tirsdag den 13. maj 2008

Som politimand ved man aldrig, hvad dagen bringer

Bornholmske Henrik Hjort Sommer er indsatsleder og vicepolitikommissær i København og leder slaget, når politiet stopper urolighederne på Nørrebro.

Portrættet af politimanden Henrik Hjort Sommer blev bragt i Bornholms Tidende den 12. april 2008.



















Af Jarl Cordua

Når der foregår større demonstrationer i København eller politiet gennemfører aktioner i Fristaden Christiania, så er det Nexø-drengen Henrik Sommer, der på gaden leder politiets styrker. Den tidligere sergent fra Almegaards kaserne har gjort karriere i storbyens barskeste distrikter og er i dag politikommissær og leder af politiets indsats, der opretholder lov og orden på Vesterbro og i Københavns indre by.
Deres udsendte er mødt op på politistationen City, der tidligere hed ”Station 1”, og som ligger midt på Halmtorvet i København. Ligesom på apoteket eller hos bageren trækker jeg et nummer og venter på, at det bliver min tur. Jeg har en aftale, men er også kommet i god tid. De uniformerede sagsbehandlere ved skranken – ofte yngre politifolk – ringer rundt for at få kontakt med min interviewaftale. Imens kigger jeg mig omkring og får øje på den store mindetavle for Jesper Egtved Hansen – politiassistenten, der blev skudt af Blekingegadebanden for snart 20 år siden. Efter et lille kvarter er der bid, en høj kronraget 40-årig mand med overskæg dukker op frem fra en sidedør, stikker i et stort bredt drenget smil dukker op og rækker en stor hånd frem til hilsen.

Søgte spænding
Fem minutter senere sidder vi et par etager højere oppe på Sommers kontor. Politikaffen er skænket i store krus og smager faktisk bedre end sit rygte.
- Det er jo et uforudsigeligt job. Ingen ved hvad dagen bringer af oplevelser. Om aftenen kysser man sine børn god nat for så et par timer senere står man midt i en gadekamp og et flammehav på Nørrebrogade, indleder en nærmest konstant smilende Henrik Hjort Sommer vores samtale.
Han voksede op i Nexø, og efter skolegang blev han konstabel og senere sergent ved Bornholms Værn på St. Almegaards kaserne. I 1988 tog Henrik til København og blev befalingsmand i Den Kongelige Livgarde.
- Det var et kulturchok at være i livgarden, men samtidigt var det fascinerende med alle deres traditioner, husker han.
Henrik ville dog ikke fortsætte karrieren i hæren, for i årene efter den kolde krigs afslutning begyndte politikerne at skære ned på forsvaret.
- Lige pludselig var der længere ikke penge til øvelser, der blev aflyst, og jeg indså, at det ikke var dér, at min fremtid lå. Da jeg allerede dengang vidste, at 8-16 jobs ikke lå til mig, så søgte jeg i 1990 i stedet ind på politiskolen i København. Jeg søgte helt klart spænding og havde nok lyst til et arbejde, der var anderledes. Og netop det at blive politimand stod for mig som en stor og god udfordring.

Beredskabssektionen
Efter den 3-årige grunduddannelse blev den unge bornholmer ansat i Gladsaxe Politi, og det blev til mange timer i patruljevognen rundt omkring København:
- Alle politifolk prøver at køre patrulje i København for at kunne udføre tjeneste i en storby.
Men der var også andre udfordringer, for allerede i sin grunduddannelse blev Henrik ligesom alle andre betjente - som led i deres almindelige politiuddannelse - indrulleret i politiets såkaldte Beredskabssektion. Denne særlige enhed bliver indsat hver eneste gang, at der bare er optræk til at demonstrationer m.v. kan udvikle sig til en trussel mod den almindelige orden. Eksempelvis er styrken sat ind under større demonstrationer i København, i forbindelse med større fodboldkampe eller ved politiets vedvarende aktioner mod åbenlys hashhandel på Christiania. Beredskabssektionen er også en enhed, der kan indsættes i forbindelse med bevogtningsopgaver for eksempel ved større politiske topmøder, sikring af retssale eller aktioner mod rockerborge.
Uddannelsen i beredskabssektionen varer alt efter 30 uger op til et år, men Henrik har været tilknyttet sektionen tre gange i løbet af sin karriere. I 1998 kom han tilbage til Gladsaxe Politi, men indså at der skete for lidt, så han søgte igen til beredskabssektionen for at videreuddanne sig som leder.
I perioden 1995-2000 blev Henrik uddannet som skydeinstruktør samt instruktør i såkaldt ”mobil indsats” dvs. hvordan politiet håndterer og indsættes under uroligheder. I 2003 blev han vicepolitikommissær og søgte ind som delingsfører i beredskabssektionen, hvorved han blev leder af en deling på 60 mand. I 2006 blev bornholmeren godkendt som indsatsleder og dermed ”øverste leder under politiindsatser på gaden”. Det vil sige at han skal være til stede, hvor der er mulighed for at der bliver ballade, indsætte de nødvendige politistyrker og i øvrigt opretholde roen. Henriks overordnede sidder et andet sted i byen, når Beredskabssektionen/stationsdelingerne er i funktion.

Et skud i bøssen
Henrik har ledet beredskabsdelingerne ved en hel del af de større fodboldkampe ved Parken.
- Det er altid en ”udfordring”. Som udgangspunkt så aner jeg ikke, hvad der kommer til at ske andet at vi ved, at nogle tilskuere blot kommer for at slås. Og indimellem går det galt, hvor der bliver ballade og så griber vi ind, konstaterer han
Normalen er dog, at politiet indleder en dialog med lederne af demonstrationerne.
Når der er demonstrationer, så står vi overfor folk fra Christiania og det autonome miljø. Jeg forsøger altid at indlede en dialog med lederne af demonstranterne, sådan at vi i forinden og i fællesskab får sat nogle rammer for demonstrationen.

Det er så op til Henrik at vurdere, hvornår at disse rammer bliver overskredet.
- Det handler altid om at undgå, at en demonstration eksploderer. I realiteten har vi kun ”ét skud i bøssen” for at undgå at den situation opstår. Kunsten er derfor i stedet og på forhånd at snakke med dem. Det går ofte godt med at dæmpe dem ned i startfasen af en demonstration, mens andre gange, så fornemmer man bare, at der er en dårlig atmosfære fra starten, og så ender det med uro.
Efterhånden så får man en rutine til at læse gadebilledet dvs., hvor noget afviger fra det normale eller hvis alle de værste demonstranter er til stede,
forklarer politimanden.
Hvad så, når det går galt?
- Så handler det om at få demonstranterne ud, før de vælter den indre by. Der er altid de samme 100 demonstranter eller ballademagere, der vil slås. De fleste af dem er under 25. Vi kender dem fra andre demonstrationer, og de står altid forrest, når der er slåskamp. Det var netop derfor at vi lavede den der afledningsmanøvre under gadekampene på Nørrebrogade lige efter rydningen af Jagtvej 69, hvor vi havde held med at klippe demonstrationen over i to dele. For på den måde forsøgte vi at fange dem der ville slås, siger Henrik.
Politiet har dog andre muligheder for at fjerne særligt aggressive uromagere:
- De civilklædte betjente går altid lige der hvor der er ballade, og så piller vi simpelthen de værste af dem ud, forklarer han.
- Det kræver i øvrigt en del at være civilklædt betjent. Under optagelsesprøven har vi bl.a. boksehandsker på, og så slår vi faktisk på dem. For de skal netop kunne lære at tage imod øretæver samt stadig beherske sig, for vi ved, at de bliver udsat knubs eksempelvis under hårde gadekampe. Det er nødvendigt, for hvis de bare én gang slår igen, så bliver de frasorteret under prøven. Det kræver også noget af mig, for de skal kunne stole 100 procent på deres indsatsleder. De skal være overbeviste om, at vi aldrig svigter en kollega, der pludselig står omringet af en flok rasende demonstranter, pointerer Henrik.
Trods de hårde og farlige gadekampe, så opstår der alligevel pudsige situationer:
- Som indsatsleder ved nogle af torsdagsdemonstrationer, har jeg stået overfor en bornholmer, der kommer fra den såkaldte ”grå blok”, der består af voksne personer, der følger de unge. Jeg rettede henvendelse til ham som var leder af demonstration, for – som det er kutyme - at aftale hvilken vej demonstrationen går. Vi kunne åbenbart høre at vi var landsmænd, for pludselig en dag begyndte vi at snakke bornholmsk med hinanden. Det var egentlig en sjov situation.

Fodpatrulje på Christiania
Blandt ordenspolitiets faste opgaver er det at foretage såkaldte fodpatruljer på Christiania. Den åbenlyse hash-handel, hvor der førhen var opslået boder i gaden ”Pusher Street”, er i dag væk. Alligevel foregår der stadig en livlig handel, der efter Henriks vurdering er umulig at fjerne helt. Det er heller ikke pebernødder, der skifter hænder på Christiania, hvor der ifølge politimanden bliver omsat for ca. en milliard kr. hash hvert år. Det er derfor ikke overraskende, at de kriminelle ikke ligefrem er begejstret for, at politiets patruljering ødelægger hash-handels aktiviteter på stedet:
- Hvis man kommer gående derude om natten og er i uniform, så sker det ikke sjældent, at der kommer en brosten på en 3-4 kilo flyvende efter en, men det kan også være en flaske eller en pose fuld af lort. Man håber bare på, at kastskytset rammer ved siden af, men det siger sig selv, at vi om natten patruljerer med hjelme. Alligevel prøver vi at drosle brugen af hjelm ned for ikke at virke for aggressive, forklarer Henrik.
Om situationen på den såkaldte ”fristad” lige nu og her siger politimanden:
- Politikerne har længe haft en proces om lovliggørelse af området i gang, men i øjeblikket står tingene derude lidt på standby, men vi foretager stadig daglige såkaldte fodpatruljer derude.
Henrik tror ikke på, at Christiania bliver fri for hashhandel:
- Der er for mange penge i det, så det er ikke realistisk på kort sigt.
Hashhandlerne på ”Staden” er efterhånden blevet gamle kendinge for ham:
- Den første jeg i sin tid anholdte på Christiania, ja han er stadig derude, og dem som kører hashhandlen på stedet nu, var bare nogle knægte jeg anholdt som ung betjent. Man kan vel sige, at vi har fulgt hver vores ”karrierespor” igennem de sidste 10-15 år, konstaterer Henrik.
Politifolkene har efterhånden udviklet et had/kærlighedsforhold til hashhandlerne, vurderer politimanden:
- Det ene øjeblik kan vi godt tale stille og roligt sammen, men ti minutter kaster de måske ting efter os, når vi passer vores arbejde. Det er en del af gamet, men indtil at det kommer til konfrontation eller at de forhindrer os i at patruljere, så skal det køre på en eller anden måde, så kunsten er på en eller anden måde at respektere hinanden før det ender i ballade. Og det lykkes ofte.

Vagthavende på Vesterbro
Efter Henrik blev uddannet til vicepolitikommisær startede han som vagthavende på station 3 (Bellahøj), blev delingsfører og 1. januar 2007 blev han ansat i en politikommissærstilling på
Station 1 på Halmtorvet.
- Station1 er klart det travleste sted, hvor dækker vi Vesterbro og hele den indre by, hvor bylivet er om aftenen, forklarer Henrik.
Han var med til at oprette specialgruppen City, der især tager sig af narkokriminalitet på gadeplan samt tilser bevillingerne på byens værtshuse og diskoteker.
Det er derfor hans folk, der patruljere i civil på gaderne og værtshusene på Vesterbro og Københavns indre by, hvor det især i weekenderne kan gå hårdt til.
Desværre mener politimanden, at udviklingen går i den forkerte retning især, hvad angår den rå vold:
- Der er tydeligvis mere rå vold med brug af knive og skydevåben. Det fortæller mine folk mig og det kan vi se af de sager, som vi får.
Der er også frustrerede 2. generationsindvandrere i blandt dem gerningsmændene, men det langtfra hele forklaringen, mener Henrik:
- At folk går med pistoler vinder frem overalt, og vold avler simpelthen vold. 2.genereationsindvandrerne mener at danskerne diskriminerer dem. Og man kan vel let konstatere at fordommene trives overalt, og så skal der ikke så meget til før, at det hele kører op i en spids. Og så opstår der voldsepisoder.
Men især udbredelsen af stoffer spiller også en rolle for eskaleringen af volden,
mener politimanden;
- Det bliver mere almindelig med kokain på værtshuse og overalt i samfundet. Det er faktisk ikke kun i København at vi støder på flere og flere stoffer, de er faktisk efterhånden også ganske udbredt i provinsen.
Specialgruppen er overgivet til en anden leder, og Henrik fungerer nu som vicepolitiinspektør og operativ leder på Station City med ansvaret for kollegaerne på gaden.

Trækker oftere våben
Henriks langvarige uddannelse har også andre facetter. Politimanden har således også taget en skydeinstruktøruddannelse, hvor man lærer at håndtere svære og farlige situationer eksempelvis hvor en farlig gerningsmand har forskanset sig i en lejlighed med et våben.
- Det handler om at uddanne vores folk i at reagere mest hensigtsmæssigt, at give dem nogle værktøjer. Medierne påstår tit, at politiet skyder for meget i tjenesten, men der skal faktisk meget til før at politifolk trækker pistolerne, forklarer Henrik.
Politikfolk bliver ifølge Henrik udsat for stadigt hårdere situationer de seneste år, der i stigende grad gør det nødvendigt for politiet at bruge våben.
- Det er simpelthen blevet mere råt og mere farligt, og det gør det nødvendigt for os oftere - for en sikkerheds skyld - at trække våbnene, siger politimanden og tilføjer:
- Men husk på, at vi skal stadigvæk indberette samtlige situationer, hvor vi har trukket vores våben og brugt det til at true med. Som jeg siger til kollegaerne før de kører på gaden: Det eneste der er sikkert er, at intet er sikkert. Med andre ord: De skal vurdere alt hvad der sker omkring dem, og handler derefter.


Vikar på Bornholm.
Henrik har dog også haft andre ledelsesopgaver end i København. I tre måneder i efteråret var han leder af politiets beredskab dvs. ordenspolitiet på Bornholm.
- Det har været end god udfordring at prøve noget helt andet, end det jeg har arbejdet med her i København. Opgaverne er i sagens natur anderledes, og der er eksempelvis heller ikke så meget personale på øen, siger Henrik. Gennemsnitsalderen blandt kollegaerne er højere end i København, så uanset hvad kollegaerne kom ud til, så havde de rutinen og overblikket til at løse opgaverne på en god måde. Det fik jeg lejlighed til jeg at værdsætte mange gange under opholdet.
Politimanden har i øvrigt tidligere været på Bornholm for blandt andet at holde foredrag om rydningen af ungdomshuset i fjor.
Derudover bliver der også til et lille bijob i et konsulentfirma indenfor lederudvikling, hvor Henrik underviser forskellige personalegrupper i erhvervslivet om kommunikation og samarbejde.

Hesteglad familie
Henrik bor med sin familie i et hus i Helsinge i Nordsjælland.
- Jeg mødte Susanne på sergentskolen i Høvelte, hvor hun var soldat. Min kone er sjællænder og i øvrigt også politimand, men da jeg så tit er på arbejde, har vi derfor sammen truffet det valg, at Susanne har taget orlov for at hun kan hente og bringe ungerne i daginstitutionerne.
Familien består af tre børn to piger og en dreng i alderen 8,9 og 11 år og ikke mindst tre heste.
- Både min kone og mine børn er meget optaget af heste og ridning. Så for alligevel at se noget til familien, så er jeg blevet formand for den lokale rideklub. Man kan måske sige, at mit engagement i rideklubben har været nødvendigt for, at jeg har kunnet været sammen med familien, ler Henrik.
Henriks forældre bor i øvrigt fortsat i Nexø, så politimanden tager et par gange om året familien hjem til fødeøen så de kan besøge deres bedsteforældre.


------------------------------------------------------------------------

Henrik Hjorth Sommer - kort
Født 1967 i Nexø, hvor han er også er opvokset.
Konstabel og senere sergent i opklaringseskadronen ved Bornholms Værn
Uddannet ved Københavns Politi og tjenestegørende ved Gladsaxe Politi.
Vicepolitikommissær på Bellahøj.
Instruktør i skydning/indtrængning efter farlig gerningsmand/gadekampe.
Delingsfører i beredskabssektionen ved Københavns Politi.
Politikommissær på Station City på Halmtorvet.
Gift med Susanne, der har orlov som politimand.
Parret har tre børn i skolealderen og bor i et hus i Helsinge, Nordsjælland.