torsdag den 4. marts 2010

Født til at være Irma-pige

Bornholmskfødte Ghita Christiansen er indkøber i Irma

Af Jarl Cordua

Bragt i Bornholms Tidende den 30. januar 2010.


















”Er du egentlig klar over, hvilken magt, du har?”

Sådan sagde en veninde engang til bornholmskfødte Ghita Christiansen, der på 18. år er varechef i den kendte – og i deres kundekreds – meget elskede supermarkedskæde Irma. Ghita er ansvarlig for alle varer i Irma, der drejer sig om mejeri og dybfrost.

- Det er et job, der indebærer en næse for, hvad der bør være i en god Irma-forretning. Jobbet går blandt andet ud på at finde på nye produkter, som kunderne vil have. Fx Jersie promille yoghurt, siger Ghita og peger på et karton ved siden af Deres udsendte.
Vi sidder på hendes lille hyggelige kontor i Irmas hovedkvarter i Rødovre. Hele kontoret er fyldt med emballage for mejeriprodukter.

- Det er en yoghurt, der smager sindssygt godt og indeholde masser af antioxidanter! Så har vi en aftale med Thise mejeri, der kan levere forskellige mælkeprodukter med Irma emballage, forklarer varechefen energisk.
Hun peger på, at ”Irma ikke er en hvilken som helst almindelig supermarkedskæde”. Man kan fx ikke få discountvarer.

- Vi har også basisvarer som mælk og rugbrød, men ikke som i gamle dage (for 15-20 år siden red.), hvor vi var for specielle. For så handler folk kun hos os i weekenden - og det kan vi ikke overleve på. Man skal kunne handle sine dagligvarer hos os uden den store pengepung, så mht. basisvarer er vi ligeså prismæssigt billige som supermarkeder, vurderer Ghita.

Irma markedsfører sig i stedet på et helt andet felt, som deres kunder efterspørger:
- Økologiske varer udgør 6 procent af vores varer, men af selve omsætningen udgør økologi hele 21 procent.

Kæresten i Irma
Hvordan har hun fået sådan et ansvarsfuldt job?

- Det er nok en kombination af at man har været der på det rette tid og sted, at nogle har prikket til én for at man har gjort opmærksom på sig selv, og det man kan, siger Ghita, der blev ansat i Irma ved et rent tilfælde.

- I 1978 tog jeg realeksamen, og på det tidspunkt mødte jeg min kæreste og senere mand. Dengang arbejdede han i Irma.
I første omgang var et job i dagligvarehandlen ikke noget for den unge pige.

- Jeg ville på handelsskole og havde en ambition om at få et kontorjob. Dengang var det at gå på handelsskole en mesterlære, hvor man gik på skole to gange om ugen og så arbejdede resten af ugen i en virksomhed. På den måde tjente man også penge under uddannelsen. Det endte også med, at jeg søgte ind som butikselev hos Irma og det har jeg aldrig fortrudt. Det var en god grunduddannelse og så fik man også løn i sin elevtid, husker Ghita, der undervejs, som 18-årig også fik sin datter.


Truede med at gå

Efter at have stået 9 år i butik mente Ghita, at tiden var inde til at prøve noget nyt. Hun ville gerne arbejde på Irmas hovedkontor.

- Jeg ringede til en efteruddannelseskonsulent på hovedkontoret og truede lidt med at forlade Irma, men det endte så med, at de ”havde noget i indkøb”. Og så blev jeg indkøbsassistent i området for ”brød og kager”, husker Ghita.
Dermed indledte hun en karriere som indkøber i Irma, der indtil videre har varet i 25 år.

Fra krise til fremgang

- Dengang var mit job at købe konfekture og kaffe/te ind til butikkerne, men ejeren FDB (Brugsforeningerne i dag COOP Danmark) rykkede så rundt på det hele, fortæller Ghita.
Indtil slutningen af firserne ejede Irma selv en del produktionsvirksomheder som et kafferisteri, mejeri, vintapperi, sodavandsfabrik mv. Disse virksomheder blev dog siden solgt fra, da man skulle rekonstruere den dengang stærkt tabsgivende Irma-kæde. Det skete ved frasalg af flere butikker og i 1993 forsøgte COOP at sælge Irma, hvilket mislykkedes blandt andet på grund af protester fra både medarbejdere og kunder.

- Vi stod i en stor krise, hvor vi blev skåret ned til 57 butikker. Medarbejderne blev opfordret til at søge job andet sted, men samtidigt bakkede kunderne os også op, så vi var mange, der blev. Irma-pigen trængte dengang til at blive støvet af. Efterhånden så gik det stille og roligt fremad igen, husker Ghita.
Først fra midten af halvfemserne vender Irma store underskud til overskud. Men især fra 1999 har Irma under den nuværende meget succesfulde administrerende direktør Alfred Josefsen på alle måder haft betydelig fremgang, hvor man igen har åbnet nye forretninger og haft ganske pæne overskud. Det er ikke mindst sket i kraft af en strategisk satsning på økologiske fødevarer samt kvalitetsfødevarer til en relativ lav pris.

Miljøskadet
I den afdeling Ghita arbejder i dag, er der 13 medarbejdere med ansvar for Irmas indkøb og sortiment. Selv sidder varechefen det meste af en dag foran en computerskærm, mens hun taler i telefon med Irmas leverandører.

- Det er jo sælgerne, der har noget de vil sælge. De ringer op, og som indkøber lytter jeg til, hvad sælgerne har at tilbyde. Jeg tager derfor sjældent selv kontakt til leverandører, siger hun.
Men Ghita skal også selv finde på nye varer:

- Jobbet går også ud på, at du selv får nye idéer til en varer. Men du skal også have kollegerne med på idéen, før den bliver til noget. Og så må man bare håbe, at kunderne bagefter kommer farende og flår varerne ned fra hylderne, siger Ghita og griner.

- Men det er det sjove ved at være indkøber, at man er med til at bestemme, hvad folk spiser til aftensmad!
Varechefen indrømmer blankt, at hun er lidt ”miljøskadet”:

- Når vi tager på ferie i udlandet, så skal jeg altid i supermarkeder. Og nogle gange finder jeg noget, som lige passer til Irma.
For at kunne finde den rigtige vare, kræver det dog både en kombination af held - og naturligvis erfaring. Og så skal også man vide, hvad man vil have på hylderne,
påpeger Ghita:

- Det jeg laver står jeg 100 procent inde for. Og selvfølgelig smager vi selv på varerne. De er naturligvis også alle undersøgt på et laboratorium, før de ender som varer i Irma.

Irma på Bornholm

Mange bornholmere husker stadig, da Irma havde forretninger på Bornholm. På et tidspunkt lå der seks forretninger, men den sidste, der lå ved St. Torv i Rønne, lukkede i 1988 - netop i den periode, hvor Irma var i store vanskeligheder.

- Dengang var mange der, der beklagede, at vi lukkede. Der er stadig mange bornholmere, der griber fat i mig og spørger, hvornår der igen kommer en Irma på Bornholm. Og ellers skal folk fortælle mig, hvad de købte, sidst de var i København og handlede i Irma.
Ifølge Ghita Christiansen er det ikke umuligt, at Irma prøver igen.

- De sidste fire år har vi åbnet nye 3-5 butikker pr. år. Det har dog været en satsning primært i større jyske byer som Århus og Aalborg. Engang var vi meget store på sjælland. Da Irma i 1978 toppede med 135 butikker, lå vi fx også på Lolland-Falster. I nyere tid er Irma-butikker for det meste skudt op i Storkøbenhavn, siger Ghita.

Svaneke Is

Er Irma så blevet et storbyfænomen?

- Det kan man sige. Folk i storbyer efterspørger flere nyheder, og vi lever af at være først med nye varer. Mælk er mælk sagde man engang, men nu findes der muligheder for at dele mælken op i ko-racer, så derfor er det store hit nu mælk fra jersey-køer. Et produkt som yoghurt kan fås med en ny smag. Eller også kommer der nye produkter som økologiske supper. De fandtes ikke i dagligvarehandlen, før vi begyndte at føre dem.
Der er imidlertid også andre vigtige kriterier der skal være i orden, før et produkt bliver en ”Irmavare”:

- Det handler også om at få hele historien bag produktet og se på hvilke råvarer, der anvendes, hvor de kommer fra osv. Det var eksempelvis det jeg faldt for mht. Svaneke Is, hvor de bruger honning, som sødemiddel samt bær og andre råvarer fra øen. Og når et produkt har sådan en interessant baggrundshistorie, ja så har man pludselig en helt ny vare til netop de kunder, der sætter pris på den slags. Og så er vi de dygtige sælgere, forklarer varechefen.

Mormor taler ”forkert”

Ghita voksede op på en landejendom i Poulsker med både køer og grise, men flyttede siden med forældrene til Sjælland. Hun har dog stadig familie på Bornholm blandt andet en søster og svoger, der bor i Rønne.

- Jeg kommer altid til øen mindst én gang om året. Og så tager vi gerne datteren, svigersønnen og barnebarnet, en pige på tre år, med.
Ghita har heller ikke glemt sit modersmål og taler derfor altid bornholmsk med sin søster. Det gjorde hun også med sin mor, der boede i Rønne.

- Når jeg taler med min søster taler vi udelukkende bornholmsk, så en gang overhørte mit barnebarn Isabella vores samtale og udbrød: ”Mormor, du taler jo helt forkert”. Min datter har også været efter mig, fordi jeg ikke lige fik lært hende at tale bornholmsk.

Særlig ”Irmaånd”

Ghita er på det rene med, at Irma for hende er mere end en almindelig arbejdsplads

- ”Du er bare en Irma-pige”, plejer min datter at sige. Og det er rigtigt. Der ER en særlig Irma-ånd.Fx ansætter vi gerne kollegaer der er oppe i årene. Arbejder man i Irma, ser man nok sådan på det, at man arbejder for noget, der er større end sig selv.

Ghita har i øvrigt aldrig fortrudt sine 33 år i Irma. Undervejs har varechefen uddannet sig til merkonom, men hun brænder stadig for at være indkøber og være med til at skabe virksomhedens helt særlige profil i butikshandlen. Hun ser det som sit livsværk, og bornholmeren regner derfor med at blive i foretagendet, indtil hun rammer pensionsalderen.

”Hvad skulle jeg ellers lave? Jeg er født til at være en Irma-pige ” slutter Ghita Christiansen


Kort om Ghita Christiansen
Født 1961 i Poulsker, gift og mor til en voksen datter.
Født og delvist opvokset på Bornholm
Realeksamen 1978
Herefter handelsskoleuddannelse og siden butikselev i Irma.
Har i alt arbejdet i 33 år i Irma. I de første ni år stod Ghita i butik og de sidste 22 år har hun været en af flere varechefer i Irma. I de seneste år har hun haft ansvaret for Irmas mejeri- og frostvarer.

Kort om Irma A/S
Dansk supermarkedskæde grundlagt 1886 og siden 1982 ejet af Coop (tidl. FDB)
Irma har 84 butikker primært i hovedstadsområdet og større byer på Sjælland med over 1000 heltidsmedarbejdere.
Hovedkvarter ligger i Rødovre
Virksomheden havde i 2008 en omsætning på 2250 millioner kr. samt et resultat (dvs. overskud) på 70 millioner kr.
Kilde: Irma.dk