torsdag den 12. juli 2007

Bornholmer EU-ekspert i Folketinget

Portrætartikel med embedsmanden Peter Riis blev bragt i Bornholms Tidende den 9. september 2006

Af Jarl Cordua

Når der er indviklede sager på dagsorden, kan Folketingets Europaudvalg trække på ekspertbistand fra bornholmske Peter Riis (37), der siden 2001 har haft sin daglige gang på Christiansborg:
- Det er spændende, for man er tæt på beslutningsprocessen og politikerne. Og tilfredsstillende fordi de ting man laver, bliver brugt og indgår i politikernes grundlag, når beslutningerne bliver truffet. Derudover har jobbet også udviklet mig som person, siger Peter Riis.

Udvalgets motor
Peter Riis begyndte embedsmandskarrieren i folketinget, da han blev sekretær for Europaudvalget:
- Det er et job, hvor man er ”motoren”, der får hjulene til at dreje rundt i det daglige. Du forbereder udvalgets møder og laver praktiske ting som at fx sørge for, at alle udvalgsmedlemmerne får dagsordenen og de relevante bilag. Endelig følger man også godt med i hvordan sagerne står politisk, så udvalgsformanden (p.t. den radikale Elisabeth Arnold) kan blive orienteret om hvorvidt, man kan forvente stor uenighed og debat i udvalget om en sag, siger Peter Riis.
Og det er ret væsentligt for udvalgets politiske arbejde og status:
- Hvis ikke regeringen har fået opbakning til deres EU-politik fra et flertal i Europaudvalget, så kan de ikke på Danmarks vegne forhandle med de andre EU-landes regeringer, forklarer Peter Riis, der selv mener, at Europaudvalgets indflydelse er ganske stor:
- Folketingets kontrol af regeringen skal man ikke kimse af. Det er ikke mange EU’s medlemslande, hvor de hjemlige politikere har så meget at skulle have sagt, som folketingets politikere.I Europaudvalget sidder i øvrigt kendte politikere som Svend Auken (S), Lone Dybkjær, (RV) og Morten Messerschmidt (DF) og Charlotte Antonsen (V).

EU-forsker
Det var interessen for det i Danmark evigt aktuelle emne om de nationale parlamenters forhold til EU, der i sin tid førte Peter Riis til Christiansborg:
- Europaudvalget bestilte en opgave på det udenrigspolitiske institut, hvor jeg var forsker og det endte med at jeg fik en stilling som sekretær for udvalget, husker Peter Riis. Siden blev udvalgssekretærjobbet ændret til også at omfatte en stilling som specialkonsulent og rådgiver for Europaudvalget. Peter Riis er desuden ekstern lektor på Roskilde Universitetscenter (RUC) og er i øvrigt forfatter til en række videnskabelige artikler og publikationer om EU

Stemmer aldrig
Selvom de 17 faste pladser af Europaudvalget er besat af folketingsmedlemmer ud fra partiernes mandattal i folketinget, så stemmer man ikke i udvalget, som man gør i folketingssalen:
- I Europaudvalget er forretningsordenen anderledes. Her præsenterer regeringen udvalget for et forhandlingsoplæg. Regeringen behøver et mandat af Europaudvalget for at kunne forhandle videre med andre landes regeringer i EU's ministerråd, siger Peter Riis.
I regelen tilslutter udvalget sig oplægget.
- Men før det sker, så er der en drøftelse i udvalget, hvor medlemmerne stiller spørgsmål til regeringens ministre, som de så besvarer. Rent teknisk får regeringen mandatet ved at udvalgsformanden spørger om, der er nogle medlemmer, der er imod. Det er altså princippet om, at ”den der tier samtykker”, der bliver brugt, forklarer Peter Riis.
Det sker sjældent, at regeringen har et flertal imod sig, men det sker dog ind imellem:
- Som oftest støtter de EU-positive partier – især Socialdemokratiet og de radikale - regeringens oplæg, og hyppigst er det Enhedslisten og Dansk Folkeparti - men med hver deres begrundelse – der ikke kan støtte regeringens oplæg, siger Peter Riis.

Papirmængden
Er Europaudvalgets medlemmer ind imellem politisk uenige, så er de til gengæld fælles om de voksende papirmængder, som lander på deres bord:
- Det er jo ikke sådan, at udvalgsmedlemmerne mangler information. De får vel snarere for meget. Hvis ikke man hjælper dem, så risikerer vigtige detaljer faktisk at drukne i papirmængden, påpeger Peter Riis.
Hans eget arbejde består især i, at skrive notater til Europaudvalget, der giver overblik over forskellige områder af EU-politikken. Det er en kendt sag, at EU-lovgivning ofte er ret kompliceret, og derfor skal notater hjælpe med at skabe større klarhed:
- Politiske aftaler er tit komplicerede. De er fyldt med kompromiser, og er blevet skabt under hensyntagen til vidt forskellige interesser. Lovteksten bliver derfor ofte mere teknisk og juridisk vanskelig, og det gør det altså ikke nemmere at forstå for almindelige mennesker, siger Peter Riis
Han og hans kollegers opgave er derfor, at finde frem til essensen af sagerne:
- Derfor beder medlemmerne af Europaudvalget om notater, der kort og præcist fortæller, hvad sagen drejer sig om, og hvor langt man er i beslutningsprocessen. Egentlig formidler vi sagerne, mere end vi analyserer dem, siger Peter Riis.
Men der er dog grænser for, hvor meget et notat må fylde,
forklarer embedsmanden:
- Måske er det ikke muligt at oplyse en sag på en A4-side, men så kan man på to. Og sådanne principper begrænser papirmængden betydeligt. I hvert fald ved regeringens embedsmænd, at hvis en sag fylder mere end to A4-sider, så skal notatet starte med et kort resumé, forklarer Peter Riis som mener, at disse formidlingsopgaver er vigtige for demokratiet:
- Ellers bliver EU-politik for elitært og uforståeligt for den almindelige borger.

Politisk neutral
Ifølge Peter Riis, er det, der kendetegner ham og hans kolleger, at de er politisk neutrale embedsmænd:
- Det er udvalgsmedlemmerne lidt uvant med, fordi de øvrige embedsmænd repræsenterer den siddende regerings politik. Vi skal derimod betjene folketingsmedlemmer med meget forskellige politiske synspunkter, og derfor er vi heller ikke ligesom spindoktorer eller andre, som fremmer bestemte ministres eller partiers interesser. Udfordringen for os ligger i stedet i, at alle udvalgsmedlemmerne har tillid til mine kolleger og mig, og gør brug af vores viden og rådgivning, påpeger embedsmanden, der tydeliggør sagen med en anekdote:
- En dag, hvor regeringen havde fremlagt en sag, var der straks et medlem af udvalget som bad os om et notat om den samme sag, fordi som det blev udtrykt, ”vi vil have noget information fra vores egne folk”. Ikke fordi man nødvendigvis troede, at regeringens sagsfremstilling var fordrejet eller forkert, men fordi de ville have vores faglige vurdering. Det understreger blot den ret vigtige pointe, at vi er til for at hjælpe de folkevalgte politikere, og at de selv opfatter os som deres hjælpere, siger Peter Riis.


Politikernes scene
Selv om Peter Riis og hans embedsmands-kolleger dagligt færdes og arbejder sammen med de politikere, der i sidste ende former Danmarks EU-politik, så deltager de naturligvis ikke i udvalgets politiske drøftelser. De må faktisk kun blande sig, hvis de bliver direkte spurgt af udvalgets medlemmer:
- Vi spiller først og fremmest en rolle før og efter mødet. Under mødet er vores opgave, at have et øje på hver en finger og sørge for, at alle spørgsmål bliver noteret rigtigt ned og bliver besvaret af regeringens embedsmænd. Vi sørger også for at skrive grundige referater fra møderne, fortæller Peter Riis.
- Som embedsmand kan man også blive bedt om at komme med en mundtlig præsentation i udvalget. Fx hvis der er kommet et nyt debatoplæg eller en såkaldt ”grønbog” med nye idéer fra kommissionen. Men i realiteten er vi egentlig bare med for at give den bedst mulige rådgivning efter mødet. Når mødet er slut dukker medierne op med deres spørgsmål. Der gælder det især for os embedsmænd at træde to skridt tilbage. For netop medierne er udelukkende politikernes scene, understreger Peter Riis.
Til gengæld tager udvalget deres konsulenter med når de skal ud og rejse. Senest har Peter Riis været med på udvalgets tur til Wien, for at besøge det østrigske EU-formandskab.

EU er indenrigspolitik
Embedsmanden mener selv, at EU-politik bliver mere og mere indenrigspolitik, hvor det før næsten kun var udenrigspolitik.
- I gamle dage skulle danske politikere varetage danske nationale interesser, sådan er det ikke længere, hvor beslutningerne i EU mere drejer sig om danskernes dagligdag. EU-lovgivning handler fx om fødevaresikkerhed, dyretransporter, badevandskvalitet, kemikalier i vaskemidler og meget andet, der ligesom ikke kan afgrænses til kun at være ”nationale interesser”, mener Peter Riis og giver et andet eksempel:
- Tidligere ønskede danske politikere at sikre Danmark så stor en landbrugsstøtte som muligt fra EU. Så enkelt er det ikke i dag. Nu er der faktisk bred enighed i folketinget om, at EU skal afskaffe landbrugsstøtten over tid. Danske politikere ser altså mere på helheden frem for snævre egeninteresser.

Politisk interesse
Kan man så godt være EU-modstander i dit job?
- Sagtens. Så længe man har en professionel indstilling til sit arbejde. Personligt er jeg tilhænger af EU, men det kommer nu ikke sagen ved om, hvorvidt jeg kan bestride mit job. Faktisk kender jeg ikke mine kollegers holdning til EU, siger Peter Riis.
Kunne embedsmanden selv tænke sig en dag at skifte kasketten ud og blive politiker?
- Mange aspekter af det politiske arbejde, er rigtig spændende. Men så er der andre, som ikke er attraktive: Politik er andet end at drøfte sager og træffe politiske beslutninger. Det er også taktik, personlig promovering og andre ting ud over selve det politiske indhold. Jeg er glad for at kunne beskæftige mig med politik uden at skulle forholde mig til valgløfter og magtkampe, konstaterer Peter Riis som i øvrigt mener, at det er uforeneligt med jobbet, hvis han kørte en politisk karriere ved siden af:
- Man ville lynhurtigt miste al sin troværdighed hos de politikere, man betjener. Og så kan man jo ikke gøre sit arbejde ordentligt, vurderer Peter Riis.

Mere åbenhed
Europaudvalget får ind imellem besøg af organisationer og andre som vil påvirke beslutningerne. Fx har de bornholmske laksefiskere forsøgt at påvirke udvalgets holdninger til blandt andet EU’s grænseværdier for dioxin i laksen.
I øvrigt går udviklingen af mere åbenhed i udvalget, sådan at alle danskere – i princippet – kan overvære i hvert fald dele af møderne.
- Hidtil har det kun været de såkaldte ”åbne samråd for ministre”, der har været åbne. Men i konsekvens af at EU og folketinget gerne vil være mere åbne, har Europaudvalget nu besluttet at åbne møderne i Europaudvalget, så borgerne kan se, hvad der foregår af klare politiske drøftelser, siger Peter Riis.
I øvrigt mener han, at langt det meste af det der foregår, sagtens kan tåle dagens lys:
- Det der formentlig forbliver lukket for offentligheden, er de punkter, der drejer sig om Danmarks forhandlingspositioner overfor andre lande i EU. De fleste forstår sikkert godt, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis regeringen åbent fortæller de journalister, der overværer mødet, hvor meget og hvornår Danmark er parat til at file på sine krav i en EU-forhandling for at opnå et eller andet kompromis. Så kunne EU-landenes ambassadører jo bare læse om det i avisen, indberette det til deres egne forhandlere, som så kunne tilpasse deres strategi i forhold til danskernes, forklarer Peter Riis.

Nyt job
Til oktober begynder Peter Riis i øvrigt i et nyt job, hvor han skal rådgive Folketingets udenrigsudvalg og Det Udenrigspolitiske Nævn. Jobbet indebærer også, at han skal skrive baggrundsnotater til udvalgsmedlemmerne og deltage i udvalgenes møder:
- Mit egentlige faglige speciale er EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og det håber jeg at kunne arbejde mere med i den ny stilling, siger Peter Riis.

Ironman
Efter otte timer ved ”skrivepulten”, mener Peter Riis at han trænger til frisk luft:
- Jeg holder mig i god form med løbetræning, svømning og cykling, siger embedsmanden, der for et par år siden gennemførte en IRONMAN, der består af 3,8 km svømning, 180 km cykling og et marathonløb (42 km).
- Siden er jeg løbet ind i nogle skader, så det blev ved den ene gang, siger Peter Riis, der til gengæld har kastet sig over at ro kajak. Derudover har han kørt Sjælland Rundt på cykel med kollegerne.
Peter Riis kobler også af ved køre ture på motorcykel:
- Min drøm er at krydse alperne og køre en tur ned langs den italienske adriaterhavskyst. Der skulle være rigtig flot, siger embedsmanden, som i øvrigt er den lykkelige ejer af en Kawasaki-motorcykel. Indtil nu er det blevet til nogle MC-ture til Skagen, Sønderjylland og Bornholm.

Tit på Bornholm
Peter Riis er tilbage på Bornholm mindst én gang hver anden måned for at besøge sine forældre Merete og Vilmer Riis, der stadig bor i Nexø, hvor han voksede op. Peter Riis’ mor var i mange år assistent på Nexø postkontor, mens faderen var lærer og pedel på Davidskolen. Begge er i dag gået på efterløn.
- Jeg er glad for at komme hjem til Bornholm ind imellem. Det er en unik plet med en enestående natur. Når jeg står på færgen og den forlader Ystad, ja så forlader jeg arbejdslivet, kobler af mentalt og gør klar til at holde weekend, siger Peter Riis.
Ender han på Bornholm en dag?
- Det ved jeg ikke. Måske får jeg sommerhus på Bornholm på et tidspunkt, hvem ved?, slutter den bornholmske embedsmand.

------------------------------------------------------------------

Peter Riis – kort
Født 1969 i Rønne og opvokset i Nexø.
Matematisk studentereksamen fra det daværende Bornholms Amts Gymnasium 1988
Kandidateksamen i offentlig forvaltning og politik (cand. scient. adm.) fra Roskilde Universitets Center 1999.
Var i 1998 på studieophold ved Karls Universitet, Prag og Masaryk Universitet i Brno, Tjekkiet.
Arbejdede i 1997 som fuldmægtig i Trafikministeriet
1999-2001 – Forskningsassistent ved DUPI - Dansk Udenrigspolitisk Institut (i dag DIIS).
Fra 2001 – Konsulent for Folketingets Europaudvalg, tidl. sekretær for udvalget og EU-konventsmedarbejder.
Har desuden siden 1999 undervist som ekstern lektor på Roskilde Universitets Center
Bor alene i lejlighed på Nørrebro i København.