torsdag den 14. juni 2007

Havet vil man altid savne

Artiklen med Jonas Thomsen blev bragt i Bornholms Tidende i juli 2005.

Af Jarl Cordua

Siden 1997 har bornholmske Jonas Thomsen været rejsearrangør i Prag og med stor succes.

- Det har været en hård uge, siger Jonas Thomsen med et træt smil, mens han nipper til sin Staropramen-fadøl på Café Nordica nær Prags centrum.
Det er sent fredag eftermiddag i den lyse og meget IKEA-indrettede café. Her mødes forventningsfulde og glade turister især danskere, svenskere, nordmænd og finner, før de skal på sightseeing i Prags centrum. Jonas’s guider hjælper dem med det hele, om det er en sejltur på Moldau-floden eller en gåtur i Prags gamle jødiske kvarter Jakubska.

- Det er den smukkeste by i Europa, og stadig i et prisniveau, hvor alle har råd til at kunne være med. Her er også sikkert at opholde sig som turist. Endelig er det ikke så hektisk en storby som fx London eller Paris, lyder Jonas forklaring på, hvorfor netop Prag er blevet så populær blandt skandinaviske turister.
I baren snakker Jonas med sine medarbejdere om ugen, der gik. Problemer vendes og små beslutninger tages. En del er tjekker, andre er danskere, franskmænd, italienere og hollændere. Der tales tjekkisk og engelsk på kryds og tværs. Chefen selv er habil til tjekkisk efter i alt ni år i Prag, Han går dog stadig til undervisning én gang om ugen:

- Det er et ganske svært sprog at lære. Men det er jo nødvendigt at kunne for at skabe gode personlige kontakter i forretningslivet, hvor det ikke er alle, der er lige gode til engelsk, siger Jonas, der åbenlyst nyder at konversere på det lokale mål.
- Men helt ærligt. Jeg kommer aldrig til at lære det 100 pct., erkender han.

Skandinavisk hus
Cafeen er en del af det Skandinaviske Hus i Prag, der fungerer som kulturcenter med sprogundervisning, foredragsvirksomhed, kunst, sang og musik. Her serveres også dansk rugbrød og filterkaffe, der ellers ikke er til at få i byen.
- Vi er lige begyndt med et samarbejde med de nordiske ambassader her i byen, hvor de går ind og støtter huset og aktiviteterne. Det er vi jo meget glade for, bemærker Jonas.
I samme bygnings overetage ligger de moderne indrettede kontorer, hvorfra den egentlig virksomheden Codan rejseagentur drives.

Fra Tejn til Prag
At det lige blev Prag og turistbranchen, der blev Jonas levevej, er en tilfældighed:
- Jeg læste økonomi på Prags Økonomiske Universitet i starten af 90erne som led i min uddannelse. Det var dengang rigtigt billigt at leve hernede, så det var en sjov tid som dansk student. Da der var efterspørgsel på næsten alt, så jeg samtidig nogle gode muligheder for at drive noget handel, husker Jonas.
Han overvejede alt indenfor eksport og import. Bl.a. tjekkisk øl:

- Så mødte jeg nogle folk indenfor turistbranchen bl.a. en tjekkisk pige der talte dansk, og vi startede med skirejser. Det gik rimeligt, men det bedste var de gode kontakter til bl.a. DSB og Profilrejser som jeg fik ud af det.
Det var dog ikke lige nemt altid at være iværksætter og efter noget tid stod Jonas alene uden en forretningspartner. En gammel studiekammerat Peter Nielsen, der også havde studeret hernede var interesseret. Efter Jonas’ endelige eksamen som cand.oecon. gik de to i kompagniskab, og det har fungeret fint lige siden:

- Vi startede i 1997 med to medarbejdere og har vel fordoblet hvert år siden. I dag er vi 70 ansatte, der kommer fra 10 forskellige nationer. Desuden har vi et lille kontor også i Budapest.
Virksomheden er et såkaldt incoming rejsebureau. Dvs. den sælger rejser til andre rejsebureauer over hele Europa, men særligt til de skandinaviske lande.
- De står for markedsføring og transport til Prag. Herefter tager vi over og står så for at booke hotelværelser, arrangere guidede ture, billetter til alt osv. Det er også os, der tager os af gæsterne og hjælper dem med information, mens de er hernede. Især vores ture til bryggerierne er meget populære, for danskerne er jo glade for at smage tjekkisk øl. Det er jo også verdens bedste, slår Jonas fast med et stort smil.

Sidste år omsatte hans egen virksomhed for 60 millioner Dkr. og formidlede 300.000 hotelovernatninger. Desuden ejes og drives også to hoteller i Prag.
Hans forældre var i begyndelsen ikke specielt begejstrede for deres søns forretningseventyr:
- Nej, de havde da en forventning om at jeg brugte min uddannelse til at blive ansat fx. i et ministerium. Det var jo det, som jeg havde studeret til, mente de. De første år var der da heller ikke mange penge, men det gik, bl.a. fordi jeg havde sparet lidt op.

Lyttede ikke til forældrene
Skal Jonas give gode råd til andre om at blive iværksætter, så lyder det sådan:
- Man skal tro på det, tage chancen når den byder sig og selvfølgelig arbejde hårdt og målrettet. Hvis jeg fx. havde lyttet til mine forældre, havde jeg ikke været her. Der er jo altid en risiko, og det er nok derfor, at der er så få selvstændige i Danmark, mener Jonas.

I Tjekket er forholdene som virksomhedsleder på mange måder anderledes end i Danmark.
- Det tager tid at opbygge personlige kontakter i byen. De er vigtige for, at få nogle gode priser på hotelværelser, som jo er vores kerneforretning. Oveni skal man som arbejdsgiver bruge mere tid og være mere omhyggelig med lytte til medarbejderne og deres forandringer, vurderer Jonas.

Altid fodbold
Sportsinteresserede læsere af Bornholms Tidende husker måske Jonas Thomsen som en habil angriber i bornholmsk topfodbold i slutningen af firserne. Drengeårenes klub var Tejn, men som 16-17 årig gymnasieelev spillede han på RIK’s Danmarksseriehold bl.a. sammen med den senere superliga-spiller Allan Kuhn:
- Men vi rykkede sgu ned allerede det første år. Det var lidt et elevatorhold. FC Bornholm rykker vel også ned i år, siger Jonas Thomsen og afslører, at han stadig følger lidt med i bornholmsk fodbold.
- Efter gymnasiet fik jeg en tjans som postbud i København, mens jeg spillede fodbold ude i den gamle bornholmerklub Kastrup, dog uden at jeg helt fik ambitionerne opfyldt. Jeg så det jo som et springbræt til en professionel karriere, men desværre fik jeg mange skader og det blev ikke rigtig til noget. Så valgte jeg at prøve lykken i superligaklubben AaB oppe i Aalborg. Jeg blev budt velkommen af den kendte superligatræner Peter Rudbæk, men igen blev ambitionerne ikke rigtigt opfyldt på klubbens 2. hold, selvom jeg jo altid har været et stort konkurrencemenneske.

- Det endte med, at jeg i stedet flyttede til en lille Jyllandsserieklub B52 og meldte mig på økonomistudiet på Aalborg Universitet. Så blev der pludselig også tid til mere fest og social samvær. Det var jo lagt på hylden, mens jeg forfulgte drømmen om at blive professionel fodboldspiller, husker Jonas.
Sportsambitionerne har han ikke fra fremmede: Faderen er gammel Danmarksmester for AGF i 4 gange 100 meter løb:

- Jeg var også hurtig på en fodboldbane og rimelig god til at drible. Til gengæld var jeg for uselvisk som angriber. Det er jo en udmærket menneskelig egenskab, men ikke altid lige hensigtsmæssig i fodbold, hvor succes alene afhænger af om bolden kommer i ”kassen”, erkender Jonas.

I dag spiller han i en lokal klub et par gange om ugen:
- Det er på hyggebasis på, hvad der svarer til et serie 2 hold derhjemme. Det er jo vigtigt at få rørt kroppen, og jeg har jo spillet fodbold altid. Det bliver jeg ved med, så længe jeg kan, fastslår Jonas.

Søndag i maj
Café Nordica er en søndag aften i maj fyldt helt op. Langt de fleste gæster er tjekker, men også en lille håndfuld canadiere er mødt frem. Prag syder og bobler af feststemning. Årets største sportsbegivenhed skal til at begynde: Finalen om verdensmesterskabet i ishockey mellem de regerende mestre fra Canada og nationens stolthed: det tjekkiske ishockeylandshold.

Jonas sidder helt fremme på stolerækkerne med en håndfuld lokale danskere og følger interesseret slaget på den opsatte storskærm:
- Jeg håber selvfølgelig på, at tjekkerne vinder. Så bliver der fest. Det er også bedst for omsætningen, siger han med et glimt øjet.
”Tjesjii doto ho!”(Kom så, Tjekkiet!) råber folk, mens servitricerne spæner rundt og serverer fadøl. Gæsterne bærer ishockeytrøjer i Tjekkiets farver: hvidt, blåt og rødt. ”Go Canada go!” forsøger canadierne, men de overdøves snart af flertallet af tjekker. Tjekkiet vinder finalen 3-0, og Prag eksploderer i en stor folkefest.

Om tjekkernes sociale karaktertræk bemærker Jonas:
- De er vel lidt indadvendte og tilbageholdende i begyndelsen ligesom danskerne. Men igen, der er stor forskel på land og by. Præcis som derhjemme er man mere åben og snakkesalige ude på landet end i en storby som Prag. Kommer man lidt ind på livet af dem, er de særdeles gæstfrie.

Sommerferie på Bornholm
Jonas voksede op som næstældste af i alt fire sønner. Faderen underviste dengang på Olsker centralskole. Moderen var hjemmegående og gjorde rent på skolen. Begge er nu gået på pension. Sin egen opvækst på Bornholm er han særdeles glad for:
- Bornholm er et ufatteligt godt sted at vokse op. Børn færdes frit, hvor de vil, og i det hele taget er alt lidt mere ubekymret på øen sammenlignet med en storby i København. Sådan en god og tryg opvækst giver lidt mere ro i sjælen. Det er en vigtig ballast at have med sig senere i livet, mener Jonas.

Hvis man dog vil videre indenfor erhvervsliv, fodbold eller andet ja, så må man i følge Jonas i hvert fald for en periode flytte fra øen. Bornholm er dog stadig et vigtigt holdepunkt i Jonas’ liv:
- Jeg holder fast i hvert år at holde to ugers sommerferie, hjemme hos mine forældre i Tejn. Det er virkelig ferie for mig, og jeg nyder at komme hjem og slappe af. Det vil nok aldrig ændre sig. Jeg er i hvert fald på Bornholm to-tre gange om året og så til jul selvfølgelig!

Faderen Bjørn Thomsen sad i flere perioder i Allinge-Sandvig kommunalbestyrelse valgt for liste T, men at træde i faderens politiske fodspor frister ikke Jonas:
– Næh, jeg synes politik er lidt en stor børnehave. De fleste har det jo godt hjemme i Danmark. Debatterne er for usaglige og politik er blevet for personfikseret og orienteret mod enkeltsager til min smag.
Hjemmet fremhæver han som præget af frisind, men hvor der altid blev diskuteret ganske højlydt.

Stadig ungkarl
I øjeblikket lever Jonas alene i en treværelses taglejlighed med god udsigt over hele byen.
- Jeg har endnu ikke stiftet familie, men livet er forunderligt og omskifteligt. Jeg planlægger ikke langsigtet. Lad os sige det sådan, at jeg leder stadig efter den rigtige pige, siger ungkarlen med et smil.
Drømmen er at bo to-tre måneder på Bornholm om sommeren og resten af tiden i Prag. Efter en pause bemærker han til sidst med længsel i stemmen: Havet vil man jo altid savne. Det giver én sådan en indre ro.

Ingen kommentarer: