Mød Danmarks ambassadør i Ungarn Hans Michael Kofoed-Hansen, der voksede op i Rønne.
Af Jarl Cordua
I efteråret 2006 var Ungarns hovedstad Budapest ramt af politisk uro og voldsomme demonstrationer. Danmarks ambassadør i landet, Hans Michael Kofoed-Hansen, var blandt dem, som pressen spurgte til råds for at få en forklaring. I medierne var der flere telefoninterviews med ambassadøren, og på accenten og efternavnet kunne enhver konstatere, at Kofoed-Hansen er bornholmer.
Hans Michael Kofoed-Hansen, der p.t. er den eneste danske ambassadør med bornholmsk baggrund, har netop været i Danmark på julebesøg. Kort efter nytår kom Bornholms Tidende forbi Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København til en snak med en uhøjtidelig og venlig ambassadør, der bød på en varm kop kaffe, han selv trak i automaten.
Afrika trak
Hans Michael Kofoed-Hansen (57) er født og opvokset i Rønne på Lærkevej ved Nordskoven. Efter studentereksamen fra Rønne Statsskole i 1967 læste han jura i København og fik eksamen seks år senere.
Hvorfor valgte du udenrigstjenesten?
- Dengang interesserede jeg mig meget for ulandsbistand og det ”sorte Afrika”, så derfor var en karriere i udenrigsministeriet et bevidst valg. I de år oprustede ministeriet med nye folk, fordi Danmark på det tidspunkt kom med i EF, så muligheden var tilstede, og jeg kom også til Afrika, fortæller Hans Michael Kofoed-Hansen, som var ambassadesekretær på ambassaden i Tanzania 1975-78.
- Og så er jeg ligesom blevet hængende siden, tilføjer ambassadøren ikke uden selvironi.
Sekretær for Schlüter
Den bornholmskfødte embedsmand har dog haft et enkelt, men særdeles interessant job uden for udenrigsministeriet. I fire år var han ministersekretær for den daværende konservative statsminister Poul Schlüter dvs. under den såkaldte Firkløverregering:
- Det var vel den mest spændende tid i min karriere. Det var ganske udviklende at arbejde så tæt på de politiske beslutninger, så de år gav mig en bredere baggrund rent professionelt.
Hans Michael Kofoed-Hansens karriere har budt på udstationering bl.a. på ambassaden i London. Nogle af arbejdsårene er dog forløbet med tjeneste i Udenrigsministeriet i København. Fx har Kofoed-Hansen som kontorchef tidligere arbejdet med behandling af flygtninges asylsager samt været sekretær for Folketingets udenrigspolitiske nævn. Siden 1998 har han været ambassadør, først fem år i Israel og siden 2003 i Ungarn. Til 2005 var Kofoed-Hansen også ambassadør i nabolandet Kroatien.
Hjælper danskere
Hvad laver I egentlig på ambassaden i Budapest?
- Helt bredt bistår vi det samlede Danmark med at udbygge relationerne til Ungarn. Vi bistår danske virksomheder med informationer, kontakter og løsning af opgaver omkring eksport og investering. Halvdelen af medarbejderne er involveret heri. Der er f.eks. tale om markedsanalyser, partnersøgning og problemløsning, som virksomhederne så betaler for. Dernæst imødekommer vi det stigende behov for borgerservice. Det er blevet billigt at rejse, så det benytter flere mennesker sig af og det giver større travlhed. Vi hjælper når danskere f.eks. mister passet, bliver bestjålet, bliver syge eller kommer i problemer med myndighederne under opholdet. Selvom at folk generelt er velforberedt, når de rejser, så er udenrigstjenesten og ambassaderne i dag reelt 24 timer i døgnet klar til at bistå, når uheldet er ude. Vor tids kommunikationsmuligheder gør det både nemmere og hurtigere. Forsikringsordningerne dækker som regel f.eks. ved sygdom og ulykker i Europa, og det praktiske fungerer fint. Oven i behandler ambassaden visumansøgninger, arbejds- og opholdstilladelser for udlændinge. Generelt oplever vi højere forventninger til ambassadens service.
- Endelig – men ikke mindst – er der samarbejdet med det officielle Ungarn som led i varetagelsen af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser og samarbejdet på de enkelte ministerieområder og i EU-regi.
Der arbejder også ungarere på ambassaden?
- De er uundværlige. Ungarsk er et usædvanligt svært sprog at lære for udlændinge. Så allerede af en grund er det en afgørende at have gode lokale medarbejdere til løsning af en bred vifte af opgaver og til informationssøgning. Det er helt normalt, at flertallet af medarbejderne på en ambassade er lokale.
Ser op til Danmark
Hvordan opfatter ungarerne Danmark?
- Ungarerne ser på Danmark med både interesse og sympati – og ser op til vores og de øvrige skandinaviske landes samfundsmodel. De ønsker en udvikling, der går i samme retning som den ”nordiske velfærdsmodel” med høj social sikring og høj kvalitet i den offentlige service. Politisk og samfundsmæssigt har vi i Norden – også efter ungarernes mening - udviklet en politisk kultur på et højt stade, hvor vi taler os til rette om tingene og laver brede forlig om store politiske beslutninger osv. Det misunder de os.
Men der er ifølge Kofoed-Hansen flere grunde til, at Danmarks forhold til Ungarn er så godt:
- Under den ”kolde krig” var Danmark blandt de vesteuropæiske lande som opretholdt god kontakt til de østeuropæiske lande og befolkninger. Vi blev heller ikke mødt med helt samme mistro som nogle af de større vestlige lande. 2006 var i øvrigt 50-året for ungarernes opstand i 1956 mod det kommunistiske regime – en opstand der dog hurtigt blev slået ned. Dengang kom ca. 1000 ungarere til Danmark, som politiske flygtninge. Sammenlignet med andre lande tog vi ikke specielt mange, men alligevel har vores indsats dengang fået en central placering i det positive billede. Efter ”murens fald” i 1989 er samarbejdet blevet forstærket. Vi var tidligt ude med faglig bistand til den omstillingsproces Ungarn og de andre ”østlande” skulle igennem i forberedelsen til deres tilslutning til EU og NATO.
Ingen forsoning
Ungarn var tidligere et kommunistisk land, hvordan har landet så udviklet sig i de seneste år?
- Først og fremmest: Ungarn har i de nu forløbne 17 år gennemført utroligt omfattende og dybtgående forandringer. Man kunne næsten kalde det en revolution både politisk og økonomisk. Indenrigspolitisk er Ungarn stadig et noget polariseret samfund, hvor ”højre” og ”venstre”, om man vil, står ganske stejlt overfor hinanden. Spændingerne handler blandt andet om det historiske ansvar. Højresiden betragter socialdemokraterne som arvtagerne efter de tidligere kommunistiske magthavere, og forsøger selv at tage monopol på at repræsentere hele den daværende opposition mod det gamle system. Men så enkelt er det dog ikke. Der har aldrig været et retsopgør med de ansvarlige under den kommunistiske tid eller egentlige forsøg på forsoning. Magtoverdragelsen i 1989 skete helt uden sværdslag. I årene efter sagde de ungarske politikere og samfundseliten nærmest til sig selv, at det simpelthen var for kompliceret.
- Ungarn har i dag en fuldt demokratisk forfatning med alle tilhørende demokratiske institutioner – og de fungerer. Ungarerne har alle de velkendte demokratiske friheder og rettigheder, og der er indført markedsøkonomi. Men det tager mere end en halv generation at komme helt ud af 50 års totalitær styreform og skabe et optimalt og effektiv samarbejdende folkestyre, som vi kender det herhjemme.
Behov for reformer
- I 2006 brød nogle af de politiske modsætninger ud igen. Siden 1989 har en siddende regering aldrig overlevet et valg, men i april 2006 lykkedes imidlertid den socialdemokratisk-liberale regering at blive genvalgt. Mens den private sektor er kommet langt og kører på fuld styrke, står den offentlige sektor tilbage med en række problemer. Skiftende regeringer har ikke haft politisk mod eller mulighed for at gennemføre de sidste nødvendige økonomisk-politiske reformer, og ifølge den genvalgte premierminister slås man stadig med den holdning, at staten skal løse alle problemer. Derfor er der også en meget stor offentlig sektor. En række ydelser har fortsat været gratis eller stærkt subsidierede, f.eks. energipriserne med tredive procent. Det sociale sikkerhedsnet kunne ikke fastholdes uændret, især ikke når en femtedel af ungarerne ikke betaler den skat, som de burde. Underskuddet på statsbudgettet er i 2006 kommet op på 10 pct. af nationens samlede indkomst (BNP). Det er Europa-rekord. Det kræver yderligere reformer for at vende udviklingen, sådan at landet får skabt en økonomisk og social balance med bedre offentlig service især indenfor uddannelse, sundhed og offentlig administration.
Voldsomme demonstrationer
Regeringen med premierminister Gyurcsany i spidsen kom efter valget i foråret med et omfattende spare- og reformprogram – en ”krisepakke”, der skulle nedbringe det offentliges budgetunderskud. Få uger før lokalvalget i oktober dukkede nogle båndoptagelser pludselig frem fra et lukket partimøde i maj, hvor premierministeren sagde, at han og regeringen havde måttet lyve overfor vælgerne om Ungarns reelle økonomiske situation forud for parlamentsvalget. Hvad skete der så?
- Talen og de økonomiske indgreb udløste voldsomme demonstrationer især i Budapest og vedholdende krav fra opposition og vælgerne om, at premierministeren skulle træde tilbage. En mindre del af demonstranterne – såkaldte hooligantyper og en mindre gruppe højreekstremister – trængte ligesom i 1956 ind og besatte den statslige radiobygning tæt ved parlamentet. Efter nogle få dage fik politiet styr på uromagerne, men demonstrationerne fortsatte og mange ungarere var - og er stadig - vrede. De er i øvrigt helt uvante med demonstrationer af den slags. Det var derfor endnu mere forudsigeligt, at regeringspartierne tabte kommunalvalget 1. oktober med et brag. En tillidsafstemning i parlamentet kort efter viste dog, at premierministeren og regeringen havde opbakning fra sit flertal i parlamentet til at fortsætte gennemførelsen af det økonomiske reformprogram. Den 23. oktober ved afslutningen af 50-årsdagen for opstanden i 1956 kom det igen til dramatiske sammenstød, hvorefter de daglige demonstrationer langsomt døde ud. Nu er det lange seje træk i gang med reformer og besparelser, som vil strække frem til 2009. Samarbejdet mellem regering og opposition ligger det stadig meget tungt med.
Vi er beredte
Udenrigsministeriet har været meget i fokus omkring Muhammed-sagen. Har I taget ved lære af sagen?
- Sagen omkring Muhammed-tegningerne har på en række områder bidraget til yderligere at skærpe vores parathed til at håndtere uforudsete situationer - ligesom de andre store udfordringer, som udenrigstjenesten også har stået overfor, så som tsunamien i 2004 og senest krigen i Libanon i sommeren 2006, hvor vi evakuerede tusindvis af danskere hjem på få dage. Det er en udvikling, som har været i gang over en længere tid. De tre vidt forskellige opgaver har alle bidraget til at forfine vores krisestyringsinstrumenter – ikke mindst udnyttelse af de mest avancerede kommunikationsteknologier. Et andet værktøj ”public diplomacy” handler bl.a. om, at udenrigstjenesten er ude hurtigt – eller snarere proaktivt – overfor hele spektret af beslutningstagere i andre lande, politikere, medier og offentlighed for at præsentere danske holdninger og værdier, forklare og uddybe hvad Danmark står for og illustrere de danske resultater. Det handler både om at ”sælge” Danmark men indirekte også om at forebygge og imødegå fejlopfattelser.
Fokus på syd og øst
Danmark har lukket en del ambassader og åbnet nye. Hvad er jeres strategi?
- Totalt set er der ikke i de seneste år tale om færre, men om flere repræsentationer i udlandet. Der er konstateret et behov for at styrke Danmarks tilstedeværelse ude. Der sker således en forskydning i den samlede ressourceindsats og samtidig en vis overførsel af ressourcer fra Europa til bl.a. Asien, Mellemøsten/Afrika og Latinamerika. Muhammed-sagen har bidraget til at illustrerede behovet for at kunne agere og hurtigt etablere netværker på steder vi måske ikke helt havde forudset. Det handler om den velkendte ”globalisering”.
- Det er også en proces, der ikke er startet i år. Hensigten er, at styrke det danske ”globaliseringsberedskab”. Indadtil styrker Danmark indsatsen på uddannelse, forskning og innovation, så vores ”produkter” fortsat kan konkurrere globalt. Udadtil skal vi i endnu mere effektivt og fleksibelt kunne varetage danske interesser, der hvor det betyder mest, der hvor udviklingen går stærkest og der, hvor vi kan gøre en forskel.
- Europa - i særdeleshed EU-landene med flere og flere fælles regelsæt og standarder - bliver på mange måder betragtet som ”hjemmemarked” af vore erfarne virksomheder - og nærmest som ”nabo-kommune”, hvis du er turist, forsker, studerede eller kunstner og skal ud og præsentere eller afprøve dine talenter og hente inspiration og viden. I de stærke vækstområder - lande som Indien, Kina, Australien og Argentina - skal vi både afsætte under øget konkurrence og selv være med til at producere ”danske” varer som led i globaliseringen. Det skal vi i øvrigt også i Ungarn og i de nye EU-lande Rumænien og Bulgarien.
Løn på EU niveau om 15 år
Mange danske virksomheder har valgt at slå sig ned i Ungarn. Hvorfor?
- Virksomheder som Grundfos, Coloplast, Nilfisk og Velux har fabrikker i landet. Lønningerne er lavere end i Danmark, men det giver kun en midlertidig fordel. For om 15 år er Ungarn kommet nærmere på dansk og tæt på EU-niveau, og så er man sådan set lige vidt. Virksomhederne er der også fordi arbejdskraften er til stede, og den er veluddannet og fleksibel. Ungarn har en god infrastruktur til ”det gamle EU” og ligger centralt i forhold til voksende markeder på Balkan og Tyrkiet. Så der er muligheder for at operere i alle retninger. Danmark har en årlig eksport til Ungarn på tre milliarder kr., samlede investeringer formentlig i nærheden af 1 mia. € med mere end 4.000 arbejdspladser. Med en økonomisk vækst i 2006 på 4 %, som godt nok falder noget i 2007-08 på grund af kriseindgrebene, går det stærkt. På halvandet år har ”Jysk” åbnet 16 forretninger i Ungarn, og Lars Larsen åbner en forretning hernede næsten hver måned.
Ungarsk arbejdskraft til Danmark
Ambassaden i Budapest er gået i gang med mulighederne for at få kvalificeret ungarsk arbejdskraft fx IT-specialister og ingeniører til virksomheder i Danmark.
- Vi har etableret kontakt med de tekniske universiteter, som gerne samarbejder om at finde egnede kandidater. En anden sektor er landbrugsteknikere, fordi så mange unge ungarere har været på fagligt kursus- og praktikophold i Danmark. Selvom ungarernes uddannelsesniveau er relativt højt, er deres kendskab til fremmedsprog generelt ikke helt i top. Det letter jo integration på en dansk arbejdsplads, når de taler engelsk. Desværre mistede Ungarn ”en halv generation” af sproglærere, da de udenlandske private virksomheder kom til landet i 1990’erne med et stort behov for sprogkyndige medarbejdere. De tilbød nemlig de sprogkyndige en langt højere løn. Men nu går det fremad igen.
Fælles interesser
Hvordan samarbejder Danmark med Ungarn?
- I EU-samarbejdet har vi ofte sammenfaldende interesser og synspunkter. Med nu 27 medlemslande har vi alle brug for ”allierede” på alle de enkelte sager. Det forudsætter, at vi i tide kender hinandens forudsætninger og baggrunde. Vi har også gensidigt udbytte af udveksling af viden og erfaringer. På energiområdet er Ungarn helt afhængig af importeret olie og naturgas fra Rusland. Forbruget er uforholdsmæssigt stort på grund af de lave priser, Sovjetunionen i sin tid tilbød sine allierede. Dernæst har Ungarn fra kommunist-årene en stor ikke-renoveret boligmasse. Danmark derimod er tæt på at være verdensmestre i energibesparelse, så her samarbejder vi. Store danske virksomheder som Velux, Rockwool, Danfoss og Grundfos producerer vinduer, isolering, termostater og pumper, der alle på forskellig måde indgår i energibesparende indsatser, og flere af virksomhederne har fabrikker i Ungarn.
- Danmark er også helt i front på fødevaresikkerhed og -forarbejdning. Ungarn er nettoeksportør af fødevarer, men skal opfylde de hårde krav på det åbne EU-marked. Her kan danske virksomheder levere både udstyr og erfaringer til Ungarn.
Ser dansk TV hver dag
Hvor tit er du i Danmark?
- Jeg er hjemme en tre-fire gange om året. Udenrigsministeriet samler alle ambassadører til møder med bl.a. udenrigsministeren og statsministeren i august, hvor vi alle alligevel er hjemme. Vi har også et årligt regional-møde, hvori ambassadørerne i EU-landene samles. Møderne giver både en opdatering på mål og strategi for dansk udenrigs- og Europapolitik og om indenrigspolitikken. Ligeså vigtigt er det at snakke med kollegerne og vedligeholde den personlige kontakt og sit netværk.
Ifølge Hans Michael Kofoed-Hansen har moderne kommunikationsmidler i øvrigt ændret behovet for at være hjemme i Danmark, selvom han holder de fleste ferier der.
- Vi ser dansk tv både morgen og aften og hører radio på Internettet. Kontakten hjem er gennem ”Skype”(gratis internetelefoni) og på kontoret via udenrigstjenestens globale satellitkanaler, der åbner mulighed for videokonferencer.
Fremtid i udlandet
Hans Michael Kofoed-Hansen du har nu været Danmarks ambassadør i tre lande. Hvad med din egen professionelle fremtid?
- Den ultimative pensionsalder i staten er jo 70 år. Så længe behøver man dog heldigvis ikke belaste sine omgivelser. Det afgørende er, at slutte inden ens evne til omstilling svækkes. Mest sandsynligt fortsætter jeg til en anden udepost efter Budapest.
Bliver man mere dansk af at være i udlandet?
- Ja, bestemt. Nu er jeg jo ansat til at præsentere og fremme danske interesser, synspunkter og værdier. Selvfølgelig ser jeg hjemlige begivenheder og sammenhænge ”lidt udefra” – og i sammenligningen synes jeg Danmark oftest falder helt godt ud. Det samme resultat kommer de fleste internationale målinger jo også til i disse år. Når jeg skal forklare om danske forhold og synspunkter overfor ungarere, falder det derfor rimelig nemt og naturligt – og det er fristende at blive lidt stolt som dansk. Jeg overser nok nogle af de mindre ting, vi lader os irritere over i det daglige. Jeg mener, at vi alle kunne have fordel af at bo og arbejde nogle år i udlandet. Det styrker lysten til og glæden ved at opholde sig i Danmark.
Følger bornholmsk politik
Kofoed-Hansens forældre lever ikke længere, og han har ingen helt nær familie tilbage på øen.
Kommer du så stadig på Bornholm?
- Ja, men ikke så regelmæssigt som før. Bedst til at opdatere mig er Thomas Thors. Vi startede i skole sammen året før Ungarnsopstanden i 1956. Thomas Thors og hans kone, Kirsten, har besøgt os både i Israel og i Ungarn. De er forhåbentlig spændt på, hvor næste udepost bliver.
Ambassadøren følger med i bornholmske forhold via de bornholmske medier på Internettet:
- Især fulgte jeg den bornholmske kommunesammenlægning med interesse. Ungarn har over 3.000 kommunale enheder og kun 10 mio. indbyggere. Så for ungarerne er der noget at komme efter, slutter Kofoed-Hansen.
