reumert:
- De var både flinke og dygtige, og kom fra et advokatkontor, der havde et godt ry i branchen, så jeg søgte ind som fuldmægtig da blev jurist i 1993, husker Martin.
Ved et tilfælde blev han placeret i afdelingen af advokater, der arbejder med ophavsret m.v.:
- Det fangede imidlertid hurtigt min interesse kombineret med, at jeg havde en fantastisk chef, der virkelig ansporede mig til at fortsætte inden for dette område, siger Martin.

Læste i New York
Efter tre år som advokatfuldmægtig blev Martin i 1996 udnævnt til advokat. På dette tidspunkt havde både han og hans kone Kirsten fået lyst til at læse igen, så de tog til New York for at studere i et år, og ved hjælp af en række fonde blev opholdet finansieret. På New York University læste Kirsten ernæringsvidenskab, mens Martin tog den juridiske grad LL.M, hvor han specialiserede sig i amerikansk lovgivning for ophavsret og medier:
- Ligesom inden for alt mulig andet starter udviklingen indenfor mit felt også i USA. I 1996 var der ikke mange juridiske regler i Danmark omkring Internettet og underholdningsindustrien, men siden er udviklingen også nået hertil. En virksomhed som Parken Sport og Entertainment A/S, der lever af kontraktfodbold og fjernsynsrettigheder er jo langt større i dag end for 10 år siden, siger Martin.
Hjemme i Danmark blev der netop derfor stor brug for folk med viden om dette:
- I New York lærte jeg den amerikanske lovgivning på området at kende, og fem år efter indførte man nogenlunde den samme lovgivning herhjemme, og så kunne jeg som firmaets ekspert på området rådgive om det, forklarer Martin.
Derhjemme gik han derfor straks i gang med at skrive en bog om ophavsret, som udkom i 1998.

Boede i kunsterkvarter
Opholdet i USA var ikke kun nyttigt med hensyn til nyttig faglig viden. Martin var også meget begejstret for undervisningsformen på New York University:
- Det var fantastisk udfordrende og anderledes end, hvad jeg havde været vant til. Den baserede sig på, at de studerende stillede spørgsmålstegn ved alt. Det var virkelig en øjenåbner for mig, selvom det også var frustrerende ind imellem ikke at kunne få et konkret svar, husker Martin.
Parret boede i en lille kollegielejlighed i kunstnerkvarteret Greenwich Village, hvor der altid skete noget:
- New York er en smeltedigel af mennesker og kulturer fra hele verden. Kvarteret er kendt for de mange musiksteder, hvor pladeselskabernes talentspejdere spotter de nye bands, fortæller Martin.
-I det hele taget er New York en sjov og fascinerende by. Det er ikke mange steder i verden, hvor man blive klippet kl. ét om natten. I det hele taget var der meget gang i den, og min kone og jeg snakker mindst en gang om ugen om sjove situationer fra vores ophold derovre, siger Martin.
Parret sluttede deres ophold af med en længere rejse til det vestlige USA, hvor de lejede en bil og kørte rundt i stater som Californien, Utah, Nevada og Washington.

Partner i firmaet
Hjemme i Danmark indtrådte Martin igen som advokat hos Kromann Reumert. I dag holder firmaet til i en stor tre-etagers glasbygning i Københavns gamle kalkbrænderihavn med god udsigt til Øresund. Her arbejder 400 mennesker, hvoraf de 200 er jurister. Advokatfirmaet er ejet af 56 partnere, som alle er advokater. I 2002 blev Martin optaget som partner og er dermed medejer af firmaet:
- Det koster ikke noget at blive partner. Til gengæld kan man ikke tage penge med ud, når man en dag stopper. Som partner får man samme løn, men del i overskuddet efter et anciennitetsprincip. Det er egentlig lidt halvsocialistisk,siger Martin med et smil:
Ikke desto mindre mener han, at arrangementet er ganske fornuftigt og i sidste ende mest effektivt:
- For hvis alle er optaget af, at få et så stort overskud som muligt, så sidder de enkelte partnere ikke og holder på de interessante sager. Med denne ordning sender de sagerne videre til dem, der virkelig er eksperter på området, så klinterne får den bedst mulige service, mener Martin.
Advokatkontoret fører som oftest sager for virksomheder, og typisk ikke for privatpersoner.

Kendte klienter
Martin fik i 2001 møderet for landsretten, men det er kun en lille del af hans tid, der foregår i retssalene:
- Det meste af tiden går med at holde møder og lave aftaler på vegne af min klienter. Det er faktisk et meget varieret job, siger Martin.
Blandt hans klienter er også Danske Dagblades Forening, som er avisernes brancheforening. For et par år siden førte Martin en principiel og omtalt sag om, hvorvidt man måtte linke fra private hjemmesider til avisernes artikler på Internettet, og han vandt sagen:
- Man må ikke lave links fra sin hjemmeside til artikler på avisernes hjemmesider, medmindre man spørger om lov først, siger Martin, der også sidder i Kulturministerens udvalg, der reviderer ophavsretsloven.
De professionelle fodboldspillernes brancheforening: ”Spillerforeningen” nyder også godt af Martins ekspertise:
- For nogle år siden bragte Se og Hør en såkaldt idolplakat med fodboldspilleren Martin Jørgensen. Problemet var, at bladet ikke havde spurgt om lov til det. Sagen førte jeg på vegne af Spillerforeningen, fortæller Martin.
Det endte med, at Se og Hør tabte sagen og måtte punge ud med 50.000 kr. til Martin Jørgensen.
For nylig er Martin også blevet hyret af Danske Elitesportsudøveres Forening for at være advokat for svømmeren Mette Jacobsen. Sagen drejer sig om, at hun i 2004 tog et stof som medicin mod astma under et svømmestævne i Frankrig. Mette Jacobsen havde fået en tilladelse fra det internationale svømmeforbund til at tage medicinen, men det var ikke nok til at overbevise det lokale franske antidopingagentur, der udstedte en karantæne i Frankrig til hende.. Der er tale om en principiel sag for sportsudøvere med astma, og Martin skal derfor nu forsøge at overbevise det internationale svømmeforbunds dopingpanel om, at Mette Jacobsen ikke tog stoffet, fordi det er præstationsfremmende, som man anklager hende for, men fordi hun er astmatiker.

DM-bronze
Selv har Martin siden drengeårene dyrket sport:
- Jeg har både dyrket redskabsgymnastik, atletik og spillet fodbold i Viking, og i København har jeg dyrket atletik i klubben Sparta, siger Martin, der engang i starten af halvfemserne vandt en bronzemedalje på 800 meter-distancen ved de danske indendørsmesterskaber. Siden er ambitionerne blevet droslet ned:
- De fleste morgner kl. seks har jeg en aftale med kammerat, hvor vi løber mellem 6-9 kilometer. Det bliver til godt 40 km om ugen, siger Martin, der blankt indrømmer, at det er hustruen Kirsten, der sørger for alt det praktiske med at få børnene op om morgenen.
Martins arbejdsdag er lang. Han møder klokken otte og er hjemme ved halvsyvtiden om aftenen:
- Efter ungerne er lagt i seng plejer jeg at arbejde et par timer til, så det bliver nok til 60 timer i alt om ugen. Men jeg føler det ikke selv som lange arbejdstider. I mit arbejdsliv beskæftiger jeg mig med de ting, som interesserer mig i fritiden, nemlig med sport, kultur og underholdning. Det er specielle områder med nogle sjove sager, så jeg er meget privilegeret, siger Martin.

Fremtiden
Martin er sikker på, at familiens fremtid er i København, hvor de fleste venner er, men Bornholm trækker stadig:
- Vi kommer der til alle højtider og et par uger om sommeren. Og vores børn er ret ofte på øen for at besøge deres bedsteforældre. Men både min kone og jeg har så meget familie på Bornholm, at vi helt sikkert ind i mellem vil komme forbi, slutter Martin Dahl Pedersen.

Fuld fart på Charlotte

Portrættet af radioværten m.m. Charlotte Vigel blev bragt i Bornholms Tidende den 17. marts 2006.

Af Jarl Cordua

Hun blev kendt som studievært på TV2Bornholm og siden som pop-fænomenet ”Tiggy”. I dag er bornholmske Charlotte Vigel radiovært på det meget populære radioprogram: ”Morgenhyrderne”. Hun er fyldt 35 år, snart mor til to drenge, og synger skam stadig.

- Aaiij, jeg havde næste glemt vores aftale, men velkommen til, siger en smilende - og tydeligt højgravid - Charlotte Vigel der tager imod Bornholms Tidende. Vi er i receptionen på den meget populære radiostation Radio 100 FM. Charlotte viser mig straks ind i et hjørnekontor med god udsigt til en sneklædt Københavns Rådhusplads. Her er studiet indrettet, hvorfra øjeblikkets måske mest populære radioprogram – ”Morgenhyrderne” – sendes.

Rudolph og Hjortshøj
Værterne denne mandag morgen i marts er to af tidens mest kendte og populære navne i dansk underholdning: Andrea Elisabeth Rudolph - kendt fra programmet ”Vild med dans” - og standup-komikeren Lars Hjortshøj samt ikke mindst bornholmske Charlotte Vigel, der som producer styrer løjerne, teknikken og musikken. Programmet sendes om morgenen mellem kl. 6.00 – 09.20.
De veloplagte værters morsomme - og lige dele improviserede og forberedte - kommentarer har udgangspunkt i anderledes og pudsige historier fra dagens aviser. Der spindes en ende over nyheder som, at ”korsetter er nyeste mode for japanske mænd”, og ”et nyt tilbud til børn om weekendophold hos far i fængslet”. Det ene øjeblik laver Andrea Rudolph en både sjov og kærlig parodi på Bodil Caths sangoptræden i TV med pophittet ”De første kærester på månen”. Det næste øjeblik konstaterer Lars Hjortshøj med ironi i stemmen, at man skal huske ”at bruge ekstra store rawlplugs, når børnene skal op og hænge”…

Har central rolle
Charlotte har en central og ledende rolle i programmet. Ofte starter hun Andrea Rudolphs og Lars Hjortshøjs replikskifter og runder dem af ved at spille popmusik. Det er også hende, der læser sjove e-mails op fra de op mod 500.000 daglige lyttere fra hele landet.
- Det er et show baseret på humor, hvor vi forsøger at give vore lyttere et smil og dermed en god start på dagen, siger Charlotte Vigel.

Honning-syp og røget laks
I en pause i programmet er Charlotte Vigel ude af studiet i et kort ærinde, og straks fortæller Hjortshøj og Rudolph historier om hende:
- Hun er bare så tro mod Bornholm og alt bornholmsk, fastslår Andrea Elisabeth Rudolph med respekt i stemmen.
- Hun fandt på at introducere ”honning-syp” til vores julefrokost. Det smager pragtfuldt, fortæller en tydeligt begejstret Lars Hjortshøj.
- Og den røgede laks, som hun havde med, var bare pragtfuld. Og så har hun sommerhus derovre…beretter værterne nærmest i munden på hinanden, mens Charlotte træder ind i rummet igen og overtager styringen.

Frække nyheder
Pausen er slut. Den røde ”On air” – lampe lyser, og programmet går atter i luften med ”dagens frække nyheder”:
- Ok, Charlotte, jeg åbner, siger Lars Hjortshøj, der nu fortæller lytterne, at skuespilleren Trine Dyrholm med overrækkelsen af en Bodil-pris nu endelig har fået ”lidt”.
Tvetydigheden driver ned ad væggene med den slet skjulte henvisning til Dyrholms frimodige udtalelser til ugepressen om manglerne i hendes privatliv. Der er ikke så mange tabuer hos morgenhyrderne, hvilket blot understreger, at målgruppen er lyttere under 40 år.

Stor radio og tv-erfaring
Charlotte Vigel har været i radio og tv-branchen i mange år. Som kun 19–årig blev hun nyhedsoplæser på TV2 / Bornholm. I en periode havde hun sit eget talkshow på kanalen ”Tvdanmark” og fra 1997-2004 lavede hun morgenprogrammet ”Charlotte og Kaos-crew’et” på en anden københavnsk radiostation, ”The Voice”. I januar 2005 blev Charlotte tilbudt at skifte til Radio 100 FM. Hun sagde ja, og det har hun ikke fortrudt. Selv fremhæver radioværten den gode stemning i ”Morgenhyrderne” som én af grundene til sin arbejdsglæde:
- Når vi laver sjov med folk fra aviser og ugeblade, så bliver det aldrig ondskabsfuldt, siger Charlotte Vigel, og peger videre på, at radioværterne også selv bidrager og blotter sig med ting fra deres egen privatsfære. Hun giver et konkret eksempel:
- Det kræver et vist mod at gøre som Andrea Elisabeth Rudolph og tage en graviditetstest for åben mikrofon. Det har været meget lærerigt for mig at erfare, hvordan radioværterne på denne måde bruger sig selv i deres arbejde, siger Charlotte.
(Testen viste i øvrigt, at Andrea Elisabeth Rudolph – ligesom Charlotte - var gravid. I konsekvens af det, sagde Andrea Elisabeth Rudolph – efter vores interview - sit job op på Radio 100 FM)

Østrogen-radio
Hver søndag formiddag er Charlotte - sammen med TV-kendissen Pernille Aalund – også vært for radioprogrammet ”Østrogen-radio”, der - naturligvis – henvender sig til kvinder. Dette program lider heller ikke under at være specielt tabubelagt. Kvinders cyklus, kønsliv og øvrige intimsfære er på dagsordenen, og man viger ikke tilbage fra at bruge et meget direkte sprog, og det er helt bevidst:
- Der er ingen grænser, erkender Charlotte.
- Men når det så er sagt, så diskuterer vi også modetips og giver tricks om alt inden for de kvindelige værdier. Vi har fx besøg af psykologer eller såkaldte ”lifecoaches”, der lever af at give andre gode råd om, hvordan de kan leve deres liv. Der er idéer til træningsformer og en brevkasse. Det er et dameblad i radioform, og så er det også en behagelig afstikker fra Morgenhyrderne, siger radioværten.

Melodi Grand Prix
På Bornholm er Charlotte Vigel nok mest kendt som sangerinde. Hun deltog i årets udgave af Dansk Melodi Grand Prix, som en del af koret for det tidl. Shu-bi-dua- medlem Jørgen Thorup på sangen ”Søde Gys” - skrevet af B-Joe Johansen fra Årsdale.
- Det er altid en fest at være med. Vi gik jo ikke videre til finalen, men man skal huske at tage det for, hvad det er. Og ikke for alvorligt, siger en afklaret Charlotte, der også i 2000 deltog som solist, og hvor det dog heller ikke blev til en finaleplads.
- Når jeg denne gang var med i Grand Prix’et handlede det om, at jeg har et godt forhold til personerne bag. Jeg kender Thorup gennem et anden fhv. medlem af Shu-Bi-Dua, nemlig Michael Hardinger. I deres lydstudie har jeg førhen sunget reklamejingler og lavet andre ting som at synge sangen fra ”Krumme’s Jul”, fortæller Charlotte.

Cats og Tiggy
Glæden ved sang og optræden har Charlotte ikke fra fremmede. Charlottes familie var engageret i barndomsbyen Svanekes amatørteater og selv spillede hun med som 10-årig i forestillingen ”Frøken Nitouche”. Siden har showbizz været en del af Charlottes liv. Hun havde en hovedrolle i musicalen ”Cats”, hvor hun sang den kendte evergreen ”Memories”. Og i 1997 slog en meget blond Charlotte Vigel igennem som sangerinden ”Tiggy” og røg langt op på hitlisterne med nummeret ”Ring-a-ling”:
- Det var sjovt at få lov til at prøve noget meget meget stort, fortæller radioværten.
Efter to plader valgte Charlotte selv at droppe pladekontrakten:
- ”Tiggy” var et koncept. En godt udtænkt markedsførings-idé præcis ligesom ”Aqua”. Det var ikke musik, som jeg havde skrevet. Så til sidst kunne jeg bare mærke, at det havde jeg ikke lyst til længere, siger Charlotte Vigel , uden på nogen måde at lægge afstand til fortiden:
- Jeg var heldig, for der var mange flere penge i musikbranchen dengang end i dag, hvor man kan downloade musikken uden at betale for den. Tiden som Tiggy var i den grad økonomisk god for mig, og der var mange gode oplevelser. Vores turné gik til Belgien, Spanien, Rusland og så langt som til Mexico, husker Charlotte Vigel, hvis hår i dag er tilbage til det naturligt kommunefarvede.

Forsanger i festband
Men sangerkarrieren stopper ikke her. Ved siden af tjansen på Radio 100 FM er hun i dag forsanger i festbandet ”Back to the 80s”, der - som navnet antyder - spiller danske og internationale firser-hits. Bandet har spillet til firmafester hos A.P. Møller, Toyota og på Langelandsfestivalen. Koncerter finder indimellem sted på københavnske dansesteder for folk i 30’erne og opefter, som Søpavillonen og Damhuskroen. Og bandet trækker folk til:
- Vi har stinkende travlt, fortæller Charlotte Vigel, og får lige nævnt, at bandet kan opleves den 7. juli til havnefesten i Svaneke.

Et halvt år på Casino
Charlotte Vigel har nået mere end de fleste indenfor sit felt, og udover ved flid og talent er det sket alene med en HF-eksamen i bagagen. Desuden har ”et rigtigt job” aldrig haft hendes interesse:
- Jeg er simpelthen for rastløs. Der skal ske noget nyt hele tiden, erkender hun.
Én gang skiftede hun dog spor til en anden del af underholdningsbranchen:
- I et halvt år var jeg dealer på Casino Copenhagen, hvor jeg først var på skole for at lære faget. Det var virkelig sjovt. Økonomisk var det også godt. Alligevel blev det for ensformigt. Men jeg kunne rigtig godt lide det, siger Charlotte
- Jeg er rigtig glad for at lave radio. Men slutter det en dag, så er jeg ikke bange for at tage et almindeligt rengøringsjob eller at arbejde som tjener, fastslår hun, og ser op med et afklaret ansigtsudtryk.

Musik-ambitioner lever
Til trods for den pæne succes som radiovært, har Charlotte stadig uopfyldte musikalske ambitioner:
- Jeg drømmer om at sætte mig ned med min guitar. Det er ikke det eneste saliggørende, men jeg er nysgerrig for at se, hvad jeg formår sådan rent skrivemæssigt, forklarer hun.
- Det skal jo helst snart være. Men om ni uger skal jeg føde (en dreng), og så får jeg andet at se til, erkender Charlotte, der bor i villa i Vanløse med kæresten Peter, der er uddannelseskoordinator i Novo Nordisk, og deres toårige søn Rasmus.

Kæresten vil til Bornholm
Charlottes forældre og storebror bor fortsat i Svaneke, som hun besøger 5-6 gange om året, til jul og mindst 14 dage hver sommer.
Familien har ingen aktuelle planer om en fremtid på Bornholm, men:
- I oktober købte jeg og min bror Jesper vores afdøde farmors hus i Svaneke, og står det til min kæreste, så flyttede vi til Bornholm i morgen. Men jeg har mit netværk her i København, og der er så mange ting jeg stadig gerne vil inden for min branche, siger Charlotte.
Kæresten har så foreslået hende at pendle, men det, mener hun ikke, kan hænge sammen.
- Men det kan jeg jo tænke over de næste 5 måneder, hvor jeg er på barsel, slutter Charlotte Vigel.

Johnny Deluxe blev samlet i St. Torvegade

Artiklen blev bragt i Bornholms Tidende den 1. april 2006.

To Rønne-drenge har stor succes med glad popmusik.

Af Jarl Cordua

Johnny Deluxe er blandt øjeblikkets mest populære danske bands. For et par år siden fik de et flot gennembrud med hittet ”Elskovspony”, og siden fulgte to Cd’er. Sange som ”Drømmer jeg?” med svenske Anna Nordell, og senest ”Drenge som mig” spilles flere gange dagligt i landets musikradioer. Halvdelen af gruppens medlemmer, trommeslageren Morten Lynggaard (29) og bassisten Jakob Schack Glæsner (34), voksede op i Rønne, og Bornholms Tidende mødte dem til en snak både om deres bornholmske fortid og den store succes.

Manglede trommeslager
Det var faktisk i Rønne midt på St. Torvegade, at den oprindelige trio Johnny Deluxe i en sen nattetime blev til en kvartet:
- På dette tidspunkt var vi tre - forsangeren Noam Halby, guitaristen Søren Intenov og mig - der alle boede og spillede musik i London. Der havde vi skrevet nogle sange, som vi troede på og fornemmede, havde noget i sig. Men først skulle vi hjem til Danmark, og samtidig manglede vi en trommeslager, fortæller Jakob Schack Glæsner.

Er du frisk?
En sommeraften i 2002 mødte Jakob Glæsner Morten Lynggaard til et ”beach party” i Hullehavn ved Svaneke, og de faldt hurtigt i snak om musik. Selvom kemien var god mellem de to, blev det ikke til et samarbejde. I mellemjulen 2002 mødtes de igen, og så skete der noget:
- På ”Palæ’en” (Palæ Cafeen) i Rønne forsøgte jeg, at overtale Morten til at blive vores trommeslager. Vi snakkede frem og tilbage, men der kom ingen afklaring, husker Jakob.
Efter midnat gik de to videre fra værtshuset og op ad St. Torvegade. De kom lidt væk fra hinanden, og så slog det Jakob, at nu måtte sagen afgøres: Ud i natten råbte han, så højt han kunne:
- Det er nu eller ej. Kom så Morten, er du frisk? Vil du være med?
- Ja og så gik vi ind på en af caféerne i St. Torvegade, bestilte øl og lavede en aftale, siger Morten.
I januar 2003 flyttede trioen til København. Med Morten på trommer blev kvartetten ”Johnny Deluxe” samlet, og de gik straks i gang med at indøve sangene fra London. Ikke langt fremme ventede succesen.

Gennembrud på P3
I september 2003 fik Johnny Deluxe en stor chance for at bryde igennem. Det skete gennem radioens P3 og musikprogrammet ”KarriereKanonen”, der senere hjælper kunstnere som Tue West og ”Magtens Korridorer” frem:
- På det tidspunkt var vi fuldstændig ukendte. Men især P3-værten Henrik Milling kunne åbenbart godt lide vores musik. Han lavede en hel ”Johnny Deluxe-dag”, hvor vores musik blev spillet hele tiden i P3, fortæller Morten Lynggaard.
- KarriereKanonen valgte to af vore musiknumre ud fra vores repertoire og betalte for en studieindspilning. Bagefter fik vi én måneds såkaldt ”airplay”, hvilket vil sige, at P3 spillede begge numre flere gange om dagen, forklarer Morten Lynggaard.
Det hele endte med et klart gennembrud med radiohittet ”Elskovspony”.
Derefter indspillede bandet CD’en ”Johnny Deluxe” i foråret 2004, der solgte over 40.000 eksemplarer, hvilket indbragte gruppen en platinplade. Bandets seneste CD ”Luxus” kommer ud i oktober 2005 og blev også en pæn succes.

Altid spillet musik
Bag succesen ligger års arbejde med musik, og Rønne-drengene Morten Lynggaard og Jakob Glæsner har spillet siden de tidligste ungdomsår:
- I ungdomsklubben var der øvelokaler, og mens de andre rodede med knallerter, mødte jeg op med langt hår og trommestikker, husker Morten. Dengang underviste hans mor på Sygeplejeskolen, mens faren var overlæge på Centralsygehuset. Forældrene bor i dag i København.
- Jeg har altid spillet musik. Først saxofon, men jeg syntes ikke selv, at jeg var god nok. På konservatoriet skiftede jeg til bassen, fortæller Jakob, der har taget musiklærer-eksamen fra det klassiske musikkonservatorium i København. Begge hans forældre underviste tidligere på Åvangskolen i Rønne, men er siden flyttet til Odense.

Godt musikmiljø
Det gode musikmiljø, der især var på Bornholm i 1990’erne, er ifølge Morten og Jakobs en væsentlig grund til deres glæde for at spille musik. De peger også på gymnasiets mange elev-koncerter og fremhæver især skolens mangeårige musiklærer, Bent Peder Holbech, som en stor inspirator:
- Han var fed, udbryder Jakob.
- For det første lærte vi noget, og så havde vi det altid sjovt i hans timer, mener Morten.
- Og mange aftener har vi begge – uafhængigt af hinanden - spillet og jammet med Bent Peder over på ”Sverre´s” - Rønnes gamle Jazzcafe, siger Jakob.
Dengang lå cafeén på det gamle ”Strien” i Sct. Mortensgade, og indehaveren Sverre gav os lov til at øve. Nogle gange jammede vi med ham, hvor han så spillede på sin trompet, husker Jakob.
Senere foregik øvningen i Musikhuzets’ øvelokale blandt andet med medlemmer af det kendte bornholmske band DIVA.

Funk og grunge
Johnny Deluxe’s stil er glad popmusik. Det var ellers ikke det, der mest optog Jakob og Morten, da de begge gik i gymnasiet:
- Jeg var optaget af fusionsjazz og funk. Alt det, der er rigtig umoderne i dag, og jeg hørte bands som Mezzoforte, Tower of Power og Weather Report, husker Jakob.
- I dag er vi alle vilde med Gasolin’ og det svenske band Kent. Men lige i øjeblikket lytter jeg mest til Rasmus Nøhrs nye CD, siger Jakob.
- Dengang hørte jeg meget ”grunge” (en meget populær musikstil i starten af 90’erne): Nirvana, Pearl Jam, Soundgarten og var vild med det hele. I øjeblikket er jeg optaget af elektronisk musik som Depeche Mode og New Order. Og så lytter jeg til ”Foofighters”, et band med trommeslageren fra Nirvana, siger Morten.

Plade-Bent prægede
Egentlig var det ”Plade-Bent”, bestyreren af forretningen ”Musikexperten” i St. Torvegade, der kom til at præge Jakob og Mortens musikalske horisont i de helt unge år:
- Man stod nede os ham i mange timer og kiggede på plader. Han havde altid tid til en snak med os unge om musik og var med til at opdrage på ens musiksmag, husker Jakob.

Grøn koncert
Siden Johnny Deluxe’ gennembrud i 2002 har gruppen spillet mange koncerter over hele landet:
- Den største oplevelse var helt klart ”Grøn koncert” i 2005. Vi spillede syv koncerter for 100.000 mennesker på én uge, fortæller Jakob.

Lavpunktet
Karrieren har dog også budt på et lavpunkt. Det var, da bandet spillede live i radioen i forbindelse med ”P3-prisen 2004”:
- Der var ellers linet op til det helt store: Direkte tv. Der skulle uddeles priser, hele branchen var der. Kronprins Frederik og masser af vore fans var mødt frem, men alt gik galt, fortsætter Morten.
- Mikrofonerne var nemlig ikke tændt. Vi spillede alligevel løs, men man kunne ikke høre forsangeren. Efter første vers skruede de så op for Noam. Nej, det var virkelig skidt, siger Jakob.

Også på dagpenge
Selvom man har succes med sin musik i Danmark, betyder det ikke, at pengene vælter ind. I følge Jakob og Morten så går det faktisk ”op og ned i Showbizz”, som Gasolin’-guitaristen Franz Beckerlee engang sagde det:
- To gange om året får vi udbetalt et honorar fra KODA. Størrelsen af checken afhænger helt af, hvor meget vi er blevet spillet i radioerne. Derimellem lever vi af overskud fra de koncerter, som vi spiller. Men en koncert skal være udsolgt før, at vi tjener penge, fastslår Jakob.
- I efteråret spillede vi ikke, så der levede jeg af dagpenge, siger han
Det er om sommeren under festivalerne, at vi tjener flest penge. Det er i øvrigt sjældent, at fire mennesker kan leve af at spille musik på fuldtid her i Danmark. Undtagelserne er TV2, DAD og Shu-bi-dua, vurderer Morten.

Lægger til side
- Vi lægger vægt på, at vores publikum får en superfed oplevelse, når de er til koncert. Derfor har vi valgt, at der skal være et ordentligt podium og god lyssætning, så man kan se os. Og det koster altså penge, fortæller Morten
- Så selvom vi har rigtig pæn succes, så kan vi altså ikke leve af musikken alene. Og tjener vi godt i en periode, så bliver der lagt til side til dårlige tider, siger Morten snusfornuftigt.
Sideløbende med musikken læser Morten til folkeskolelærer på Blågårds Lærerseminarium
- Jeg skulle have været færdig for nogle år siden, men der gik jo ligesom musik i den, erkender Morten, men sidste eksamen skulle være i hus inden jul.

Genkendes ikke
Med succes i popmusik følger ofte berømmelse og fanhysteri, men det er hverken tilfældet for Morten og Jakob eller noget, der interesserer dem:
- Vi kan sagtens gå i fred på gaden, og heldigvis for det. Vi higer ikke efter at blive kendte. Og jeg forstår slet ikke de mennesker, der vil i TV bare for at blive berømte, siger Morten.
- Det er forsangeren, som folk lægger mest mærke til, og han mærker lidt til det at blive genkendt på gaden. Trommeslageren og bassisten er slet ikke i samme grad i fokus, og vi kan derfor ”gemme os lidt”, mener Morten.

Sund og ukrukket
Selvom rock’n roll ikke altid har haft det bedste ry, og musikbranchen i øvrigt er kendt for en hård og ofte usund livsstil, er det ikke noget, der præger Johnny Deluxe, mener Jakob og Morten.
- Vi kommer altid til den aftalte tid, når vi skal spille. Og vi ødelægger heller ikke vores hotelværelser, siger Morten med et glimt i øjet
- Det er også overdrevet, at vi har 10 groupies (kvindelige fans) hver på værelserne. Det er altså kun to, siger Jakob med tyk ironi i stemmen.
- Hvis man kører den hårde livsstil med sprut, stoffer og alt for sene sengetider, så får man et problem på et tidspunkt. Den slags har bare aldrig været os, siger Morten.
Morten afviser også, at succesen på nogen måde er steget dem til hovedet, så de for eksempel ikke ville spille for et børnepublikum:
- Vi blev bedt om at spille til børnenes MGP (Melodi Grand Prix). Det, synes vi bare, var vildt fedt. Andre - mere krukkede bands – ville måske sige nej. Vi er bare glade for at spille, så enkelt er det, siger Morten.

Johnny var en joke
Selve navnet ”Johnny Deluxe” blev til under bandets første tid i London.
- Johnny Deluxe er egentlig en parodi på en excentrisk engelsk popsanger lidt ligesom Liam Gallagher fra popgruppen Oasis. I starten var det bare en joke, hvor vores forsanger Noam klædte sig ud og optrådte som ham. Men senere var det den figur, som blev bandets omdrejningspunkt, og Noam blev simpelthen til ”Johnny”, siger Jakob
- Vi lavede en bødekasse, hver gang vi kom til at kalde ham Noam, fortæller Morten.
Så nu kalder jeg ham aldrig andet end Johnny, siger Jakob.

Verden venter
Danmark er erobret, og verden venter. Så gruppen er i gang med at oversætte tekster til engelsk, men vil først forsøge sig i Norden. Det kræver dog en indsats fra pladeselskabet, mener Jakob og Morten:
- For man kan ikke slå igennem i Sverige og Norge uden penge hjemmefra. Der er jo ingen der gider betale os penge for at spille, hvis vi er totalt ukendte. Det siger sig selv. Der skal reklame og omtale til, før vi tager på nordisk turné, fastslår Morten.

Fans fra verden
På gruppens hjemmeside kan man se e-mails fra fans fra hele verden. Endda helt fra Australien.
- Det er sjovt, at en fyr fra Spanien er helt vilde med os, når vi synger på dansk, siger Morten.
- Ja måske lige bortset fra, at han lægger alt vores musik ud på nettet til fri download, mener Jakob, der e-mailer ivrigt med gruppens spanske fan.

Ny plade
Ifølge Jakob Glæsner kommer der i løbet af 2007 en ny Johnny Deluxe-CD:
- Vi skriver hele tiden. Der er en del jobs i Jylland, så vi har lejet et sommerhus derovre i påsken, og der får vi sikkert skrevet nogle sange, siger han

Bornholmske kærester
Trods koncerter rundt i landet har Bornholm stadig et tag i Jakob og Morten:
- Vi er jo ”førdere”. Bornholmer bliver man vel kun efter et par generationer, men helt ærligt: Vi føler os som bornholmere, selvom vi nu bor på Vesterbro. Der er ingen konkrete planer, men det kan bestemt ikke udelukkes, at vi flytter tilbage, siger Morten og Jakob.
Imidlertid er begge musikere fædre til hver en søn, som de har med hver deres bornholmske kæreste. Så det er nok ikke helt umuligt.

Spiller gerne
Sidst Johnny Deluxe spillede på Bornholm var til en udsolgt koncert i Musikhuzed i julen 2004, og står det til Morten og Jakob spiller de gerne igen:
- En lastbil og grej med færgen koster ret mange penge. Men vi vil meget gerne spille. Bare det kan løbe rundt økonomisk, slutter de gamle Rønne-drenge.

Erhvervsmanden Glistrup

Portrætartiklen med Jørgen Glistrup blev bragt den 7. januar 2006 i Bornholms Tidende.

Han er administrerende direktør for selskabet bag fodboldholdet FC København, søn af en ikke ligefrem ukendt bornholmer, og så har han siden de tidligste barneår holdt ferie på Bornholm. Mød Jørgen Glistrup.

Af Jarl Cordua



Jørgen Glistrup er adm. direktør for selskabet bag fodboldholdet FC Køben-havn

Parken Sport og Entertainment A/S er et børsnoteret selskab med ganske velkendte aktiver: Fodboldholdet FCK og nationalstadionet PARKEN i København, hvor alt fra fodboldlandskampe, Internationalt Melodi Grand Prix samt koncerter med U2 og Robbie Williams afvikles. En dag i december tager selskabets administrerende direktør Jørgen Glistrup veloplagt imod deres udsendte på kontoret på 6 sal. i Parken på Østerbro. Glistrup melder straks ærligt ud:
- Jeg kan ikke fordrage at optræde i pressen, siger han uden på nogen måde at være uvenlig. Det passer ham fint, at det er selskabets bestyrelsesformand Flemming Østergaard også kendt som ”Don Ø”, der er den udfarende kraft og den, der normalt taler med journalister:
- Flemming gør det så godt, at han er et ekstra varemærke for os, og imens passer jeg butikken, men naturligvis koordinerer vi, hvad vi foretager os og samarbejder i øvrigt tæt, påpeger Glistrup.
Denne dag har Jørgen Glistrup dog indvilliget i et interview, hvor han selv er hovedpersonen, og hvor hans delvise bornholmske baggrund bliver belyst.

Sommerferie på Bornholm
Den 48-årige Jørgen Glistrup har måske ikke fået Bornholm ind med modermælken, men næsten. For hans far er den kendte politiker, stifter af Fremskridtspartiet, skatteadvokat og bornholmer Mogens Glistrup. Bl.a. derfor har Jørgen Glistrup lige siden de tidligste barndomsår hvert år holdt ferie på Bornholm i familiens sommerhus i Onsbæk, syd for Rønne.
- Da jeg var dreng skulle vi jo også besøge farfar inde i Rønne. Han boede på Kapelvej 63 med en fin udsigt over havnen, husker Jørgen Glistrup.
Farfaren var Lars Peter Dam Glistrup, som i mange år var lektor på statsskolen i Rønne dvs. det nuværende Bornholms Gymnasium.
I dag er der dog ikke nogle ”glistrupper” tilbage på øen, og den resterende lille del af familien hedder noget andet til efternavn.

Tages for bornholmer
Jørgen Glistrup slår hurtigt klart fast, at han er sjællænder eller rettere københavner.
- Men en del af dem jeg møder tror - netop på grund af min fars bornholmske baggrund - at jeg også er bornholmer. Det generer mig ikke, at de tror det, men det ville jo være at pynte sig med lånte fjer, da jeg ikke er bornholmer. Alligevel både føler og har jeg jo en stærk tilknytning til øen. Jeg og min egen familie kommer der jo tit, og så har vi en del venner derovre, siger Glistrup, der til daglig bor i Virum nord for København med sin kone og en datter på 13 år.
Og jeg bemærker gerne, når jeg fx møder folk, om de er fra Bornholm, siger Jørgen Glistrup.
- Bornholmere er jo så forskellige som så mange andre. Jeg er ikke meget for at komme med generaliseringer om en hel gruppe mennesker, lyder hans diplomatiske svar, da jeg direkte spørger ham, hvad han så mener om bornholmerne.

Frisk fisk og cykelture
De to tre-gange om året, hvor familien Glistrup er på Bornholm, spiser den meget tit fisk:
- Det er så svært at få frisk fisk i København. Og jeg er gerne til røgede ting som sild, laks og makrel, siger Jørgen Glistrup og fremhæver også bornholmske specialiteter som saltstegte sild.
Selvom Glistrup har et travlt job følger han naturligvis med i, hvad der sker på øen og med dens virksomheder og turismen. Han er ikke meget for at ”kloge sig” mht. Bornholms erhvervsudvikling, men siger:
- I det hele taget har Bornholms turisme et fantastisk godt produkt, som familien og jeg selv gør god brug af. Vi cykler meget rundt, fordi afstandene er så korte.
Glitrup fremhæver blandt andet besøg på røgerierne og restauranten på Hotel Balka Strand.

For nogle år siden købte Parken Sport og Entertainment A/S feriecenteret ”Lalandia” med badeland på Lolland, og man er iflg. Glistrup en ”betydelig spiller” i Lollands turistliv. Alligevel er det ikke en model, som han anbefaler for udviklingen af Bornholms turisme:
- Et ”Lalandia” på Bornholm ville ikke være velplaceret. Af to grunde. Dels på grund af at transporten stadig er et problem tidsmæssigt og økonomisk. Der er ikke det samme opland som Lolland. For det andet egner et feriecenter som ”Lalandia” sig bedst til korttidsferie dvs. mellem 2-4 overnatninger forklarer Jørgen Glistrup.
Jørgen Glistrup mener, at det er blevet let at komme til Bornholm. Han tager selv gerne toget til Ystad og færgen over, når der ind imellem er behov for at pendle til København:
- Men hvorfor skal man spise så elendigt på de konventionelle færger mellem Ystad og Rønne? Det er blevet elendigt, og tjenerne må ikke servere. Det er fagforeningerne, der har ødelagt det, og Bornholmstrafikken har vist ikke forhandlet overenskomst eller sådan noget, siger Glistrup, og ytrer sig for første gang under interviewet om politik:

Familiens base i Onsbæk
Familien Glistrup holder hvert år 14 dages ferie i familiens sommerhus i Onsbæk:
- Min farfar købte engang i 30’erne grunden. Dengang var der kun et lille skur til badeomklædning, fortæller Jørgen Glistrup.
I 1958 brændte skuret, og Jørgens far og farfar byggede et nyt - om end beskedent - sommerhus på 24 kvadratmeter, der er tegnet og indrettet af Jørgens mor, Lene Glistrup.
Familiens Glistrups bornholmske base sommerhuset var på et tidspunkt ved at glide den af hænde på grund af retssagerne om skattesvig mod Mogens Glistrup, der begyndte i 1970’erne:
På grund af skattevæsenets påstand om, at Mogens Glistrup havde unddraget sig at betale skat – krævede de pant i sommerhuset, men problemerne opstod først efter Højesteretsdommen i 1983.
- Højesteret tog stilling til straffesagen mod min far og gav ham en længere fængselsstraf, men den tog ikke stilling til hans skattesag. Alligevel undlod statens advokat – kammeradvokaten – at aflyse dette pant, som var ulovligt, fortæller Jørgen Glistrup.
Dengang skulle fangerne betale for deres eget ophold i fængslerne, og derfor havde Justitsministeriet også et pant, som det forfulgte. Pantet skulle betale for Mogens Glistrups ophold i Horserød Statsfængsel.
- Det tog Kammeradvokaten i alt 12 år og 4 måneder at finde ud af aflyse det ulovlige pant. For i mellemtiden forsøgte vi naturligvis at købe sommerhuset. Sagsbehandlingen mht. at aflyse det ulovlige pant ville have taget 10 minutter. Kammeradvokatens lange sagsbehandling var udover al rimelighed. Det var groft, siger en stadig harm Jørgen Glistrup.
Endelig i 1997 købte han og hans kone sommerhuset tilbage på en offentlig tvangsauktion.

Stjerner i jobs
Glistrups daglige arbejdsplads Parken Sport og Entertainment A/S har i gennemsnit 450 ansatte.
- Det er omregnet til årsværk, for hvis vi har en hjemmekamp i Parken mod Brøndby, så er vi den dag over 800 mennesker på arbejde, vurderer Glistrup, som naturligvis selv er at finde på siddepladserne, hver eneste gang FCK spiller hjemme i PARKEN.
Tidligere profiler fra FCK’s hold i Superligaen i 1990erne som Carsten V. Jensen, Michael Mio Nielsen, Lars Højer, Michael Manniche og Peter Nielsen er i dag blevet ansat som medarbejdere i selskabet, der også tæller folk som den tidl. cykelrytter Jesper Skibby og håndboldstjerne Janne Kolding.
At disse folk engang har haft en aktiv elitesportskarriere bag sig har dog ikke haft afgørende betydning for deres ansættelse, fastslår Jørgen Glistrup:
- Vi ansætter kun folk, der har de nødvendige personlige kvalifikationer til at bestride jobbet. Men elitesportsfolk passer godt ind i vores virksomhed, fordi de er vant til at stille store krav til sig selv og fordi de målrettet går efter at skabe resultater. Det er jo præcis det, som vi gør her i selskabet, konstaterer direktøren.

Omsætter for halv milliard
Det går heller ikke skidt for det børsnoterede selskab: I 2005 omsatte Parken Sport og Entertainment A/S for knapt en halv milliard kr. og overskuddet før skat - før de ekstraordinære indtægter fra salg af spillere - lød på 55 millioner kr.
- Vi er i stand til at tjene penge, og vores forretning er lagt sådan an, at vi er uafhængige om vi får solgt fodboldspillere, påpeger Jørgen Glistrup.
De seneste 6 måneder er aktien steget med små 25 pct. i værdi på Københavns Fondsbørs, så blandt aktionærerne, er der tilsyneladende stor tillid til selskabet, men ifølge Jørgen Glistrup er det dog ikke FCK-fans, der køber aktierne:
- Fans og småsparere ejer kun mellem 5 og 10 procent. 90 pct. af aktierne ejes af fortrinsvis institutionelle investorer dvs. større fonde, pensionskasser og lign., vurderer direktøren.
Blandt disse er fx Lønmodtager Dyrtidsfond størst med 27 pct.. Senest har selskabet offentliggjort, at ejendomsinvestoren Steen Larsen, også ejer 20 pct. Det har formiddagspressen siden skrevet meget om.

Øl og fodbold
Jørgen Glistrup kom i 2002 til Parken fra en stilling som økonomidirektør i Carlsberg Danmark A/S, og han er ikke selv bleg for at indrømme, at produkterne øl og fodbold har meget til fælles:
- Dels passer de to ting jo godt sammen. Mange hygger sig jo med en øl, når de ser fodbold Derudover har Carlsberg har længe været hovedsponsor for FCK, og det har vi jo været glade for, siger FCK-direktøren.
- Jeg beskæftiger mig mest med strategien og visionerne for vores virksomhed. Dvs. hvordan den ser ud om et år. Hvordan butikken her ser ud i morgen, er faktisk ikke dér, hvor jeg har mit hovedfokus. Det er snarere en sag for salgs og driftsafdelingen, selvom at jeg naturligvis følger op på tingene, understreger Glistrup.

Samarbejde med FC Bornholm
FC Bornholm er blandt FCK’s samarbejdspartnere, og folkene omkring FCB kender direktøren godt:
- De har jo deres københavnerture for sponsorer og fans, som jeg har stødt på ved flere lejligheder. Det er bestemt festlige mennesker, siger Jørgen Glistrup med et stort smil og fortsætter:
- FC Bornholm er medlem af FC Company Club, der giver billetter til FCK’s kampe, og hvor man får lidt at spise forinden. Selvfølgelig er det noget FC Bornholm tilbyder deres egne sponsorer. Jeg synes det, er en temmelig smart måde, som de kører det på, lyder det anerkendende fra FCK-direktøren.
- Jeg følger da FC Bornholm - og lider med dem…, sukker Jørgen Glistrup med henvisning til holdets nedrykning i efteråret fra Kvalifikationsrækken til Københavnsserien.,
- Bornholm bør med små 50.000 indbyggere have et 2. divisionshold, mener Glistrup, der i det hele taget bifalder FC Bornholm-idéen om at samle kræfterne om ét enkelt storhold på øen.

Fodbold med Lille-Palle
FCK-direktøren nøjes ikke med at se på fodbold i PARKEN. Han spiller selv, og er stopper på ”Holte All Star Clubs” veteranhold, hvor bl.a. sangeren ”Lille-Palle” også er med på holdet:
-Desværre blev jeg langtidsskadet i kamp i sommer. Jeg har ikke kunnet spille i et halvt år, og det er skrækkeligt, siger Glistrup med stor ærgrelse.

Flirt med Fremskridtspartiet
Som 17-årig havde politikersønnen Jørgen Glistrup en meget kortvarig flirt med Fremskridtspartiets Ungdom, men har ikke siden haft noget ønske om at blive politiker:
- Jeg er erhvervsmand og ikke politiker. Jeg bryder mig egentlig ikke om de politiske processer, dvs. hvor man ikke vil forstå modpartens synspunkter og ikke altid prøver at finde en konstruktiv løsning. Det bliver meget hurtig noget med at råbe hinandens standpunkter til hinanden, og det er jeg ikke til, siger Glistrup.

Manden på gulvet
Jørgen Glistrup er hverken til stive hierarkier eller smart management-retorik om det modsatte. I hans virksomhed er det det gode argument, der tæller. Han undervurderer aldrig medarbejdernes vurderinger - heller ikke dem fra ”manden på gulvet”:
- Fx ved vores lagerfolk meget mere om logistik , hvis vi skal bygge en ny tribune. Det er meget vigtigt at få deres viden aktiveret. Det kan ikke nytte noget at vi andre sammen med nogle fine arkitekter tror at vi ved bedst. Det vil alligevel ikke fungere i praksis, Det skal være det gode argument der tæller, når vi træffer beslutninger. Det kræver, at man har ”lyttebøfferne” ude, iagttager og fastholder ”evnen til at undres”, påpeger Glistrup.
Som et eksempel giver han, at en medarbejder en dag observerede at køerne ved to forskellige kasser ind til PARKEN ikke var lige lange. Problemet var relativt simpelt: En stol stod i vejen og gjorde betjeningen ved den ene kø besværlig, men ingen havde tænkt over det.
- Et simpelt problem fandt en simpel løsning: Vi fjernede stolen, forklarer erhvervsmanden.

Mere tid på Bornholm
Den travle direktør ligner ikke én, som skal på pension foreløbig, og har heller ingen planer derom. Spekulationer om han flytter til Bornholm, når erhvervskarrieren en dag slutter, afliver han hurtigt, men efter et øjebliks betænkningstid, siger han:
-Jeg vil bestemt gerne tilbringe mere tid på Bornholm end kalenderen – her og nu - giver mulighed for.
Så man kommer fortsat - i ny og næ - til at se en Glistrup på Bornholm.

Havet vil man altid savne

Artiklen med Jonas Thomsen blev bragt i Bornholms Tidende i juli 2005.

Af Jarl Cordua

Siden 1997 har bornholmske Jonas Thomsen været rejsearrangør i Prag og med stor succes.

- Det har været en hård uge, siger Jonas Thomsen med et træt smil, mens han nipper til sin Staropramen-fadøl på Café Nordica nær Prags centrum.
Det er sent fredag eftermiddag i den lyse og meget IKEA-indrettede café. Her mødes forventningsfulde og glade turister især danskere, svenskere, nordmænd og finner, før de skal på sightseeing i Prags centrum. Jonas’s guider hjælper dem med det hele, om det er en sejltur på Moldau-floden eller en gåtur i Prags gamle jødiske kvarter Jakubska.

- Det er den smukkeste by i Europa, og stadig i et prisniveau, hvor alle har råd til at kunne være med. Her er også sikkert at opholde sig som turist. Endelig er det ikke så hektisk en storby som fx London eller Paris, lyder Jonas forklaring på, hvorfor netop Prag er blevet så populær blandt skandinaviske turister.
I baren snakker Jonas med sine medarbejdere om ugen, der gik. Problemer vendes og små beslutninger tages. En del er tjekker, andre er danskere, franskmænd, italienere og hollændere. Der tales tjekkisk og engelsk på kryds og tværs. Chefen selv er habil til tjekkisk efter i alt ni år i Prag, Han går dog stadig til undervisning én gang om ugen:

- Det er et ganske svært sprog at lære. Men det er jo nødvendigt at kunne for at skabe gode personlige kontakter i forretningslivet, hvor det ikke er alle, der er lige gode til engelsk, siger Jonas, der åbenlyst nyder at konversere på det lokale mål.
- Men helt ærligt. Jeg kommer aldrig til at lære det 100 pct., erkender han.

Skandinavisk hus
Cafeen er en del af det Skandinaviske Hus i Prag, der fungerer som kulturcenter med sprogundervisning, foredragsvirksomhed, kunst, sang og musik. Her serveres også dansk rugbrød og filterkaffe, der ellers ikke er til at få i byen.
- Vi er lige begyndt med et samarbejde med de nordiske ambassader her i byen, hvor de går ind og støtter huset og aktiviteterne. Det er vi jo meget glade for, bemærker Jonas.
I samme bygnings overetage ligger de moderne indrettede kontorer, hvorfra den egentlig virksomheden Codan rejseagentur drives.

Fra Tejn til Prag
At det lige blev Prag og turistbranchen, der blev Jonas levevej, er en tilfældighed:
- Jeg læste økonomi på Prags Økonomiske Universitet i starten af 90erne som led i min uddannelse. Det var dengang rigtigt billigt at leve hernede, så det var en sjov tid som dansk student. Da der var efterspørgsel på næsten alt, så jeg samtidig nogle gode muligheder for at drive noget handel, husker Jonas.
Han overvejede alt indenfor eksport og import. Bl.a. tjekkisk øl:

- Så mødte jeg nogle folk indenfor turistbranchen bl.a. en tjekkisk pige der talte dansk, og vi startede med skirejser. Det gik rimeligt, men det bedste var de gode kontakter til bl.a. DSB og Profilrejser som jeg fik ud af det.
Det var dog ikke lige nemt altid at være iværksætter og efter noget tid stod Jonas alene uden en forretningspartner. En gammel studiekammerat Peter Nielsen, der også havde studeret hernede var interesseret. Efter Jonas’ endelige eksamen som cand.oecon. gik de to i kompagniskab, og det har fungeret fint lige siden:

- Vi startede i 1997 med to medarbejdere og har vel fordoblet hvert år siden. I dag er vi 70 ansatte, der kommer fra 10 forskellige nationer. Desuden har vi et lille kontor også i Budapest.
Virksomheden er et såkaldt incoming rejsebureau. Dvs. den sælger rejser til andre rejsebureauer over hele Europa, men særligt til de skandinaviske lande.
- De står for markedsføring og transport til Prag. Herefter tager vi over og står så for at booke hotelværelser, arrangere guidede ture, billetter til alt osv. Det er også os, der tager os af gæsterne og hjælper dem med information, mens de er hernede. Især vores ture til bryggerierne er meget populære, for danskerne er jo glade for at smage tjekkisk øl. Det er jo også verdens bedste, slår Jonas fast med et stort smil.

Sidste år omsatte hans egen virksomhed for 60 millioner Dkr. og formidlede 300.000 hotelovernatninger. Desuden ejes og drives også to hoteller i Prag.
Hans forældre var i begyndelsen ikke specielt begejstrede for deres søns forretningseventyr:
- Nej, de havde da en forventning om at jeg brugte min uddannelse til at blive ansat fx. i et ministerium. Det var jo det, som jeg havde studeret til, mente de. De første år var der da heller ikke mange penge, men det gik, bl.a. fordi jeg havde sparet lidt op.

Lyttede ikke til forældrene
Skal Jonas give gode råd til andre om at blive iværksætter, så lyder det sådan:
- Man skal tro på det, tage chancen når den byder sig og selvfølgelig arbejde hårdt og målrettet. Hvis jeg fx. havde lyttet til mine forældre, havde jeg ikke været her. Der er jo altid en risiko, og det er nok derfor, at der er så få selvstændige i Danmark, mener Jonas.

I Tjekket er forholdene som virksomhedsleder på mange måder anderledes end i Danmark.
- Det tager tid at opbygge personlige kontakter i byen. De er vigtige for, at få nogle gode priser på hotelværelser, som jo er vores kerneforretning. Oveni skal man som arbejdsgiver bruge mere tid og være mere omhyggelig med lytte til medarbejderne og deres forandringer, vurderer Jonas.

Altid fodbold
Sportsinteresserede læsere af Bornholms Tidende husker måske Jonas Thomsen som en habil angriber i bornholmsk topfodbold i slutningen af firserne. Drengeårenes klub var Tejn, men som 16-17 årig gymnasieelev spillede han på RIK’s Danmarksseriehold bl.a. sammen med den senere superliga-spiller Allan Kuhn:
- Men vi rykkede sgu ned allerede det første år. Det var lidt et elevatorhold. FC Bornholm rykker vel også ned i år, siger Jonas Thomsen og afslører, at han stadig følger lidt med i bornholmsk fodbold.
- Efter gymnasiet fik jeg en tjans som postbud i København, mens jeg spillede fodbold ude i den gamle bornholmerklub Kastrup, dog uden at jeg helt fik ambitionerne opfyldt. Jeg så det jo som et springbræt til en professionel karriere, men desværre fik jeg mange skader og det blev ikke rigtig til noget. Så valgte jeg at prøve lykken i superligaklubben AaB oppe i Aalborg. Jeg blev budt velkommen af den kendte superligatræner Peter Rudbæk, men igen blev ambitionerne ikke rigtigt opfyldt på klubbens 2. hold, selvom jeg jo altid har været et stort konkurrencemenneske.

- Det endte med, at jeg i stedet flyttede til en lille Jyllandsserieklub B52 og meldte mig på økonomistudiet på Aalborg Universitet. Så blev der pludselig også tid til mere fest og social samvær. Det var jo lagt på hylden, mens jeg forfulgte drømmen om at blive professionel fodboldspiller, husker Jonas.
Sportsambitionerne har han ikke fra fremmede: Faderen er gammel Danmarksmester for AGF i 4 gange 100 meter løb:

- Jeg var også hurtig på en fodboldbane og rimelig god til at drible. Til gengæld var jeg for uselvisk som angriber. Det er jo en udmærket menneskelig egenskab, men ikke altid lige hensigtsmæssig i fodbold, hvor succes alene afhænger af om bolden kommer i ”kassen”, erkender Jonas.

I dag spiller han i en lokal klub et par gange om ugen:
- Det er på hyggebasis på, hvad der svarer til et serie 2 hold derhjemme. Det er jo vigtigt at få rørt kroppen, og jeg har jo spillet fodbold altid. Det bliver jeg ved med, så længe jeg kan, fastslår Jonas.

Søndag i maj
Café Nordica er en søndag aften i maj fyldt helt op. Langt de fleste gæster er tjekker, men også en lille håndfuld canadiere er mødt frem. Prag syder og bobler af feststemning. Årets største sportsbegivenhed skal til at begynde: Finalen om verdensmesterskabet i ishockey mellem de regerende mestre fra Canada og nationens stolthed: det tjekkiske ishockeylandshold.

Jonas sidder helt fremme på stolerækkerne med en håndfuld lokale danskere og følger interesseret slaget på den opsatte storskærm:
- Jeg håber selvfølgelig på, at tjekkerne vinder. Så bliver der fest. Det er også bedst for omsætningen, siger han med et glimt øjet.
”Tjesjii doto ho!”(Kom så, Tjekkiet!) råber folk, mens servitricerne spæner rundt og serverer fadøl. Gæsterne bærer ishockeytrøjer i Tjekkiets farver: hvidt, blåt og rødt. ”Go Canada go!” forsøger canadierne, men de overdøves snart af flertallet af tjekker. Tjekkiet vinder finalen 3-0, og Prag eksploderer i en stor folkefest.

Om tjekkernes sociale karaktertræk bemærker Jonas:
- De er vel lidt indadvendte og tilbageholdende i begyndelsen ligesom danskerne. Men igen, der er stor forskel på land og by. Præcis som derhjemme er man mere åben og snakkesalige ude på landet end i en storby som Prag. Kommer man lidt ind på livet af dem, er de særdeles gæstfrie.

Sommerferie på Bornholm
Jonas voksede op som næstældste af i alt fire sønner. Faderen underviste dengang på Olsker centralskole. Moderen var hjemmegående og gjorde rent på skolen. Begge er nu gået på pension. Sin egen opvækst på Bornholm er han særdeles glad for:
- Bornholm er et ufatteligt godt sted at vokse op. Børn færdes frit, hvor de vil, og i det hele taget er alt lidt mere ubekymret på øen sammenlignet med en storby i København. Sådan en god og tryg opvækst giver lidt mere ro i sjælen. Det er en vigtig ballast at have med sig senere i livet, mener Jonas.

Hvis man dog vil videre indenfor erhvervsliv, fodbold eller andet ja, så må man i følge Jonas i hvert fald for en periode flytte fra øen. Bornholm er dog stadig et vigtigt holdepunkt i Jonas’ liv:
- Jeg holder fast i hvert år at holde to ugers sommerferie, hjemme hos mine forældre i Tejn. Det er virkelig ferie for mig, og jeg nyder at komme hjem og slappe af. Det vil nok aldrig ændre sig. Jeg er i hvert fald på Bornholm to-tre gange om året og så til jul selvfølgelig!

Faderen Bjørn Thomsen sad i flere perioder i Allinge-Sandvig kommunalbestyrelse valgt for liste T, men at træde i faderens politiske fodspor frister ikke Jonas:
– Næh, jeg synes politik er lidt en stor børnehave. De fleste har det jo godt hjemme i Danmark. Debatterne er for usaglige og politik er blevet for personfikseret og orienteret mod enkeltsager til min smag.
Hjemmet fremhæver han som præget af frisind, men hvor der altid blev diskuteret ganske højlydt.

Stadig ungkarl
I øjeblikket lever Jonas alene i en treværelses taglejlighed med god udsigt over hele byen.
- Jeg har endnu ikke stiftet familie, men livet er forunderligt og omskifteligt. Jeg planlægger ikke langsigtet. Lad os sige det sådan, at jeg leder stadig efter den rigtige pige, siger ungkarlen med et smil.
Drømmen er at bo to-tre måneder på Bornholm om sommeren og resten af tiden i Prag. Efter en pause bemærker han til sidst med længsel i stemmen: Havet vil man jo altid savne. Det giver én sådan en indre ro.